Læsetid: 12 min.

Helgason, Birgisso, Thorsson og Sigurðsson drager islandsk historie og fortælletradition ind i samtiden

Traditionsbevidsthed og intellektualitet kendetegner en stribe lærde islandske prosaister, som har et opgør med tavshed og fortielse til fælles
Hallgrímur Helgason var oprindelig af den formening, at han ville være billedkunstner, og uddannede sig derfor ved et sydtysk akademi, et år, der ligger til grund for den hylende skægge erindringsroman Søsyg i München (2015, da. 2017). Men han viste sig at have evner som tegneserieforfatter, lyriker, standupper, tv-vært samt ikke mindst forfatter til romaner kendetegnet ved satirisk skarphed, vilter humor og en aldeles overdådig idérigdom og fantasi, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Hallgrímur Helgason var oprindelig af den formening, at han ville være billedkunstner, og uddannede sig derfor ved et sydtysk akademi, et år, der ligger til grund for den hylende skægge erindringsroman Søsyg i München (2015, da. 2017). Men han viste sig at have evner som tegneserieforfatter, lyriker, standupper, tv-vært samt ikke mindst forfatter til romaner kendetegnet ved satirisk skarphed, vilter humor og en aldeles overdådig idérigdom og fantasi, skriver Erik Skyum-Nielsen.

Jeppe Bjørn Vejlø

3. maj 2019

Islændingene er med fuld ret stolte af deres årtusindgamle fortælletradition, og det volder sjældent besvær at identificere sagaspor i den allernyeste prosa, hvad enten bøgerne betegnes som ’magisk realisme’ eller som postmodernisme med polyfoni og metafiktive manøvrer. Men side om side med fortællekulturen findes der også en overordentlig stærk islandsk fortielses- og forblændelseskultur. Der er visse ting, man bare tager for givet og nødigt taler om, og man dyrker nødigt bagsiden af det fælles vedtagne ideologiske tankesæt.

Sådan er det måske i enhver kultur, men Islands lidenhed og selve den intensitet og døde monotoni, hvormed visse fælles løgne ophøjes til stående sandheder, bevirker, at landets samfundsliv og kultur konstant kalder på fornyet modsigelse. Den kan så passende komme i form af samfundskritik og kras litterær satire. Eller forfattere kan bruge fortællekunsten til at skildre mennesker, som lever fanget i deres drømme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Runa Lystlund
Trond Meiring og Runa Lystlund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu