Læsetid: 2 min.

»Det er ligemeget, hvad det er. Bare det swinger«

Ib Glindemanns indsats var fantastisk. Især i de år hvor alting åndede jazz, var han med til at sørge for, at det fortsatte i det uendelige. Jesper Thilo kan takke ham for, at han blev musiker
Ib Glindemann fotograferet i 1956

Ib Glindemann fotograferet i 1956

Michael Von Haven

8. april 2019

Med Ib Glindemanns bortgang har Danmark mistet en stor musiker.

Hans instrumentale indsats begrænsedes dog til en diplomeksamen fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og det er vist få, der har oplevet ham som trompetist.

Han fik det samme musikalske chok som så mange andre ved at opleve Louis Armstrong live. Det afgjorde hans skæbne. Jazz var sagen.

Det var for ham ikke særligt indviklet: »Det er ligemeget, hvad det er. Bare det swinger,« udtalte han gang på gang, når talen kom til det store spørgmål: »Hvad er jazz?«

Armstrong skal selv have udtalt:

»If you have to ask what jazz is, you’ll never know.«

Det sparede megen tid.

Ib var ved sine meningers mod. Også de forkerte. Hvem har ikke dem? Han valgte at blive kapelmester. Så kunne folk jo selv bestemme, om han havde ret eller ej. Mange gav ham for det meste ret.

Er musik noget værd uden modstandere? Ib var en værdig modstander. Han havde altid en evne til at lukke munden på folk i en debat. Det var nemmere at give ham ret. Man kunne få det indtryk, at han var forstokket. Men der tog folk fejl.

Jeg hørte om ham meget tidligt. Han ledede et Big Band på et længere engagement på Exalon. Blandt musikerne var blandt andre folk som Jørn Elniff (trommer) Allan Botschinsky (trompet) og Uffe Karskov. Folk jeg kom til at spille sammen med senere.

Det var en stor dag, da han spurgte mig, om jeg ville være med i »Det ny Radiodanseorkester« som var blevet formet et par år før af ham og underholdningschef Niels Jørgen Kaiser.

Ibs store idol var Stan Kenton. Et fantastisk Amerikansk Big Band med en leder der på mange måder kunne minde om Ib. Ihærdig, kompromisløs, stædig og arbejdsom. Ham kontaktede Ib og fortalte om de nye muligheder på Danmarks Radio. Han fik ham herover, hvor en stor koncert fandt sted. Kenton var begejstret for orkestret og roste det meget.

Så var banen kridtet af. I de kommende år kom store musikere til Danmark for at spille med bandet. Det betød enormt meget for det danske jazzmiljø, som allerede var grundlagt af jazzklubber over hele landet. I København var det steder som Montmartre, Vingården og De Tre Musketerer. Jazzen var populær. Det var den nye musik. Alting åndede jazz.

Musikere som Oliver Nelson, Maynard Ferguson, Dizzy Gillespie, Ben Webster og Dexter Gordon indspillede med Det ny Radiodanseorkester, som blev omdøbt til Radioens Big Band. Alt dette fortsatte i det uendelige, og Ib Glindemanns indsats var fantastisk.

Jeg blev der i 23 år. Det gjorde Ib ikke. Han stoppede – uvist af hvilken grund. Jeg glemmer aldrig de mange koncerter på Rosenørns Allé. Der blev jeg musiker. Jeg kan kun takke ham for det.

Hvil i fred! Du ukuelige Bandleader.

Jesper Thilo er saxofonist og har indspillet en lang række plader i eget navn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
  • Steffen Gliese
  • Kristian Rikard
  • Torben Lindegaard
Hans Aagaard, Steffen Gliese, Kristian Rikard og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu