Læsetid: 5 min.

Jussie Smollet-sagen rejser spørgsmålet om, hvordan retfærdighed ser ud

Først lignede det en meget spektakulær hadforbrydelse rettet mod en sort, homoseksuel amerikansk tv-stjerne. Så lignede det et iscenesat forsøg på at tiltuske sig en bekvem offerstatus. Nu er anklagerne for falsk anklage mod Jussie Smollett frafaldet, uden at skyldsspørgsmålet er blevet afgjort. Det ligner, mener mange, en studehandel i et retssystem, der giver stjerner særbehandling
Demonstranter protesterer mod statsadvokat Kim Foxx’ håndtering af Jussie Smollett-sagen.

Demonstranter protesterer mod statsadvokat Kim Foxx’ håndtering af Jussie Smollett-sagen.

Joshua Lott

5. april 2019

Et vanskeligt spørgsmål blev endnu vanskeligere, da anklagerne mod den 36-årige amerikanske skuespiller Jussie Smollett for at have iscenesat et racistisk og homofobisk motiveret overfald på sig selv blev frafaldet tirsdag i sidste uge. Smollett har hele tiden erklæret sig uskyldig i overfaldet, der angiveligt fandt sted i Chicago den 29. januar kl. 2 om natten. Frafaldelsen af anklagerne er nemlig ikke ensbetydende med en frifindelse, selv om Smollett selv og hans støtter udlægger det sådan, og anklagemyndigheden kunne næppe have gjort mere for at øge forvirringen.

Fra 21. februar, hvor Chicagos politi anholdt Smollett (der senere blev løsladt mod kaution) til tirsdag den 26. marts, hvor anklagerne blev frafaldet, rejste Smollett-sagen tre spørgsmål. For det første om overfaldet var iscenesat, for det andet hvad formålet med det i så fald skulle være, og for det tredje hvad det så eventuelt siger om USA lige nu, at en mand med forholdsmæssig stor succes og godt omdømme som progressiv og socialt bevidst stjerne ønsker at blive kendt som offer for en hadforbrydelse. Med beslutningen om at frafalde anklagerne er lige præcis nul af disse spørgsmål blevet besvaret, mens flere spørgsmål har føjet sig til. 

En konsensus bredte sig om, at overfaldet virkede iscenesat. Ifølge Smollett selv blev han slået ned af to mænd (som han opfattede som hvide) iført skimasker, som så hældte blegemiddel ud over hans ansigt og puttede en løkke rundt om hans hals, mens de sagde racistiske og homofobiske bemærkninger og erklærede, at »det her er MAGA-land« med henvisning til Trumps slogan Make America Great Again.

Ingen regner det for usandsynligt i sig selv, at racistisk og homofobisk vold finder sted, men fordi det virkede atypisk for den slags spontan gadevold at have pakket skimasker, blegemiddel og tov bundet som løkke på forhånd. Selv hvis de var ude for at lede efter nogle sorte mennesker, de kunne overfalde, var det påfaldende, at de kendte Smollett godt nok til at vide, at han er homoseksuel. Trump-vælgere er ikke blandt kerneseerne af den tv-serie om et afroamerikansk hiphopdynasti, Empire, Smollett er kendt for at medvirke i. Derudover var det påfaldende, at de også sørgede for at slå deres eget politiske tilhørsforhold så grundigt fast. 

At de eneste to mænd, politiet, så vidt man ved, har afhørt, har forbindelse til Empire og til Smollett, som den ene havde ageret personlig træner for, øgede bare mistanken. Det drejer sig om to nigerianske brødre, der figurerer på overvågningsvideoer fra den nat, og i hvis hjem man fandt blegemiddel.

Mistanken om, at Smollett selv har iscenesat et pseudomartyrium på baggrund af al den racistiske og homofobiske vold, der faktisk finder sted, har naturligt nok vakt vrede og forargelse.

Den dominerende teori, om hvorfor i alverden man skulle anstrenge sig så meget, for at få status som voldsoffer, var til at begynde med, at Smollett ville bruge opmærksomheden i forbindelse med overfaldet til at forhandle en bedre hyre hjem for sit arbejde på Empire. Den teori virker dog ikke helt skudsikker, da der er forskellige udmeldinger om, hvorvidt kontrakten overhovedet var til genforhandling. Anklagen om falsk anklage har i stedet ført til, at Smolletts rolle lige så stille bliver skrevet ud af serien. Det vides endnu ikke, om han bliver taget til nåde igen.   

Offerstatus i høj kurs

Smollett-sagen er svær, fordi den både er uhyre specifik og en del af en meget større historie, forklarer Wortham og Wesley Morris i deres og New York Times’ podcast om (primært afroamerikansk) populærkultur, Still Processing. Afsnittet om sagen er tilbage fra 28. februar, og begge værterne er overbeviste om, at der er tale om en fupforbrydelse. Iscenesatte hadforbrydelser mod kendisser er et forsvindende lille fænomen, men man kan ikke forstå motivet, uden at forstå hvilken status offerrollen generelt har i den amerikanske (og, mener nogle, vestlige i det hele taget) samtidskultur.

Jussie Smollett inden sagen mod ham blev droppet.

Nuccio Dinuzzo

I de motivanalyser af det, man foreløbigt regnede for en falsk anklage, som forskellige medier har bragt, veg det økonomiske motiv efterhånden til side til fordel for en antagelse af, at det var offerrollen i sig selv, Smollet var ude efter. En af de mest markante udlæggere af det synspunkt er  litteraten og skribenten John McWhorter, som udfoldede en tidsåndsanalyse i tidsskriftet The Atlantic. Ifølge McWhorter er tidsånden kendetegnet af en offerkultur, der gør positionen som krænket attraktiv og til en vis grad moralsk uangribelig.

At nogen vil »spille undertrykkelse frem for at lide under den« og at man kan opfatte det at spille sanger (som Smollett gør det i Empire) som »mindre glamourøst end at blive banket af hvide mænd«, tyder efter McWhorters opfattelse på, at racespørgsmålet ikke er så fastlåst i USA, som det har været. Der er jo tydeligvis anerkendelse at komme efter for et voldsoffer. Godt nok kan man også finde et eksempel tilbage fra 1987 på en falsk anklage om en racistisk motiveret voldtægt, men her var det falske voldsoffer et helt ungt og ukendt menneske, der ikke havde et offentligt omdømme at pleje. 

Flere skribenter advarer mod at lade Smolletts eventuelle løgn føre til, at man fremover vil mistro folk, der anmelder hadforbrydelser. McWhorters kollega i The Atlantic Adam Serwer skriver eksempelvis, at selv om det er egoistisk og ynkeligt at iscenesætte en hadforbrydelse, så har Smollett hverken magt til at få amerikanerne til at mistænke ofre for hadforbrydelser for at lyve eller til at få dem til at tro, at iscenesatte hadforbrydelser er et større problem end den ægte vare.

Hvordan retfærdighed ser ud

Det sker, at anklagede indgår aftaler om samfundstjeneste og økonomisk erstatning med anklagemyndigheden udenom retten, men det plejer at indebære, at den anklagede påtager sig i det mindste en del af skylden for det, vedkommende er anklaget for. Det er ikke tilfældet her. Smollet har godt nok påtaget sig 16 timers samfundstjeneste, og han har doneret sine kautionspenge til myndighederne, men på skyldsspørgsmålet har han ikke rykket sig en tøddel.

Det sker også, at anklager bliver frafaldet, fordi bevisbyrden er for spinkel, men det mener anklagemyndigheden ikke nødvendigvis den er. Illinois’ statsadvokat i Cook County, Kim Foxx, udtalte i forbindelse med frafaldelsen, at anklagemyndigheden skam stod bag såvel efterforskningen som anklagerne, og at den alternative løsning ikke betød, at der var noget i vejen med sagen eller bevismaterialet. Sagen var bare, forklarede hun med stor forvirring til følge, at de prioriterer offentlig sikkerhed, og at de ikke vurderede Smollett som en sikkerhedstrussel.

Både Chicagos politichef og byens borgmester har taget kraftigt afstand til anklagefrafaldelsen, som de opfatter som en studehandel. Den seneste udvikling i sagen er, at Smollett har modtaget en regning fra politiet, der kræver, at han betaler omkostningerne for den tid, efterforskerne brugte på hans »falske påstande«, som de i stedet kunne have brugt på noget andet. Statsadvokat Foxx forklarer selv, at det er svært for folk at forstå, hvordan retssystemet virker. Imens skriver forskellige medier om hendes relationer til forskellige politikere, der også er venner med Smolletts familie. Til radiostationen NPR udtaler Foxx: 

»Jeg tror, det har givet mulighed for, at vi kan have en samtale om, hvordan retfærdighed ser ud.«

Det er der næppe nogen, der vil være uenige i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

I Norge er Justitsministerens hustru blevet sigtet for selvpåført chikane, bl.a. ved at brænde ægteparrets egen bil af.
Nu har ministeren fra Fremskridtspartiet fratrådt sin stilling.
Sådan kan det gå indimellem ;-)