Læsetid: 6 min.

Den europæiske ungdoms mismod og seks andre højdepunkter på CPH Stage

Palle Granhøjs nyeste danseværk, An Eve and an Adam, er efter sigende en undersøgelse af nøgenheden.

Palle Granhøjs nyeste danseværk, An Eve and an Adam, er efter sigende en undersøgelse af nøgenheden.

PR-foto

21. maj 2019

Alle former for scenekunst er repræsenteret i festivalen CPH Stage, der finder sted den sidste uge i maj og trækker forestillinger fra hele landet og fra udlandet til hovedstaden. Informations scenekunstanmeldere har studeret vældet af højdepunkter fra sæsonen, premierer og internationale gæstespil, der er mulighed for at opleve på festivalen fra den 23. maj til den 1. juni, og anbefaler her syv stykker teater, performance og dans, der både vidner om, hvor vidt scenekunsten spænder, og hvad der rører sig i den.

Teater Momentum: 16:29

16:29 er afslutningen på Anna Malzers trilogi på Teater Momentum i Odense.

Det er en brutal fortælling om en virkelig hændelse iscenesat som monolog. 16:29 er det klokkeslæt, hvor 19-årige Océane springer ud foran et tog på stationen i den lille parisiske forstad Egly, mens godt 1.000 seere følger med på hendes livetransmission på det sociale medie Periscope.

Daniel Buchwald

Amira Jasmina Jensen er som Océane på samme tid beslutsomt fattet og naturligt ængstelig for det valg, hun har truffet. Hun tager os med på rejsen gennem de sidste timer af Océanes liv og giver os et glimt af de bagvedliggende årsager, der driver den unge kvinde til sin ekstreme handling.

Hun bliver personificeringen af det generelle mismod, der tilsyneladende præger en hel ungdomsgeneration i den lille, glemte Paris-forstad.

Monologen er den bærende part. Men forestillingen består faktisk af to dele, hvor anden del er en videoinstallation om NEO-Europa skabt af hiphopkollektivet Capital Fluxus.

’16:29’. Teater Momentum. Tekst og instruktion: Anna Malzer. Edison 23. til 29. maj. Anmeldt af Trine Wøldiche.

Carte Blanche: Tomrum

Tomrum er en installation, hvor skuespillere både agerer værter og mystikere i en verden, hvor forunderlige ideer og finurlige påfund er i fokus, og hvor tid og planer bliver sekundære.

Bo Amstrup

Før du træder ind i Tomrum skal du aflevere ur, mobiltelefon, sko og jakke.

Det føles i sig selv angstprovokerende at lade alle hverdagens faste holdepunkter bag sig, men det er den oplagte mulighed for mindfulness midt i en stresset hverdag.

Du går gennem en snæver, stofbeklædt livmoderhals af en indgang, hvorefter du – født på ny, eller næsten i hvert fald – træder ind i en mystisk verden, hvor du kan høre fortællinger, iagttage, mærke eller måske bare være.

Tomrum er en videreudvikling af teatrets Møder i mørket, hvor nye elementer er tilføjet, adapteret til scenerummet på Teaterøen. Du bestemmer selv, hvor længe du vil opholde dig i installationen. Men sæt rigelig med tid af til at være i den, til at lade tankerne flyve.

’Tomrum’. Carte Blanche. Teaterøen 24. til 28. maj. Anmeldt af Trine Wøldiche.

BaggårdTeatret: Dannebrog

Vi har hele tiden vidst, at 2019 skulle blive valgår. Og nu er hele møllen sat i sving med kampagner, valgplakater og offentlige debatter.

Ard Jongsma
Også teatrene har på forskellige vis sat danskheden og det politiske landskab i scene. På BaggårdTeatret i Svendborg tog Petra-Leonie Pichler i foråret fat på emnet i sin iscenesættelse af Dannebrog.

En monolog, der tager udgangspunkt i en nær fremtidsvision fra det næstkommende valgår i 2023, hvor absurde tanker om at grave en kanal mellem Danmark og Tyskland og derved gøre Danmark til en ø, fylder valgkampen.

Skuespiller Josephine Nørring står for solopræstationen på scenen og er ene om at fremstille danmarksanalysen fra Petra-Leonie Pichler og Danijel Szeredys tekst.

Nu rammer Dannebrog lige ned midt i valgkampen med sine højaktuelle overvejelser om, hvad danskerne stemmer og hvorfor.

’Dannebrog’. BaggårdTeatret. Tekst: Petra-Leonie Pichler og Danijel Szeredy. Instruktion: Petra-Leonie Pichler. Folketeatret 28. og 29. maj. Anmeldt af Trine Wøldiche.

Black Box Theatre: No sex – en verden af køn

Midt i debatten om seksualitet og transkønnethed er Black Box Dance Company fra Holstebro dukket op med en danseforestilling for teenagere med titlen No sex.

PR-foto

Selvfølgelig virker titlen pirrende. For handler forestillingen om forbudt sex – eller handler den virkelig overhovedet ikke om sex?

Forestillingen viser sig at være en yderst skøn og charmerende forestilling om at være ung og være nysgerrig på andres kroppe – og på sin egen.

Den er koreograferet af englænderen Jason Mabana, der sammen med danserne har skabt en forfriskende og legende dans om at vågne seksuelt og afprøve sine drømme.

Her danser en fyr og en pige interesseret, men også kejtet rundt om hinanden. Straks efter er det to fyre – eller to fyre og en pige. For her er alle kombinationer legale. Indimellem danser de fire dansere synkront i helt de samme bevægelser – uanset fysisk køn og højde og drøjde.

Disse scener giver forestillingen en fin grundtone med beroligende virkning: Du er bare et menneske. Uanset hvem du tænder på og hvordan. Og uanset om du er en supersmidig og hypermuskuløs danser eller bare en helt almindelig teenager.

’No sex’. Black Box Theatre. Koreografi: Jason Mabana. Dansekapellet 28. og 29. maj. Anmeldt af Anne Middelboe Christensen.

Granhøj Dans: An Eve and an Adam

Koreografen Palle Granhøj har skabt forestillinger med nøgne dansere lige siden 1990’erne. Men han er tydeligvis stadig uhæmmet fascineret af de to køns forskellighed rent kropsligt.

Hans forrige forestilling var Love you … not forever, der skildrede en mand, der lod sig lokke til videosex med sin mobil i et desperat begær, der ikke længere kunne slukkes ude i virkeligheden.

Palle Granhøjs nyeste danseværk An Eve and an Adam, der havde verdenspremiere i Berlin, er efter sigende en undersøgelse af nøgenheden – netop som en protest mod den bornerte tilgang til kroppen, som i dag præger mange unge, der ikke bryder sig om de nøgne minutter i omklædningsrummet.

Forestillingen består åbenbart af to ens scener: Den ene danset med tøj på, den anden uden … Hvis forestillingen er lige så kæk, som rygtet siger, så vil der være masser af muskelskønhed og sensuelle øjeblikke mellem de toptunede dansere Sofia Pintzou og Mikolaj Karczewski. Angiveligt med et æble som vigtigste rekvisit.

’An Eve and an Adam’. Granhøj Dans. Koreografi: Palle Granhøj. Teaterøen 26. til 28. maj. Anmeldt af Anne Middelboe Christensen.

Husets Teater: Find Vahid

Scenekunst behøver hverken at involvere en fysisk scene eller fysisk tilstedeværende kroppe og kan udmærket være et undersøgende format, der ikke står tilbage for journalistikken.

Kristian Husted

Forfatteren og dramatikeren Kristian Husteds Find Vahid er – noget så sjældent som – et hørespil og en slags fortsættelse af Husteds bog Vahid.

Bogen, der er et benhårdt bidrag til forståelsen af vores tids flygtningesituation og europæiske grænsepolitik, beskriver, hvordan Husted i 2015 tog identiteten som den iranske flygtning Vahid på sig.

Som Vahid lykkedes det Husted at rejse ind i Moria-lejren på Lesbos og videre ad den såkaldte Balkanrute til Padborg i Danmark, hvor han søgte asyl, blev indkvarteret i et asylcenter i Rødbyhavn og efter tre uger forsvandt.

Find Vahid eftersøger den forsvundne Vahid og undersøger på den måde, hvor man ender, når man er endt i det danske asylsystem. Bl.a. vil vi møde en ung georgisk mand, der som den første nogensinde har fået asyl i Grønland.

Kort sagt et absolut must hear og en mulighed for at høre nogle af de stemmer, der ellers ikke kommer til orde i den debat om flygtninge og indvandrere, som ikke mindst i denne valgtid fylder så meget i dansk politik.

’Find Vahid’. Husets Teater. Tekst og instruktion: Kristian Husted. Husets Teater 22. til 28. maj. Anmeldt af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Tivolis Koncertsal: Venter

For at være ærlig er jeg ikke den store fan af den norske forfatter Karl Ove Knausgård.

Til gengæld er jeg både ret stor fan af genskrivninger af historiske

Stephen Gill
værker, der giver de traditionelt tavse roller stemme, og jeg er en ny, men stor fan af opera, der ville ønske, at endnu flere forfattere kastede sig over at skrive librettoer og dermed også genfortolkede den traditionsbundne kunstform til tiden.

Begge dele er på programmet, når Festspillene i Bergen under CPH Stage besøger Tivolis Koncertsal med (endnu) en fortolkning af Henrik Ibsens og Edvard Griegs Peer Gynt – men med Gynts hustru Solveig, som hos Ibsen bare venter derhjemme, mens Peer rejser ud for at finde sig selv i verden, i hovedrollen.

Fuld musik af Copenhagen Phil, kammerkor, spektakulært videodesign og så altså en libretto til kvinden Solveig skrevet af en mand så mandet som romanforfatteren Knausgård, sunget af den norske sopran Mari Eriksmoen. Det hele instrueret af catalanske Calixto Bieito.

Det er jeg meget spændt på, hvordan spænder af …

’Venter’. Festspillene i Bergen. Tekst: Karl Ove Knausgård/Henrik Ibsen. Musik: Edvard Grieg. Instruktør: Calixto Bieito. Tivolis Koncertsal den 25. maj. Anmeldt af Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er simpelt hen nødvendigt, at man får de unge til at interessere sig for valgene - her til EU.

De unge, der ikke tager stilling i tide, risikerer at falde for populister og andre folkeforføreres enkle og primitive "løsninger".

En helt ny undersøgelse viser, at mindre end 14% af unge franske vælgere vil stemme. "Man er jo kun en meget lille og helt ubetydelig dråbe i vælger-havet", menes det.