Læsetid: 8 min.

Mattias Tesfaye: En stor del af Danmarks befolkning er usynlig i den kultur, der bliver lavet nu

For Mattias Tesfaye er det ikke så meget en arbejderkultur, der er brug for, men en folkelig kultur, der kan samle folk på tværs af diverse forskelle. Derfor bliver han glad for at se en kuglegrill, og derfor mener han, at kulturbegrebet trænger til at blive bredt ud
»Det er min oplevelse, at der er der mindre, der binder os sammen, end for 20-30 år siden. Der er ikke længere en offentlig samtale, som da jeg begyndte at interessere mig for politik,« siger Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

»Det er min oplevelse, at der er der mindre, der binder os sammen, end for 20-30 år siden. Der er ikke længere en offentlig samtale, som da jeg begyndte at interessere mig for politik,« siger Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

1. maj 2019

Hvis man i anledning af arbejdernes internationale kampdag (og den igangværende debat om Socialdemokratiets kulturpolitik) beder Mattias Tesfaye svare på, hvad arbejderkultur er i dag, beder han en om at komme til klubhuset i Ishøj IF.

Det 38-årige socialdemokratiske og mureruddannede folketingsmedlem bor selv med sin familie på Vestegnen, hvor han også er opstillet til det kommende folketingsvalg, men det er ikke i Ishøj IF, han selv spiller fodbold. Ishøj IF er heller ikke en af Storkøbenhavns ikoniske arbejderklubber.

Vi skal mødes her, fordi Mattias Tesfaye hellere vil tale om en »folkelig kultur, som samler folk« end om en decideret arbejderkultur, og her er den nystartede fodboldklub et præmieeksempel. Ishøj IF er nemlig en sammenlægning af Ishøjs to hidtidige klubber, hvoraf den ene lidt var en indvandrerklub og den anden lidt en danskerklub. 

»Hvis du tager herud i eftermiddag og snakker med forældrene, der er til træning med deres børn, vil du møde alle Ishøjs sociale klasser og religiøse og kulturelle baggrunde,« siger Mattias Tesfaye og peger på den skinnende sorte kuglegrill, der står uden for klubhuset.

Den er han glad for at se; den er med på den liste, han har forberedt hjemmefra, med ti eksempler på relevant dansk arbejderkultur. De handler hverken om arbejdere eller arbejdslivet, men er kendetegnet ved at samle folk: 

»Det er min oplevelse, at der er der mindre, der binder os sammen, end for 20-30 år siden. Forskellen på folks kulturforbrug er større, end da jeg var ung. Der er ikke længere en offentlig samtale, som da jeg begyndte at interessere mig for politik i halvfemserne. Det kan man ikke bare ændre politisk, for det handler om nye medier, globalisering osv., men det øger ansvaret for, at man på Christianborg prioriterer at understøtte den kultur, som ikke er knyttet til et parti eller en politisk idé, men som binder os sammen på tværs af sociale klasser og kulturelle baggrunde.«

Slap af: S går stadig ind for biblioteker

Midt i april begyndte en kulturpolitisk debat at rulle, da Tesfayes partifælle Henrik Sass Larsen i et P1-program kom for skade at sige, at man ikke støtter kulturen »sådan mere bredt folkeligt«, men i stedet bruger pengene på biblioteker, symfoniorkestre og Det Kongelige Teater. Især antydningen af, at biblioteker ikke er et bredt og folkeligt kulturtilbud vakte kritik. 

DSU-formand Frederik Vad Nielsen fulgte trop og udtalte til Altinget, at der med den nuværende kulturpolitik sker en »de facto-omfordeling fra almindelige til rige mennesker, så den kreative klasse og de kulturradikale kan hygge sig i nogle statsbetalte museer og institutioner«.

Ifølge Mattias Tesfaye er diskussionen løbet løbsk:

»Altså, slap af. Der kommer to mennesker og siger: Er vi helt sikre på, at vores afvejning af, hvad de offentlige kulturkroner bruges på, er helt optimal? Og så tripper folk fuldstændig. Henrik Sass Larsen er en kæmpe tilhænger af biblioteker, hvorfor skulle han ikke være det? Der er ingen strømning i Socialdemokratiet, som er imod kultur.«

– Men er du enig i, at den nuværende kulturpolitik er en omfordeling af midler fra almindelige til rige mennesker?

»Jeg er enig i, at det er risikoen, men det er jo ikke formålet. Grunden til, at jeg er stor tilhænger af Statens Kunstfond, er, at kunstnerne tidligere bare malede kongerne. De var de eneste, der havde penge til at betale en mand for at sidde og kigge på et lærred i ugevis og frembringe noget smukt. Og det er en del af velfærdsstaten at sige, at vi også skal have portrætteret folket.«

Kultur er vaner

Med kulturstøtten følger også en forpligtelse, mener Mattias Tesfaye. Både til at tiltrække et bredt publikum og til at skildre Danmarks befolkning, som den ser ud:

»Det er ikke noget, vi som politikere kan blande os i. Men ambitionen med velfærdsstatens kunststøtte er ikke, at kunstnerne skal have smør på brødet. Det er at sørge for, at vi som samfund får spejlet vores liv. Og jeg synes, en stor del af danmarks befolkning er usynlig i den kultur, der bliver lavet nu.«

– Men hvem er så kongerne i vore dage, og hvem er pøblen?

»Nutidens konger er jo Meningsdannerdanmark. De skal bare tænde fjernsynet eller se på den nyeste danske litteratur, så kan de se deres liv spejlet fra 7.000 vinkler.«

Mattias Tesfaye peger over på rækkehusene på den anden side af parkeringspladsen ved fodboldklubben.

»Men hvis du er en håndværker ved navn Mohammed, der bor lige herovre, hvor kan du så se dit liv spejlet i de sidste ti års danske litteratur?«

Selv om store dele af Danmarks befolkning efter Mattias Tesfayes mening er underbelyst i kunsten, er der også positive eksempler på kunst, der spejler helt almindelige erfaringer:

»Merete Pryds Helles roman Folkets skønhed er noget af det bedste danske skønlitteratur, jeg længe har læst. Den handler om, hvordan velfærdsstaten udvikler sig, først strømningen ind til byerne, så strømningen ud til forstæderne, og om kvindens rolle i alt det. Tv-serien Arvingerne gav også et nuanceret og præcist portræt af det provinsielle håndbolddanmark.«

Mattias Tesfaye mener, at de kulturpolitiske diskussioner tit kommer til at handle om nogle institutioner, som en ret lille del af befolkningen har med at gøre, og at det ville være frugtbart med et bredere kulturbegreb: 

»Det er ikke for at negligere, at opera er vigtigt. Det er bare en meget lille del af det danske kulturliv. Kultur er, som min gamle partifælle Hartvig Frisch sagde, vaner. Og når jeg forholder mig til dansk kultur, er det jo også gastronomi, arkitektur, sprog og beklædning. Alt det, vi anser for at være fuldstændigt normalt.«

Hvis man ser sådan på det, har kulturen en anderledes fremtrædende rolle i den politiske debat:

»Der er tit en frygtelig masse jammer over, at kulturpolitikken ikke fylder noget i valgkampene, men i den tid, jeg har kunnet stemme, har alle valg på nær år 2011 været kulturvalg, fordi det vigtigste emne har været, hvordan indvandringen møder velfærdsstaten. Og det er ikke en økonomisk diskussion, hvis du spørger mig. Heller ikke en juridisk diskussion. Det væsentlige i den diskussion er det kulturelle.«

Mattias Tesfayes kulturkanon

  • Frivilligt idrætsliv

»Det frivillige idrætsliv er nok det mest kulturbærende, vi har i Danmark. Det er et af de steder, hvor folk mødes på tværs af sociale klasser og kulturelle baggrunde. Derfor er det også en relevant kulturpolitisk diskussion, hvordan man understøtter idrætsforeninger, og hvad det f.eks. koster at gå til fodbold.«

  • Champions League

»Champions League er vel noget af det ypperste kultur, der findes i Europa i de her år, hvor mennesket virkelig bryder med vante forestillinger om, hvad vi kan præstere som homo sapiens. Jeg følger Liverpool, og det hold, de har nu, er et af dem, der vil gå over i historien. Det koster nogle gange knaster at se kampene, men jeg har aldrig hørt en kulturpolitisk diskussion om, om det er rimeligt, at folk selv skal finansiere det uden statsstøtte.«

  • Dansksproget hiphop

»Hvis noget er definerende for en nation, er det det fælles sprog. Og stedet, hvor det danske sprog udvikler sig mest, er hverken i den traditionelle digtekunst, på tv eller i radioen, men i den dansksprogede hiphop, fra Suspekt til Sivas. Samtidig er den med til at binde forskellige mennesker sammen. Hvis man sidder i S-toget og hører efter, hvad folk lytter til, er det både dem med atachémapperne og dem med skoletaskerne, der lytter til dansksproget hiphop.«

  • DR Ramasjang

»Ramasjang er helt klart det, jeg er gladest for at betale licens til. Når Hr. Skæg kommer ud i City 2, så står jeg der med mine børn og ser rundt på børn fra alle mulige samfundslag, som sidder med en fælles glæde i øjnene og ser på noget uden for dem selv. Det er indbegrebet af public service for mig. Der er ikke noget i hele DR Byen, der når Ramasjang til sokkeholderne, når det kommer til at binde den befolkningen sammen og levere kvalitetskultur, som ikke taler ned til folk.«

  • Folkeskolen

»Folkeskolen er Danmarks største kulturinstitution. Så kan det godt være, det hører til et andet ministerium end Kulturministeriet, men der er ingen steder, hvor man i den grad reproducerer, hvad den danske kultur er. Folkeskolen er også et af de steder, hvor vi forældre sætter sig ned med nogle helt andre mennesker og skal have noget fælles til at fungere.«

  • Kritik af djøficering

»Tidligere kunne en prædiken binde folk sammen og tale ind i en fælles forståelse. Men hvis der er et synspunkt, der bærer kimen til en fælles folkelig forståelse i sig i dag, er det frustrationen over, at arbejdslivet akademiseres. Jeg kunne stille mig op på torvet i hvilken som helst by i Danmark og tale om det, og de fleste ville kunne relatere til det. Blå og røde, unge og gamle. Den frustration er definerende for vores samtid.«

  • Omfartsvejen

»Udformningen af vores fysiske omgivelser er også kultur. Og infrastrukturen er det, der binder folk sammen i bogstaveligste forstand. På Vestegnen har indfaldsveje som Roskildevejen og Gl. Køge Landevej hidtil betydet meget, men efterhånden som byerne er vokset udad, har indfaldsvejen tabt terræn til omfartsvejen. For mange er det vigtigere at komme rundt i udkanten af byen end ind til midten. Det afspejler et ændret forhold mellem center og periferi og er også en mental forskydning.«

  • Havegrillen

»Hvis jeg har turister på besøg, undrer de sig over, at danskere altid vil ud, lige så snart vejret er til det. Vi sidder og laver interviewet udenfor, det havde vi ikke gjort i Sydeuropa, hvor blå himmel i april er en selvfølge. Det at flytte måltidet udenfor er også noget, der er fælles for folk med udenlandsk og med dansk baggrund. Alle vil grille.«

  • Dannebrog

»Det er en kæmpe gevinst for vores samfund, at vores flag ikke er politiseret, men noget, man forbinder med fødselsdage, fejringer og landsholdet. I modsætning til i mange andre lande er der ingen i Danmark, der opfatter Dannebrog som et symbol på deres nederlag. Det skal vi dyrke i de her tider, hvor mange både føler sig knyttet til Danmark og til deres (eller deres forældres) hjemland.«

  • Stranden

»Naturen er jo normalt kulturens modsætning, men måden, vi bruger den på, er en del af vores kultur. Vi er jo en kystnation, og det var definerende for vores kultur, da Stauning i 1930’erne fik gjort adgangen til stranden fri og lige. Hvis vi ikke havde haft kystbeskyttelseslinjen her ved Ishøj Strand, ville den være plastret til med dyre boliger. Nu kan høj og lav gå ned på stranden med deres engangsgrill. Adgangen til kysten er en uvurderlig kulturel værdi.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Kvistgaard
  • Gert Romme
  • Lars Jørgensen
  • Erik Pedersen
Bjørn Pedersen, Carsten Kvistgaard, Gert Romme, Lars Jørgensen og Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Pedersen

Den mand er en gave til både Socialdemokratiet og Danmark.

Claus Nielsen, Morten Pedersen, Steen Piper, Nette Skov, Kim Houmøller, Bjørn Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvis musikskoler, billedskoler, dramaskoler etc. fik tilnærmelsesvis samme opbakning som "frivilligt idrætsliv", skulle vi nok se børn og unge mødes på kryds og tværs, og de ville fortsætte med at gøre det som voksne!
Kulturstøttemodtagres forpligtelse til at "tiltrække et bredt publikum"!??? NEJ, eneste forpligtelse p.t. er at være ærlige og kunnende.
En forudsætning for at "tiltrække et bredt publikum" er, foruden samme brede publikums lyst og energi til at lade sig tiltrække, et bredt, gedigent og folkeligt oplysningsarbejde! Støt aftenskoler, højskoler, amatørforeninger i stedet for at beskære støtten til dem!

Bo Klindt Poulsen , Bjarne Bisgaard Jensen, Alf Bjørnar Luneborg, Nette Skov, Flemming Berger, Diego Krogstrup, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Nike Forsander Lorentsen, Lars Løfgren, Jesper Sano Højdal, Tue Romanow, Torben K L Jensen, Hans Larsen, Herdis Weins, Werner Gass, Merete Jung-Jensen, David Zennaro, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen, Mette Haagerup og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

- OG biblioteker!

Trond Meiring, Runa Bejstrup, Bo Klindt Poulsen , Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Diego Krogstrup, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Lars Løfgren, nils hommel, Tue Romanow, Hans Larsen, Bernd Åke Henriksen, Herdis Weins, Werner Gass, Steffen Gliese, Henrik Rasmussen og Mette Haagerup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Over hele landet er det blomstret op med netop den type talentskoler, Ete Forchhammer - hundredvis af børn dyrker musik, teater, maleri og skrivekunst, og i modsætning til i gamle dage er drengene også med i stor stil: med nettet er børn blevet bekendte med andre ting, man kan, end lige det, der foregår ovre i sportshallen og på boldbanerne.
Der er vist ikke en kommune nu, der ikke har et professionelt teater - muligvis den eneste fordel af strukturreformen, fordi den større økonomi gav basis for finansieringen.

Arbejderklasen er efterhånden ganske lille. Og derfor lefler Socialdemokratiet for den bedrestillede middelklasse.

Men denne middelklasse er tilsyneladende mest egoistisk, og ganske uden interesse i borgere fra de lavere klasser. Derfor er Danmark nu mere et klasseopdelt samfund uden forståelse for hinanden, end det har været i mange år.

Trond Meiring, Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Jørn Andersen, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Tue Romanow og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi har desværre ikke længere det samme fokus på at udbrede den almene dannelse til hele befolkningen igennem 9 års skole - men det kan man selvfølgelig råde bod på. På samme måde som DR igen må tage forpligtelsen til at oplyse folk og gøre almen debat om vitale menneskelige problemer og anfægtelser i kunsten interessant.
Der er ingen erfaring for, at folk ikke kan forstå og interessere sig for emner, der kræver en vis abstraktionsevne - tværtimod er det dette ligefremme folkelige grundlag, al kunst har udviklet sig fra i al sin sanselighed - fra hulemalerier til elektronisk musik.

Trond Meiring, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Mihail Larsen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Det er en mærkelig 1. maj indtil videre. Jeg så lige en blogger på JP påstå, at der ikke findes nogen arbejderklasse i Danmark i dag. En kommentar i denne artikel siger, at arbejderklassen »efterhånden er ganske lille«. Og i selve artiklen taler Tesfaye, en socialdemokrat, arbejderklassen ned.

I mellemtiden udgjorde arbejderklassen i 2012 ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 44,6 procent af befolkningen eksklusive studerende, børn og personer over 59 år: http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_de-sociale-... (side 3)

Trond Meiring, Mogens Holme, Diego Krogstrup, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Jeg sidder bare tilbage efter læsningen og tænker, det parti virkeligt har samlet det grimmeste i Danmark; Ligusterfascismen og skurvognsracismen.

Erik Feenstra, Henriette Bøhne, Tino Rozzo, Mogens Holme, olivier goulin, Diego Krogstrup, Ebbe Overbye, Anders Reinholdt, Katrine Damm, Karsten Aaen, Hans Larsen, Jesper Lerche, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Gert Romme og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, Torben Ethelfeld, man bliver træt af, at Mathias og Lars smører deres egen kulturelle splittelse ud over hele samfundet.

Tino Rozzo, Mogens Holme og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Carsten Nørgaard, hvor stor arbejderklassen er, kommer an på klasseanalysen. Hvis alle de mennesker, hvis hovedindtægt kommer fra en løn, er arbejdere, tror jeg, at der er langt flere end 44,6% arbejdere i Danmark.

Billedet kompliceres så af, at mange lønarbejdere er blevet småborgerliggjort, fordi de ejer et hus, og derfor kan supplere lønnen med indtægter fra de værdistigninger, som murstenene udsættes for. Og vi er stort set alle i et eller andet omfang aktionærkapitalister i kraft af vores medlemsskab af en pensionsordning.

Det er i vore dage blevet svært at opdrive en "ægte" arbejder, der tjener sit brød i sit ansigts sved, men det er meget nemt at finde en lønarbejder, der har en økonomisk interesse i at bevare status quo.

Trond Meiring, Jørgen Larsen, Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mihail Larsen, Marie E. Rasmussen, Erik Fuglsang, Katrine Damm, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Mattias Tesfaye er lige så rolig og "cool" som en dybfryser der er boltet fast til grundfjeldet på Bornholm - intet og ingen kan bringe ham ud af kurs og så er han sgu faglært - en sjælden art på Borgen. Og så kommer han fra SF - altså nyt blod til det skrantende "arbejder"parti. Ren win win.

Karsten Aaen

Mattias Tesfay taler meget, og næsten, hele tiden om at arbejdslivet 'akademiseres'.

Og ja, det gør det da :) Men det gør det jo ikke ud af det blå, vel! Meget handler om, at man som lagerarbejder i dag f.eks. skal arbejde sammen med robotter, lære at betjene robotter, og hvad man skal gøre, hvis robotten en dag går i stykker; det kræver, at man er i stand til at tænke selvstændigt, og ikke venter på, at en værkfører fortæller en, hvad man skal gøre!

Dertil kommer, at der i dag kommer mere og mere viden ind i produktionen! Kravene til, hvad man skal kunne som f.eks. murer eller elektriker eller smed eller tømrer er noget højere end da Tesfaye gik på murer-uddannelsen i 1980'erne!

Jørgen Larsen, Runa Bejstrup, Mogens Holme, Katrine Damm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Tesfaye er fra 1981 og må så,Karsten Aaen, være landets yngste murerlærling. Han blev svend i 2001 og var aktiv som lærling. Kravet om at kunne betjene forskellige maskiner er ikke det samme som at kunne reparere dem. Alle fag udvikles, men mon ikke Tesfaye mener at de krav der rundt omkring er til boglige færdigheder som fx større skriftlige opgaver er gået for langt. At arbejde ved et byggeri som tømrer som dag ud og dag ind sætter gipsplader op kræver ikke den store selvstændige tankevirksomhed, men minder mest af alt om tidligere tiders fabriksarbejde. Måske er det derfor at sjusk ofte desværre er reglen og ikke undtagelsen megen byggeri.

Mihail Larsen

Hvis Tesfaye tegnede socialdemokratiets politik
- ville jeg igen overveje at stemme socialdemokratisk.

Reform eller revolution har altid været en udfordring for venstrefløjen. Reformen ender let i nødvendighedens politik; revolutionen ender lige så let i utopisk socialisme.

Tesfaye er en af de få socialdemokrater, der kan tænke selv. Med en solid faglig baggrund i håndværket og et intelligent, åbent sind (som Anker Jørgensen) formulerer han sig klart og tydeligt (som Julius Bomholdt) om en demokratisk kulturpolitik.

Tænk jer om. Socialdemokraterne markedsfører et kæmpefjols, Mogens Jensen, som kulturordfører. Tesfaye er i - i denne sammenligning - en gave for alle tænkende og æstetiske mennesker.

Per Torbensen, Niels Johannesen, Erik Pedersen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Jeg var i parken i år

Efter flere års fravær p, gr. af arbejde i Toscana. Ellers har jeg været der hvert år i 50 år. Jeg kan mærke en forandring. Liberalisterne har vundet. Kulturen er blevet individualistisk. Hvis du vil have polititisk indflydelse, må du appellere til individet.

Ingen af talerne nævnte EU, selv om det er indlysende og klokkeklart, at vi også skal vælge repræsentanter til EU-parlamentet i den nærmeste fremtid. Kulturpolitik er også et europæisk anliggende.

Når politikerne 'glemmer' dette aspekt, burde de ikke genvælges.

Steffen Gliese

Mihail Larsen, liberalisme er ikke individualisme, liberalisme er tværtimod klassekamp fra oven.
Demokrati er individualisme, og den retfærdige kamp er for den enkelte til at blive sig selv som en fri og lige borger i samfundet, uden persons anseelse, men for den enkeltes valgte bidrag til det fælles.
Det er bruddet med massen, der er målet, den enkeltes kommen til sin ret, vi kæmper for.

Trond Meiring, Karsten Aaen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

At stjæle er ikke en del af min kultur, og jeg kan se, at med S ved magten vil I stjæle folks opsparing dedikeret til ens børn og børnebørn når man dør. 47% i skat af en friværdi, som opgraderes betydeligt med de ny boligvurderinger i 2021. Folks opsparing skal nu finansiere en fejlslagen politik, for at bevare en forældet dansk model. En uanstændig grådigheds kultur som lader folk uden en arbejdsgiverbetalt arbejdsmarkendspension magtesløse tilbage på perronen.I forvejen skal opsparingen finansiere ens hverdag, da en folkepensionen er peanuts. Først udhuler man den, dernæst fjerner man retten til at få den i tredjeland. De planer for alderdommen blev lagt i 1982 har fået dødsstødet, og nu tager man resterne når dør.