Læsetid: 12 min.

Stærke kvinder

Det er hverken en myte eller en reklamefidus, når den moderne islandske litteratur fremhæves for sit fokus på magt og køn
Det er hverken en myte eller en reklamefidus, når den moderne islandske litteratur fremhæves for sit fokus på magt og køn

Martin Fyhn Lykke Lladó / Biofoto / Ritzau Scanpix

26. april 2019

Det fortælles om en kendt nutidig islandsk forfatter, at hun engang til en bogmesse i Göteborg fuldstændig fik taget pippet fra sin interviewer. Fyren blev nemlig ved med at stille ret dumme spørgsmål, og da han spurgte:

»Er det sandt, at I islændinge tror på spøgelser?« lænede hun sig frem, så på ham med et fast blik og sagde:

»Ja, og jeg er sikker på, at der er et spøgelse her i lokalet.«

Så kunne publikum frit afgøre, hvem af de to på podiet det var.

Hvis historien er sand, forekommer den typisk for Vigdís Grímsdóttir (f. 1953, debut 1983). I hendes litterære univers taler de levende med de døde, mennesker vandrer ind og ud af hinandens bevidsthed, grænsen mellem virkelighed og fantasi udviskes konstant, individerne lever i mindst to verdener hver, og der skiftes hyppigt mellem flere tider.

Dette er i ekstrem grad tilfældet i den seneste til dansk oversatte roman, Tavsheden (2000, da. 2007). Det er en psykologisk familiegyser, der handler om Linda, som vokser op i en stor villa i Reykjavik og tidligt knyttes tæt, ikke til sine alt for travle forældre, men til sin farmor med samme navn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu