Bret Easton Ellis’ ører ryger i den sociale mediemaskine efter #MeToo-kommentarer

Velkommen til Bogkortet, et fast format i Information.

Hver uge vil forfatter Peter Adolphsen bringe dig bognyheder og litterær sladder fra det store udland, faglitteratur såvel som skønlitteratur.

Vi begynder i Abu Dhabi...

ABU DHABI

BARAKAT LÆKKET

Navnet på årets vinder af den internationale pris for arabisk fiktion (se Bogkort i sidste uge) må være blevet lækket inden den officielle annoncering, thi fondsbestyrelsen bag prisen (der er hjemmehørende i diktaturet Abu Dhabi) udsendte en erklæring umiddelbart efter uddelingen, hvori man skrev, at man er »overrasket og meget skuffet« over dette læk.

Og videre:

»Man har undersøgt nylige begivenheder og dette års bedømmelsesproces særdeles grundigt og tager alle nødvendige skridt for at fastslå, hvorledes vinderens identitet blev kendt, og hvad der kan læres heraf. Bestyrelsen er ikke desto mindre tilfreds med bedømmelsesprocessen, der ligesom i tidligere år blev udført meget omhyggeligt af det uafhængige dommerpanel.«

Og det lyder jo på ingen måde truende.

KINA

KINESISK DRØM

Den engelske oversættelse af den kinesiske forfatter Ma Jians roman China Dream er netop udkommet i USA. Titlen er en appropriering af en af den kinesiske diktators signaturfraser, der ses og høres overalt i Kina, på plakattavler, i taler og tv-annoncer, og betyder noget med patriotisk stolthed og personligt, åndeligt velvære. Ikke helt så meget i nævnte roman, som er en ætsende satirisk dystopi om en fiktiv vicepræsident i en provinsforfatterforening, der erstatter folks drømme med propaganda.

Ma Jian bor nu i eksil i London og har indrejseforbud i Kina.

I 1983 blev han arresteret for forbrydelsen ’åndelig forurening’. I 2012 var The London Book Fairs officielle partner Kina, og Ma Jian forsøgte, med et rødt X malet i ansigtet, at aflevere sin seneste bog til de kinesiske repræsentanter. Uden held.

USA

EASTON ELLIS' ØRER

Forfatteren Bret Easton Ellis (især kendt for den 1980’er-ikoniske roman American Psycho om børsmægleren og seriemorderen Patrick Bateman) gav i forbindelse med udgivelsen af en essaysamling med titlen White for nylig et interview til The New Yorker, hvori han ikke forsvarer Donald Trump og dennes racisme, men bl.a. siger:

»Der lader til at have været en hysterisk overreaktion, som kan løses ved at stemme ham ud af embedet.«

Psykopaten og romanfiguren Patrick Bateman så i øvrigt Donald Trump som den far, han aldrig havde haft. I bogen White undsiger Ellis den ’skingre’ og ’nedladende’ venstreorienterede konsensus om Trumps vælgere. Og han siger også mindre pæne ting om #MeToo. Og er både mand og hvid. I sagens natur er hans ører kommet i den berømte maskine på de sociale medier.

USA

WOODY NON GRATE

Den amerikanske filminstruktør Woody Allen blev anklaget for at have misbrugt sin datter Dylan Farrow for tre årtier siden – hvilket han selv benægter, og intet blev bevist – men ikke desto mindre er han blevet vendt ryggen af Hollywood, og senest har Amazon trukket sig fra en kontrakt, hvilket har resulteret i en erstatningssag med krav om 68 mio. dollar.

Nu har han så skrevet sine erindringer og forsøgt at sælge bogen til en række forlæggere, men ingen vil røre ham eller hans version af begivenhederne med den berømte ildtang.

Ingen forlagsredaktører vil udtale sig til citat (som New York Times har skrevet i en artikel), men ordet ’toksisk’ blev angiveligt brugt til at beskrive udfordringerne i at arbejde med Allen i det nuværende klima og den kommercielle risiko ved at udgive hans memoirerer decideret afskrækkende.

SVERIGE

EKMAN OG AUTOFIKTION I 

I forbindelse med 150-året for fødslen af den svenske forfatter Hjalmar Söderberg (1869-1941) holdt Kerstin Ekman en tale, som blev genoptrykt i Dagens Nyheter. Heri undsiger hun den efterhånden meget længe dominerede autofiktion med udgangspunkt i et citat af Virginia Woolf, der (her parafraseret) siger, at forfatterne ikke findes, kun deres værker. De er det egentlige, the thing.

Ekman: »Men nu er forfatterpersonen blevet så vigtig. Jeg afskyr denne personfiksering. Selve nyfigenheden, for nu ikke at sige savleriet over personen bag the thing.« Og: »Man underkender fantasien og fabuleringskunsten.« Og videre, henvendt til forfattere generelt: »For Guds skyld, find på! Det, du skriver er mere end dit lille liv. Det er noget, som måske angår mange. Og uanset hvad tilhører det alle.«

SVERIGE

EKMAN OG AUTOFIKTION II

I 2011 udgav Kerstin Ekman en bog med titlen Grand final i skojarbranschen (udgivet på dansk i 2012 med titlen Grand final i gøglerbranchen, oversat af Anne Marie Bjerg), der ifølge hende selv i nævnte essay var et forsøg på »at gøre grin med og helst dræbe hele autofiktionsgenren«. Men det blev et spektakulært forlis: »Genren blomstrer som aldrig før, og jeg tilskrives nu alle de oplevelser, som står i den bog. Men jeg har aldrig stjålet nogen hund. For eksempel.«

Og lad mig da her fuldstændiggøre fiaskoen ved at videregive følgende for hans værker aldeles irrelevante og provinsdanskvinklede oplysninger om Hjalmar Söderberg: Han var far til skuespilleren Betty Søderberg og via hende morfar til Henrik og Helle Stangerup. Og han ligger begravet på Vestre Kirkegård i København.