Læsetid: 11 min.

»Radio24syv har skabt noget mindeværdigt og rykket ens fornemmelse af, hvad radio kan«

For at mindes Radio24syv, hvis sendetilladelse udløber den 31. oktober i år, har vi bedt en række politikere, kulturfolk og radiokendere komme med deres personlige bud på de bedste og værste radioøjeblikke
For at mindes Radio24syv, hvis sendetilladelse udløber den 31. oktober i år, har vi bedt en række politikere, kulturfolk og radiokendere komme med deres personlige bud på de bedste og værste radioøjeblikke

Emilie Noer Bobek

5. april 2019

Opdateret: Den 22. oktober 2019 blev det endeligt afgjort, at Radio24syv ikke kommer til at fortsætte, da udbuddet af en nyoprettet, digital kulturradiokanal gik til selskabet LOUD.

I 2011 vandt Radio24syv retten til at drive en landsdækkende taleradio for licenspenge otte år ud i fremtiden. Men i forbindelse med de nye udbudsbetingelser, hvor regeringen og DF har krævet, at 70 procent af medarbejderne skal være placeret 110 kilometer væk fra København, har 24syv sagt stop. Når sendetilladelsen udløber den 31. oktober i år, er det ellers vellykkede projekt derfor fortid.

Kanalchef Mads Brügger har tidligere sagt, at de har været forpligtede til at udnytte friheden og søge »det allerbedste og det allerdårligste«.

For at mindes kanalens bedrifter har vi bedt politikere, kulturfolk og radiokendere om at komme med deres personlige bud på netop de bedste og værste radioøjeblikke.

Susanna Sommer

Selvstændig radio- og podcastproducent, journalistisk lektor i radio på Syddansk Universitet

»Hassan Preislers serie Min Lille Hassan er et eksempel på, at Radio24syv har skabt noget mindeværdigt og rykket ens fornemmelse af, hvad radio kan, og hvordan en samtale kan udfolde sig i det der underlige offentlige rum. Serien var en række interviews med mænd, og det program, der fik mig hooked på serien, var et interview med forfatteren Kaspar Colling Nielsen.

Hassan Preisler lægger ud med at sige noget i retning af: »Jeg har altid været jaloux på dig og talt dårligt om dig, fordi du er så irriterende, fordi du er mere populær end mig.« Det var ikke en rar oplevelse. Det var så akavet og tåkrummende og helt utroligt anderledes end, hvordan man er vant til at høre et interview. Her oplevede jeg, hvad man får ud af, at en interviewer sætter sig selv på spil og vælger at sige alt det, vi egentlig tænker, men aldrig siger, når vi taler sammen.

Det gode ved den tilgang var, at for at fremstå som et nogenlunde ærligt menneske var den interviewede nødt til også selv at erkende noget, og på den måde blev det meget usædvanlige og intime interviews.

Mange sagde, at det bare var Hassan, der ville høre på sig selv. Men han brugte sig selv som instrument til at tale med nogle af de kendte mennesker, som har besluttet sig for, hvad det er for en historie, de vil fortælle om sig selv. Han fik skabt nogle samtaler, som var helt vildt interessante, fordi han insisterede på at samtalen skulle være svær.«

Suzanne Brøgger

Forfatter

»Noget af det mindeværdige for mig har været det uforudsigelige liv i Radio24syv. For nyligt har der været meget kontrovers om den dokumentar, Iben Maria Zeuthen lavede med Ghita Nørby. Iben Maria Zeuthen udviste her stor lydhørhed.

Hun har sans for underteksten, og det var derfor, hun kunne holde ud. Efter min mening kom der et fantastisk Beckett-stykke ud af det. Ikke mindst takket være Ghita Nørbys evne til at improvisere og være fuldstændig uforudsigelig. Det blev et stort drama, som fortjener at komme på teatret.

Jeg har bidt mærke i flere konkrete scener fra udsendelsen, men man skal opleve det. Desuden har jeg ikke lyst til at gentage de ondskabsfulde replikker, fordi jeg ikke vil bidrage til at sende gift ud i verden.

Emilie Noer Bobek

Jeg er selv blevet interviewet af Iben Maria Zeuthen. Vi lavede programmet af tre omgange, cirka to timer pr. gang. Hun skulle nemlig bruge de syv timer i alt. Her blev jeg meget overrasket over, hvor god hun var. Jeg tror ikke, hun havde læst alle mine bøger, men det var spændende for mig, at man kunne lave så langt et interview uden at vide, hvem jeg var.

Hun har jo forberedt sig, men det fine var, at det ikke var tynget af viden, det var åbent i nuet, det var præget af hendes lydhørhed og enorme musikalitet. Hun var i stand til at fremkalde et kolossalt nærvær. Og jeg kom til min ret i det.«

Adrian Hughes

Vært og kulturjournalist på DR

»En af de nyskabelser, man skulle til Radio24syv’s univers for at møde, var sladderbladet. Der var ikke andre, der havde samlet den op og sagt, lad os bare baske os i sølet, og lad os tage fat i noget, som beviseligt har folks interesse, og som P1 føler sig for hovskisnovski til at røre med en ildtang. Jeg, der jo er rundet af DR’s public service-ridderlighed, har i skjul lejlighedsvist kigget i sladderbladene og det samme med Det vi taler om på Radio24syv.

Man blev lukket ind i en kreds af meget talende mennesker, som var rystende hæmningsløse og tilsyneladende grænseløse. Det var jo vidunderligt, hvis man kunne have det for sig selv i høretelefonerne og ikke decideret blev grebet i at lytte til dem. Det var en ’guilty pleasure’.

Men der var en enkelt gang, hvor jeg fik kaffen galt i halsen og stirrede med vildt opspilede øjne på min højtaler og tænkte ’det sker bare ikke’. Det var, da en af de tilstedeværende sagde, at vedkommende havde hørt et rygte om, at Prins Henrik ikke bare var dement men også inkontinent – både foran og bagved. Helt ærligt, der må i en offentligt finansieret radio være enkelte grænser for, hvordan vi uden kildeangivelse sviner folk til, som ikke har mulighed for at sige fra. Jeg tror ikke, jeg har hørt programmet siden da.«

Morten Marinus

Medieordfører for Dansk Folkeparti

»Jeg har altid syntes godt om Den Korte Radioavis og særligt om Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Ét program var særligt sjovt. Det var, da skuespilleren Malene Schwartz var med. Hende og Kirsten Birgit diskuterede forskellige strategier for et computerspil: Fall-out 4. Hen ad vejen var der en række skjulte hentydninger til Malene Schwartz’ rolle i Matador (hvor hun spiller Maude Varnæs, red.) om, at hun havde ’været oppe og lægge sig’. Når man både er Den Korte Radioavis-fan og Matador-fan, gik det program bare op i en højere enhed. Første gang jeg hørte det, sad jeg og grinede samtidig med, at tårerne piblede frem.

Det har været forfriskende med et satireprogram, som er gået længere, end man har været vant til. Det skal der være plads til. Også i fremtiden. Så jeg håber, at denne programtype eller måske ligefrem det samme koncept, kan blive overtaget af andre. Jeg tror ikke, at Kirsten Birgit skal pensioneres endnu. Det er for tidligt.«

Sofie Carsten Nielsen

Folketingsmedlem for De Radikale

»Et af de programmer, jeg godt kan lide og selv har været med i, er Rushys Roulette. Det er et program, hvor man virkelig kommer i kontakt med lytterne. Det er noget af det, Radio24syv kan – de når virkelig langt ud. Jeg har talt med mennesker, som jeg helt sikkert har sværere ved at møde, uanset hvor langt jeg kommer rundt i Danmark.

Der var på et tidspunkt et par drenge, som ringede ind til programmet og fortalte, at de tidligere havde været medlemmer af Hizb ut-Tahrir. Det gjorde virkelig indtryk på mig. Det handlede om, hvad det var for et fællesskab, de søgte og manglede.

Programmet har bragt mig i kontakt med nogle af dem, som mener noget helt andet end mig. Men det har faktisk været muligt at komme i dialog. Programmet varer nemlig to timer, og det giver tid og plads til at være nysgerrig og nuanceret. Man kan ikke komme igennem med sine forberedte talelinjer.«

Georg Metz

Journalist og forfatter

»Et af de programmer jeg husker bedst, var Master Fatmans Croque Monsieur, som var et godt eksempel på, hvor god radioen var blevet. I hvert eneste program gennemgik Morten Lindberg dele af Marcel Prousts enorme romanværk På sporet af den tabte tid.

Det imponerende ved det var vedholdenheden. Det er en bedrift at sætte sig noget for, hvor man ikke lader sig distrahere af, om det er svært, eller af at der måske er nogen, som ikke gider høre det. Man troede ganske enkelt på programmet, og derfor lavede man det.

Emilie Noer Bobek

Jeg mødte Morten Lindberg på radioen, da jeg selv var gæst i et andet fremragende program Huxi og De Gode Gamle Chefredaktører. Jeg talte med ham om et andet stort fransk værk, som jeg gerne ville gøre ham opmærksom på. Han spurgte, om jeg ville komme om søndagen og snakke om det i radioen. Så det gjorde jeg.

Som gammel redaktør i branchen viste det mig, hvor velfungerende Radio24syv har udviklet sig til at være. Der er meget kort fra beslutning til handling, og det er det, der giver god radio og god journalistik. Det er pokkers ærgerligt, at det nu bliver ødelagt. Det er virkelig et kulturelt tilbageskridt.«

Karen Straarup Møller

Podcastredaktør på P3

»Hvert år holder jeg nøje øje med Radio24syvs sommerprogrammer. Jeg går mere op i det end i årets program for Roskilde Festival. Det er nemlig for alvor der, radioen opdager nyt talent. Det er her, de tager de største chancer.

I 2017 opdagede jeg programmet Hipster Glistrup. Da jeg hørte det, fik jeg en underlig fysisk reaktion. Jeg blev enormt frastødt af det og tænkte: ’hvad er det her?’ I programmet laver værten  en parodi på Mogens Glistrup (afdød politiker og stifter af Fremskridtspartiet, red.), og den lyd er helt vildt intens. Det er en meget fysisk lyd, der sidder i halsen på ham. Man kan høre, han presser stemmen til at være på en bestemt måde koblet med en underlig parodi på noget bornholmsk. Det er en fantasilyd, fordi ingen taler på den måde. Og man sidder og overvejer, hvad det er for et væsen, der sidder og taler i radioen.

Denne her frastødende lyd endte jeg med hen over en sommer at blive totalt afhængig af, og jeg ville være i selskab med programmet hver dag. Indholdsmæssigt handlede det mest om islam og skat, som jeg lærte en masse om. Men det var klart lyddelen, der fangede mig.

Det siger noget om, at radioen til fulde har udnyttet det at eksperimentere. Man har ikke været afhængig af, at Hipster Glistrup skulle være en stor kommerciel succes. Det har i stedet handlet om at tage nogle chancer, hvilket er meget sigende for 24syv. Succeskriteriet på radioen er ikke at lave nul fejl, men at lave originalt indhold.«

Emilie Noer Bobek

Kurt Strand

Vært på P1-programmet Mennesker og Medier

»Radio24syv har lavet mange gode og fantastiske fornyelser. Men jeg synes også, at der har været nogle failere undervejs. Selv har jeg en konkret oplevelse som kilde, da jeg medvirkede i medieprogrammet Q&A i en udsendelse op til årsskiftet 2017/2018. På det tidspunkt var der varmet godt op til de medieforhandlinger, som skulle til at gå igang, og hvor man vidste, at der formentlig ville ske en masse med DR.

Det blev en udsendelse, hvor det fremstod, som om pengene driver ned ad væggene i DR, og hvis bare man fyrede halvdelen af cheflaget i DR, kunne man hente enorme besparelser. Der blev ikke fremlagt noget konkret, og jeg havde en oplevelse af, at holdninger vejede tungere end fakta.

Generelt definerer 24syv sig som holdningsbårne. Det er sådan set fint. Men man kan samtidig godt lade dem hvile på fakta – det tror jeg, man får de bedste diskussioner ud af. Den konkrete episode viser, at man sommetider lader hånt om fakta. For mig er det rent holdningsbårne i flere programmer derfor en grim skygge, som ligger hen over alt det gode, radioen også står for.«

Lotte Folke Kaarsholm

Vært på DR2 Deadline

»Mit yndlingsminde er et, hvor der slet ikke bliver sagt noget. Det er et halvt minuts stilhed i et af Hassan Preislers programmer fra Min Lille Hassan. Dramatiker Martin Lyngbo er i studiet, og forholdet mellem dem er anspændt, fordi de tidligere har haft et clash, de prøver at tale igennem. Det går dårligere og dårligere med samtalen, og på et tidspunkt siger Preisler noget i retning af: »Skal vi prøve at komme ud af denne her dårlige samtale og bare prøve at sidde i 30 sekunder og se hinanden i øjnene og bagefter give hinanden et kram?«

Det gør de så. Og der kommer nogle underlige lyde af ingenting. Martin Lyngbo siger bagefter, at det må være det dårligste radio, der er lavet i dette århundrede. Men det er helt forkert, det var fantastisk radio. Sekunderne slæber sig af sted. Man sidder modstandsløs som lytter, mens der siver ubehag og intensitet ind i ens ører. Den oplevelse er enormt stærk.

24syv har været mesterlige til at benytte sig af, at radio er et tidsligt medie – de har arbejdet med at ting skulle ske, mens de sendte. Programmet her er et ud af mange eksempler på det. I programmet Millionærklubben har de også spillet om penge i stedet for at tale om penge, og i kulturprogrammet AK24syv har de arbejdet med, at der skulle laves musik i stedet for at tale om musik. Det har skabt fantastiske øjeblikke.«

Khaterah Parwani

Debattør

»Jeg har haft store diskussioner med 24syv, men jeg er altid blevet inviteret tilbage igen. Jeg har følt, at de på den måde har sagt: ‘det her er også din radio’.

Det program, jeg har været mest glad for, er Den Korte Radioavis. Jeg lytter til det hver aften, inden jeg går i seng. Særligt var jeg glad for det program, hvor Kirsten Birgit tog mig i forsvar.

Jeg havde været i 24syv Morgen, fordi der var en historie om tre politikere, der ville tage statsstøtten fra mit og Sherin Khankans projekt. Men i stedet for at tale om magtmisbrug og falske anklager, skulle jeg tale om min holdning til sharia og islamisme. Det blev jeg enormt vred over. Har man googlet mig i tre sekunder, ved man, at jeg ikke er religiøs. På baggrund af det interview skældte Kirsten Birgit efterfølgende redaktionen ud, og det gjorde mig enormt glad.

Jeg kan genkende Kirsten Birgit i mig selv og min omgangskreds. Alt det, hun kan finde på at sige, som ofte er lige til stregen, det siger vi da også privat til vores venner. Alle politikerne lyder efterhånden som hinanden, debattørerne er langsomt begyndt at lyde som dem. Det med at reagere menneskeligt, f.eks. hvis man begynder at græde midt i et interview, er noget, vi næsten ikke kan forholde os til længere. Jeg ville ønske, at alle var så filterløse som Kirsten Birgit og sagde, hvad de faktisk tænkte.«

Emilie Noer Bobek

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Ethelfeld
  • Katrine Damm
  • Frede Jørgensen
  • Jørn Andersen
Torben Ethelfeld, Katrine Damm, Frede Jørgensen og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er meningen med et interview ikke at sætte ofret i centrum og at vise lytterne personen.
Ikke at journalisten/intervieweren er hovedperson.

Det program, jeg vil komme til at savne mest, er Det gode, gamle Folketing, med Huxi Bach.
Her kommer man i selskab med erfarne mennesker, der ved, hvad de taler om.
De kender forretningsgangene og maskinrummene indefra.
De har stor indsigt i personlige og politiske kombinationer.
De er ikke på valg, så de kan tale frit og troværdigt.
Det er befriende og underholdende, samtidig med at man bliver sat godt ind i tingene.
Mest bemærkelsesværdig er dog den måde, de taler sammen på.
De taler pænt og ordentligt til hinanden.
De kan faktisk anerkende en modstanders synspunkt og erklære sig helt eller delvis enig, men også være totalt uenige uden at det ødelægger den gode tone.
Sidst, men ikke mindst: De kan (uanset partifarve) grine sammen.
Hvornår oplever man det hos kamphanerne på Christiansborg?
Jeg håber inderligt, at den fremragende Huxi får mulighed for at videreføre Det gode, gamle Folketing et andet sted.
Det er for godt til at blive nedlagt.

Steffen Gliese, Torben Ethelfeld, Randi Overgård og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Ris: Det kunne blive for ugebladsagtigt, når temaudsendelser med mennesker i studiet nærmest partout var med en kendt i studiet. Et madprogram med en madglad - vi har en kendt i studiet. En psykoterapeut der laver radio om livet - vi har en kendt i studiet. Chefduoen B&B var ellers fabelagtige til at finde mennesker, vi skulle lære at kende, i tv-programmet Den 11. Time.

Steffen Gliese

Jeg er aldrig blevet hooked, og når jeg læser enqueten ovenfor, får jeg også en klar fornemmelse af, at jeg ville have følt, jeg spildte min tid.
På DR mærker man stadig det banesår, man blev tilføjet, da man mistede en radiokanal og fik et P1, som er en skygge af sig selv, dels i et forsøg på at kopiere 24syvs formater (hvorfor?), dels ved at være endt i at sende 8 timers radio, der gentages 3 gange indenfor et døgn.
Væk er alt kulturstof, stort set alle indsigtsfulde samtaleprogrammer , uden at jeg skal forklejne bestræbelsen på trods alt at fortsætte.
Man har forelsket sig i at hente pinger udefra i stedet for at holde fast i egne, tilredne programmedarbejdere. Der er lyspunkter, bevares, og det er stadig bedre end alt andet; men på afgørende punkter er tyngden forsvundet - og det er hverken blevet mere underholdende eller oplysende af det.