Læsetid: 3 min.

I en tid, hvor selv Nationalmuseets direktør græder på tv ...

Gråd er en kropslig reaktion, der er så knyttet til normer, forventninger og kulturel spejling og repræsentation, at den snarere end at vise vores ægte og autentiske følelser, spejler den tid, der grædes i. Og for tiden grædes der – meget. Kulturredaktionen går i den kommende tid på opdagelse
Hvornår de seneste 30 år har man kunnet forestille sig at se Nationalmuseets direktør (Rane Willerslev) tude for åben skærm, når han skal afskedige medarbejdere — sådan som vi så det i DR’s dokuserie Ranes Museum?

Hvornår de seneste 30 år har man kunnet forestille sig at se Nationalmuseets direktør (Rane Willerslev) tude for åben skærm, når han skal afskedige medarbejdere — sådan som vi så det i DR’s dokuserie Ranes Museum?

Peter Nygaard Christensen

26. april 2019

Vidste du, at voksne ifølge førende grådforskere nærmest aldrig græder af fysisk smerte? Vidste du, at Hitler ifølge sin selvbiografi besluttede sig for som barn ikke at ville græde, når han fik en endefuld af sin far, og at han siden aldrig græd? Og at studier viser, at kvinder græder tre gange så ofte som mænd — ifølge dem selv?

Vi har talt endog rigtig meget om gråd på kulturredaktionen på det seneste, og det har føltes som en decideret nøgle til at genforstå vores tid og kultur. En ellers følsom journalist i vor midte fortalte, at han aldrig nogensinde græder. Som i aldrig. Det var et faktum, som vores universitetspraktikant antog, helt afgjort måtte have noget med hans køn at gøre – hvortil hun vendte sagen med en hollandsk grådforsker.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu