Læsetid: 5 min.

Litteratur kan rehabilitere, og drab kan underholde. Det første kan vi lide. Det andet er fejt

Jesus døde (også) for, at vi kunne have en kort arbejdsuge efter påskeferien. Den har vi blandt andet brugt på at forsøge at forstå, hvad der er op og ned i debatten om Filmværkstedet, været oprevet over nogle ansvarsfralæggende podcastværter og haft optur over en litteraturelskende amerikansk dommer, der straffer med pensum i stedet for samfundstjeneste
I USA kan man dømmes til at lære om racisme ved at læse for eksempel Harper Lees ’To Kill a Mockingbird’

I USA kan man dømmes til at lære om racisme ved at læse for eksempel Harper Lees ’To Kill a Mockingbird’

Larry Downing

26. april 2019

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Antiracistisk læsekur

Martine Amalie Krogh

I 2016 malede fem teenagere hagekors og racistiske ytringer på en bygning i Virginia, som under det raceopdelte USA var blevet brugt til at undervise sorte børn. Under retssagen kom det frem, at de hverken forstod bygningens historiske betydning, eller hvad hagekorset symboliserer.

Dommeren besluttede derfor ikke at idømme dem samfundstjeneste, men udvalgte i stedet 12 antiracistiske bøger, de skulle læse og skrive opgaver om. Det skriver BBC, som også nævner de 12 bøger, der bl.a. tæller Harper Lees Dræb ikke en sangfugl og Khaled Hosseinis Drageløberen. 

Straffen er nu afsonet, og dommeren har udtalt, at det virkede. En af opgaverne er blevet offentliggjort, og i den skriver drengen, at han hidtil ikke vidste, hvad hagekorset betød, men at det nu minder ham om, hvor ond og uretfærdig verden kan være, og at han fortryder sine handlinger. Her på redaktionen ønsker vi os flere af den slags dommere.

Sort oprør i bronze

Maria Kjær Themsen

Det er svært at komme i tanker om en offentlig statue af en kvinde, som ikke samtidig er nøgen. Men sidste år fik vi hende så: en tronende sort kvinde – med bare fødder, turban om håret, krøllet kjole og fakkel i hånden – placeret foran Vestindisk Pakhus, hvor alle varerne fra kolonierne i sin tid blev opmagasineret.

Kvinden forestiller den sorte oprørsleder Mary Thomas, der en overgang sad fængslet i København, fordi hun i 1878 stod i spidsen for Fireburn-oprøret, hvor der blev sat ild til sukkerplantager i protest mod de strenge arbejdsforhold.

Gonzales Photo

De to kunstnere Jeanette Ehlers og La Vaughn Belle, der begge har rødder i Dansk Vestindien, skabte den symbolske statue i overfladebehandlet flamingo. Men nu har Københavns Kommune givet tilsagn om at donere et startbeløb, der forhåbentlig kan føre til, at andre også spæder i kassen, så vi kan få den stolte kvinde – og en del af vores egen ofte glemte historie – støbt i bronze.

Hvis kommunen vil støtte, vil staten også

Lone Nikolajsen

Filmværkstedet i København står og har brug for 1,2 mio. kommunale kroner for at kunne fortsætte til næste år. Som en del af sidste års filmforlig er det blevet et krav, at kommunen er med til at finansiere institutionen, som stiller produktionsstøtte og faciliteter til rådighed for nye filmskabere. Ellers er der ingen penge fra staten. Filmfolk frygter, at Filmværkstedet må lukke, Facebook er fuld af støtteerklæringer og en underskriftindsamling er i gang.

Landets tre andre filmworkshops i Aarhus, Odense og Viborg får allerede kommunal støtte, mens Filmværkstedet endnu ikke er sikret en plads på det kommunale budget, der skal forhandles til efteråret.

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT), som Information talte med i påsken, fortæller, at sagen ikke har været drøftet på politisk niveau endnu, men hun holder snart et møde med Filmværkstedet og vil arbejde for at finde pengene:

»Filmværkstedet er en vigtig institution for vækstlaget i København og Danmarks filmunivers, så det har høj prioritet.«

Feje drabsfetichister

Rasmus Elmelund

Alle elsker true crime, og en af de mest populære podcasts herhjemme er Mørkeland, hvor de to værter, Kristine Sofie Bugbee og Camilla Aurvig, hver uge sludrer om to drab begået i Danmark. For nylig er flere efterladte til drabsofre stået frem i Radio24syv og har kritiseret podcasten for at være uetisk og problematisk. En af dem er Louise Koch Nielsen, hvis bror blev dræbt i 2001 – et drab, Mørkeland tog op i sin julespecial. Da hun hørte udsendelsen, græd hun.

»De sidder bare og snakker ud fra det, de har fundet på nettet. For os er det hele vores liv. Det er en person, vi har mistet i vores liv. Det er noget, vi skal leve med hver dag,« sagde hun i Radio24syv.

Kritikken kunne have åbnet en vigtig debat om rammerne og grænserne for true crime, men kvinderne bag podcasten vil ikke stille op til interview i radioen.

»Tænk sig,« skriver 24syv-journalist Per Lysholt på Facebook:

»Man baserer hele sit indhold på andres ulykke, og når de pårørende så kritiserer foretagendet i Radio24syv, så stikker man halen mellem benene. Det er virkelig fejt.«

 

Jeg synes, at den her historie af Nicoline Larsen er helt vildt vigtig. True crime er noget af det hotteste på tv og...

Posted by Per Lysholt Hansen on Friday, April 19, 2019

Beyoncé – nu som forstærket moderfigur

Ralf Christensen

Få kunstnere kontrollerer deres fortælling som Beyoncé. Indtil for tre år siden var hendes Instagram-profil et lyksalighedskabinet af kernefamiliehygge. Da det viste sig, at gemalen Jay-Z var hende utro, tog hun kontrol over det narrativ med 2016-albummet Lemonade, der mesterligt udleverede ham og ugerningen.

Den fortid ønsker Beyoncé selvsagt ikke at dvæle for meget ved. Og med Netflix-dokumentaren Homecoming tager hun et skridt tilbage i familieidyllen og et spring videre ud i sit afroamerikansk, feministisk politiske kredsløb.

Homecoming om hendes koncert sidste år på Coachella-festivalen, omdøbt til Beychella, er dels en videodagbog om den månederlange skabelsesproces og en overvældende koncertfilm om den allerede legendariske koncert med omkring 200 dansere, musikere og sangere.

Beyoncé har selv instrueret, og Homecoming formulerer to moderlige narrativer: Et om kvinden, der uventet bliver gravid med tvillinger og må give plads til det midt under de opslidende øvemåneder. Og et om den altomfavnende instruktør, der vil give plads til alskens marginaliserede mennesker, typer, farver, former i sit show. Og gør det. Også selv om det naturligvis mest af alt handler om den afroamerikanske kvindes trængsler – og om Beyoncé.

Sakte-tv – nu med svenske elge

Lone Nikolajsen

Den svenske tv-kanal SVT går norske NRK i bedene med et nyt bud på det, der i Norge hedder sakte-tv, og som går ud på at vise noget udramatisk og langvarigt i realtid.

Den Stora Älgvandringen viser nogle elges vandring gennem en svensk skov live døgnet rundt i godt to uger. 15 fjernstyrede og to bemandede kameraer filmer forskellige steder, hvor der nogle gange går elge og andre gange ikke gør. Også på tv skal man være heldig for at se skovens særligste skrummel. Hver dag sendes dog et ti minutters sammenklip til de mest utålmodige.

 

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu