Læsetid: 6 min.

Pete Buttigieg er dette valgårs komet på demokraternes stjernehimmel. Men hvor lang tid varer det?

Demokraterne har opdaget en politisk ’wunderkind’ blandt dette års 19 præsidentkandidater. Den 37-årige homoseksuelle borgmester fra South Bend i den republikanske delstat Indiana er blevet et tilløbsstykke på vælgermøder og fylder godt i medierne
Demokraterne har opdaget en politisk ’wunderkind’ blandt dette års 19 præsidentkandidater. Den 37-årige homoseksuelle borgmester fra South Bend i den republikanske delstat Indiana er blevet et tilløbsstykke på vælgermøder og fylder godt i medierne

Elijah Nouvelage

26. april 2019

Det er et evigt tilbagevendende fænomen i alle amerikanske primærvalg. Pressen og vælgerne leder med lys og lygte efter en ny spændende personlighed – en karismatisk og veltalende kandidat – som ingen har hørt om før.

Som regel finder man en. Og i månederne efter falder pressen i svime. Vælgerne styrter til møder med den pludseligt populære kandidat. På et eller andet tidspunkt opdager de en svaghed, eller også afdækker pressen noget problematisk i politikerens fortid. Herefter kommer styrtdykket i meningsmålingerne.

Den rutsjetur oplevede tidligere NATO-chef general Wesley Clark i de demokratiske primærvalg i 2004. Det samme gjorde Herman Cain, indehaver af en pizzakæde, i de republikanske primærvalg i 2012. Begge kandidater floppede ret hurtigt.

Vi ved, hvordan den historie endte i 2016.

En ejendomsmagnat og reality-tv-stjerne dukkede op på den republikanske stjernehimmel og blev af medier og partiinsidere i månedsvis latterliggjort og forudset en krank skæbne. Men Donald Trump ville ikke forsvinde. Pludselig havde han vundet nomineringen og blev siden valgt til USA’s præsident.

Et pr-kup

Pete Buttigieg, borgmesteren med det vanskelige maltesiske efternavn, er i den sidste måneds tid blevet udnævnt til at være den store åbenbaring i demokraternes primærvalgkamp, der er startet usædvanligt tidligt. De første valg afholdes i februar 2020.

Demokraternes »wunderkind« blev opdaget af tv-stationen CNN. Helt usædvanligt inviterede kanalen 10. marts den ukendte Buttigieg til en Town Hall, hvor en udvalgt skare vælgere stiller spørgsmål til kandidaten.

Indbydelsen er privat i den forstand, at amerikanske tv-kanaler siden 1988 ikke er pålagt at give alle kandidater lige meget sendetid. De kan vælge og vrage. Og kriterierne bliver derfor primært kommercielle. Hvilken kandidat har potentiale til at tiltrække flest seere?

For CNN blev valget af Pete Buttigieg et public relations-kup.

Pete Buttigieg: ’Shortest Way Home: One Mayor’s Challenge and a Model for America’s Future’.

Den 37-årige demokratiske borgmester fra den mellemstore by South Bend i industristaten Indiana blev en øjeblikkelig sensation. Han taler godt for sig i lange og velformulerede sætninger, og hans viden om komplekse emner er mindst lige så imponerende, som hos de fem senatorer der stiller op.

Siden 10. marts har borgmesteren sagt ja til alle interviews på tv, radio og i aviser. Deltagelsen i hans vælgermøder har været usædvanligt højt for en kandidat, der indtil for nylig kun var berømt i en by med 100.000 indbyggere. Almindelig nysgerrighed er en del af forklaringen, men Buttigieg er også et bemærkelsesværdigt politisk talent.

I en perfekt timing udkom hans selvbiografi i februar. Efterfølgende kombinerede han en national bogturné med vælgermøder, og for to uger siden gjorde Buttigieg sit kandidatur officielt. I første kvartal indsamlede han 6 mio. dollar – en anselig sum for en relativt ukendt politiker – og røg i nogle meningsmålinger op på en tredjeplads efter Joe Biden og Bernie Sanders og i andre på en femteplads.

Normalt indeholder en præsidentkandidats selvbiografi en lang liste over ideer, hvis den er timet til at udkomme lige inden valgkampen. Det er nu ikke tilfældet for Buttigiegs bog, Shortest Way Home: One Mayor’s Challenge and a Model for America's Future.

Faktisk får man meget lidt at vide i bogen, om hvor han placerer sig ideologisk i det demokratiske parti. Amerikanske medier kalder ham progressiv. Det ville nok være mere præcist at kalde ham en teknokrat med synspunkter, der ligger til venstre for midten i amerikansk politik.

Buttigieg virker ikke som en inspirerende taler i klasse med Bernie Sanders, Kamala Harris og Beto O’Rourke. Det er svært at forestille sig denne ret sky og – som han selv indrømmer – indadvendte person få taget til at løfte sig, som Barack Obama gjorde i 2008, og Sanders og Trump gentog i 2016.

Til gengæld er han en fremragende debattør og et multitalent. Hans løbebane tegner billedet af et menneske, der, uagtet hvad han rører ved, altid udmærker sig og ofte overgår sig selv. En forklaring er sandsynligvis, at begge forældre er akademikere. De har stimuleret ham intellektuelt fra barnsben.

Fra en demokratisk by i en republikansk delstat

Buttigieg vokser op i South Bend, der var en rig industriby, indtil bilfabrikanten Studebaker Brothers smækkede portene i i 1963 og sendte 6.000 arbejdere ud i ledighed – et økonomisk chok for en by, der dengang havde 130.000 indbyggere.

Lukningen af Studebaker opleves som et traume for South Bends indbyggere. I de næste par årtier udvandrer titusinder af indbyggere; tusindvis af tomme boliger og snesevis af forladte fabrikker bliver stående som monumenter over byens fordums storhed.

Det er i skyggen af denne tragedie, at Buttigieg lever i 1980’erne og 1990’erne. Lærerne på et katolsk gymnasium er så betaget af hans talent, at de opfordrer ham til at deltage i en årlig skrivekonkurrence til ære for præsident John F. Kennedy. Opgaven består i at analysere en politiker, der har udmærket sig ved en modig handling.

Buttigieg vælger at skrive om det socialistiske kongresmedlem Bernie Sanders fra delstaten Vermont!

Han vinder konkurrencen og får overrakt præmien af senator Edward Kennedy, bror til den myrdede præsident. Kennedys bog Profiles in Courage fra 1957 beskrev otte senatorer fra det 19. århundrede, som satte deres karriere på spil i en højere sags tjeneste. Bogen vandt Pulitzerprisen og gjorde ham landskendt.

I sommerferien 2000 bliver Buttigieg inviteret af senator Kennedy til at være praktikant i Washington, D.C. Det efterår begynder han studierne på Harvard University, hvor hans hovedfag er historie og litteratur, og meget af hans tid vies til politik på Kennedy School of Government.

Ikke overraskende vinder den talentfulde studerende et Rhodes Scholarship til at læse på Oxford University, hvor han efter to års studier dimitterer som nummer et i klassen.

I 2007 er den nu 25-årige Buttigieg tilbage i USA. Allerede på dette tidspunkt er han fast besluttet på at gå ind i politik. Men først vil han skaffe sig erfaring i det private erhvervsliv. Han bliver ansat som analytiker i det internationale konsulentfirma McKinseys afdeling i Chicago og viser sig at være ferm til dataanalyse. I løbet af kort tid sendes han på opgaver i Europa, Afrika og Afghanistan.

I 2010 starter Buttigieg sin første valgkampagne. Han prøver at slå den republikanske skatteminister i Indiana, men det mislykkes. I 2011 stiller han op til borgmesterposten i South Bend og præsenterer sig som en ny generation af politikere, der vil genopbygge byens downtown-kvarter, sanere de mange tomme bygninger og tiltrække hightech-industri. Han besejrer en etableret politiker.

South Bend er en by domineret af demokrater i en delstat, Indiana, der altid stemmer republikansk til præsidentvalg. I 2013 vinder det republikanske kongresmedlem Mike Pence guvernørvalget i Indiana.

Pionerpotentiale som Obama

I begyndelsen kommer Buttigieg og Pence godt ud af det med hinanden. Samarbejdet får imidlertid en brat afslutning, da Pence og det republikanske flertal vedtager en lov – Religious Freedom Act – der trods sit flot klingende navn har til hensigt at lade troende diskriminere homoseksuelle.

Loven udløser et ramaskrig i hele USA. Virksomheder truer med at flytte ud af delstaten. Konferencer og hotelbesøg bliver aflyst. I sidste instans må republikanerne skrotte loven. Pence er blevet upopulær og står til at tabe sit genvalg i 2016, men bliver reddet af Donald Trump, der har brug for en religiøs og konservativ politiker som vicepræsident.

På det tidspunkt har Buttigieg kun fortalt sine venner, at han er homoseksuel. Efter at have tilbragt et halvt år som efterretningsofficer i Kabul, Afghanistan i 2015, inviteres han til et træningskursus i Defense Intelligence Agency og opdager ved sin ankomst til Washington, D.C., at der et par dage senere er planlagt en Gay Pride Day i agenturet. Selv i USA’s forsvar æres homoseksuelle.

Det er først på dette tidspunkt i en løbebane fokuseret på en professionel karriere, at det går op for Pete Buttigieg, at han har lyst til at stifte familie. I 2015 meddeler han i en kronik i South Bend Tribune, at han er homoseksuel. Året efter forelsker han sig i Chasten Giezman. De bliver gift i 2017.

Der er næppe tvivl om, at den store interesse – der har samlet sig omkring hans kandidatur – ikke alene skyldes hans politiske talent. Buttigieg er den første homoseksuelle præsidentkandidat i USA’s historie – og potentielt en lige så stor pioner som Barack Obama, hvis han skulle vinde i 2020.

Pete Buttigieg: ’Shortest Way Home: One Mayor’s Challenge and a Model for America’s Future’, Liveright Publishing Corporation, 352 sider.

Serie

Hvem er bejlerne til Det Hvide Hus i 2020?

Kandidaterne melder sig løbende på banen i kampen om at blive USA’s præsident. Op til 20 demokrater forventes at stille op. Vi introducerer dem gennem deres politiske selvbiografier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu