Læsetid: 9 min.

Fra filosoffen i tønden til filosoffen i badekarret – de intellektuelle superstjerner har fundet en ny scene

I oldtidens Grækenland kunne man tage en tønde på. I efterkrigstiden kunne man iscenesætte sig selv på de parisiske cafeer. I dag holder de intellektuelle superstjerner shows. Som den franske filosof Bernard-Henri Lévy, der søndag hoppede fuldt påklædt i et badekar foran et fyldt Skuespilhus. Superstjernegørelsen af samfundets intellektuelle er ikke ny – men det er kommercialiseringen, siger lektor
I oldtidens Grækenland kunne man tage en tønde på. I efterkrigstiden kunne man iscenesætte sig selv på de parisiske cafeer. I dag holder de intellektuelle superstjerner shows. Som den franske filosof Bernard-Henri Lévy, der søndag hoppede fuldt påklædt i et badekar foran et fyldt Skuespilhus. Superstjernegørelsen af samfundets intellektuelle er ikke ny – men det er kommercialiseringen, siger lektor

Mia Mottelson

4. maj 2019

Søndag gæstede filosoffen, debattøren og intellektuelle kendis Bernard-Henri Lévy, også kendt som BHL, Skuespilhuset i København, hvor han fremførte et dramatisk onemanshow om Europas politiske situation.

Blandt det hvidvinsdrikkende og yderst velklædte publikum var mange kendte ansigter: tidligere som nuværende EU-kommissærer, journalister, akademikere og skuespillere. Og da lyset blev slukket i den proppede sal, vidnede de mange blokke og kuglepenne, som blev hevet op af taskerne, om, at Lévy har Mediedanmarks fulde bevågenhed.

I showet befinder vi os på et hotelværelse i Sarajevo, fortæller Lévy fra scenen. Rekvisitterne består af et skrivebord, en seng og et badekar – alt sammen i sort og hvidt.

Her står Bernard-Henri Lévy i rollen som sig selv og er i gang med at forberede et foredrag om den nuværende politiske situation, som han beskriver som »Europas tredje selvmordsforsøg« på grund af den stigene populisme, fascisme og antisemitisme.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Hvad er forudsætningerne for den stigende tendens til afholdelse af showbusinessagtige events med intellektuelle?

Esther Oluffa Pedersen har nok ret i at fremhæve mediekulturen som en forudsætning. Tilsvarende med en stigende accept af en kommercialisering af alle aspekter af tilværelsen, og at de intellektuelle påtager sig rollen som kendisser i en form for shows og rollen som forbilleder for publikum på flere planer.

Det må vel også ses i sammenhæng med en ophævelse af skellet mellem det seriøse og det poppede og en opfattelse af, at dette måske heller ikke er så væsentligt, hvis det eller resulterer i en god oplevelse.

Bent Meier Sørensen har nok ret i opfattelsen af, at vi igen i stigende grad betragter intellektuelle som superstjerner, hvilket man vel også må sige i høj grad bakkes op af de seriøse medier, der på den måde får noget forholdsvis let tilgængeligt og interessant at skrive om (personen snarere end vedkommendes tænkning), og forlag og andre kommercielle aktører bidrager gerne til at forstærke dette.

Tendensen går i retning af, at personen, her filosoffen eller den intellektuelle, bliver mere interessant som person, uden at det tilsvarende skaber interesse for vedkommendes professionelle produkter, f.eks. i form af bøger, hvilket vel egentlig skulle være grundlaget for interessen i medierne.

Bent Meier Sørensen har nok også ret i, at der er en fornyet søgen efter mening, og at dette også indbefatter en interesse for det religiøse eller spirituelle. Det indbefatter nok bredt søgen på svar på livsfilosofiske, naturfilosofiske og samfundsfilosofiske spørgsmål.

Det er tendenser, der overskrider opfattelser af, at alt kan klares inden for rammerne af sociale konstruktioner, og som nødvendiggør, at ontologiske overvejelser igen får høj status. Som jeg forstår det citerede, har det også en sammenhæng med klimakatastrofen og den stigende bevidsthed om dens omfang, og der er jeg enig.

Af andre tendenser vil jeg fremhæve den stigende betydning af dydsetiske overvejelser (som f.eks. hos Aristoteles) og den dydige person som forbillede (f.eks. en kendt filosof), en amerikansk kulturpåvirkning, hvor det teleologiske (formålsrettede) får en stigende betydning, hvilket stemmer godt overens med den langt stærkere kristne påvirkning i den amerikanske kultur.

Man kan vel tale om en stigende religiøs eller semi – religiøs grundindstilling til tilværelsen (som det f.eks. ses hos mange identitetspolitiske bevægelser på amerikanske universiteter), der breder sig til Vesteuropa. F.eks kan en forkert, moralsk opførsel her kun tilgives, hvis synderen kigger indad og ændrer sin måde at tænke på. Tilsvarende tendenser så man dog også hos nogle marxistiske og feministiske grupperinger i Danmark i 1970erne.

Videnskaben og tilliden til dens institutioner er på vej ud, og religion og religiøst præget tænkning på vej ind som grundlæggende tilgang til forståelse af tilværelsen, selv om mange nok ikke vil se det således, hvis de bliver konfronteret med det for deres eget vedkommende.

Godt hjulpet på vej af nogle årtier præget af postmoderne kultur og poststrukturalistisk tænkning, der var nødvendige tendenser i tiden, men næppe en tænkning, der nu, sammen med videnskaben, kan erstattes af religiøst præget tænkning.

Netop derfor er filosofien, for mig at se, så vigtig, som et grundlag for en forståelse af, at videnskab, filosofi, kunst og religion hver især bør være vigtige for mennesker, men at dette også udelukker, at de indbyrdes, på reduktionistisk vis, kan bruges som erstatning for hinanden.

Det er nok rigtigt, at der er ved at opstå en ny intellektuel nysgerrighed i befolkningen, og der er ikke noget forkert i, at intellektuelle præsenterer deres teorier i underholdende formater. Det forudsætter så, at folk efterfølgende intellektuelt fordyber sig i det, som de har fattet interesse for. At det ikke bare bliver ved den interessante og underholdende oplevelse med filosoffen eller den intellektuelle på scenen.

Der er jeg til gengæld ikke så optimistisk. Der er det i dag for de fleste vigtigere at have de rigtige holdninger, end det er at være bredt intellektuelt orienteret og at fordybe sig intellektuelt. Den, der på sofistisk vis råber højest, har vundet diskussionen.

Vi ser en stigende tendens til fragmenteret debat, hvor ekstreme og religiøst prægede synspunkter vinder frem i en række ekkokamre på sociale medier, og hvor de andre, såkaldt seriøse medier, i stigende grad fungerer som deres vedhæng på kommercielle betingelser.

Tilliden til staten, dens institutioner og demokratiet er til gengæld i bund i vestlige demokratier. Tendenser vi også ser brede sig i Danmark, med en udbredt og helt elementær mangel på forståelse af den måde, et demokratisk samfund fungerer på.

En villighed til at undergrave demokratiet, som om det også er en selvfølge, selv om vi uvidende er med til at undergrave det. Aktuelt godt eksemplificeret ved de mange forslag i medierne til, hvordan man både kommer af med muslimer og typer som Rasmus Paludan.

Niels Duus Nielsen

Bjarne Toft Sørensen, to ting - okay, tre:

(1) Magisk tænkning vinder frem i disse år, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Magi er at manipulere materien efter sin vilje, så videnskaberne kan faktisk betragtes som en form for magisk tænkning. Der, hvor det går galt, er når vi som en anden troldmandens lærling frigør nogle kræfter, som vi efterfølgende ikke kan styre. Så blind tro på, at videnskaberne alene kan løse vore problemer, er på retur i disse år, fordi flere og flere indser, at især naturvidenskaberne er medansvarlige for de nuværende eksistentielle kriser. Det er de teknologier, som på magisk vis frigjorde den bundne energi i naturen, som nu er løbet løbsk. (Vi kan så diskutere, hvad der kom først - teknologierne eller videnskaberne, og jeg tilhører så den videnskabsteoretiske skole, der ser teknologierne som de egentlige bærere af "fremskridtet", og videnskaberne som de teoretiske efterrationaliseringer af, hvad teknikerne i skikkelse af Ole Opfinder - eller troldmandens lærling - har skabt. Men det er en anden diskussion, som vi kan undgå ved at erklære teknologer, teknokrater og naturvidenskabelige forskere som tre sider af samme sag).

(2) Den form for magisk tænkning, som vinder frem i disse år, er ikke nødvendigvis en god ting. Som du skriver kan den danne grundlaget for en ny ontologi, der er villig til at inddrage flere "ting" i virkeligheden end blot det, der kan måles og vejes, hvilket er en god ting, men som altid er faren, at de gamle sandheder, som tilsyneladende bliver utidssvarende, forkastes, i stedet for at blive integreret i den nye, mere omfattende ontologi.

Jordan B. Peterson står for mig som en sådan metafysisk tænker, der forsøger at gøre etikken til en ontologisk størrelse ved at påvise, at den er materielt indlejret i vores evolutionære arv, og derfor er mere end blot varm luft - hvilket jeg finder uhyre interessant og frugtbart. Desværre er han blevet populær på den - i øvrigt udmærkede - selvhjælpsforretning, som han kører sideløbende med sin foredragsvirksomhed, og som har gjort ham til mangemillionær. Og da etik, dens genetiske fundering til trods, er et flygtigt stof, som kan opløses i alkohol og penge, har han tilsyneladende - som en anden troldmandens lærling - mistet overblikket og forrråder nu sine egne indsigter om indragelse af anderledes tænkende mennesker i det samlede, balancerede billede af verden. Som han sagde i et interview med Joe Rogan: "Jeg er vist den eneste, der har formået at lave penge på at kritisere SJW-bevægelsen" - en ret så afslørende bemærkning, der viser, at han har forladt den metafysiske indsigt, som danner grundlaget for hans tænkning, nemlig at de forskellige personlighedstyper alle er nødvendige, hvis et samfund skal være sundt og afbalanceret - også de "nymarxistiske postmodernister", som han ynder at lægge for had.

(3) Det grundlæggende metafysiske problem, som så mange mennesker tumler med i deres hverdag, er efter min ydmyge mening at virkeligheden er fuld af modsætninger, mens sproget ikke tolererer modsigelser. Modsigelser genererer kognitiv dissonans og skys derfor som pestem. Det er smertefuldt at skulle rumme, at både den islamiske fundamentalist og den radikalt højreorienterede ekstremist har ret til at ytre sig, hvis ytringsfriheden skal være et universelt princip. Det er smertefuldt at være vidne til, at kapitalistisk tænkning kan afskaffe fattigdommen i verden, men ikke gør det, fordi det står i modsætning til kapitalismens egne principper, som netop går ud på at centralisere pengenes magt på ganske få hænder. Kunsten er at leve med denne smerte. I stedet for at afvise den skal vi ophæve den - i hegelsk forstand - ved at udtænke den højere syntese, som rummer disse modsætninger i et mere holistisk begreb. Ligesom vand og ild er hinandens modsætninger, som i det rette mix og i den rette anvendelse kan producere den damp, der drev de dampmaskiner, som var grundlaget for den industrielle revolution, skal vi ophæve modsigelsen mellem den højreorienterede tendens til tyranni og den venstreorienterede tendens til anarki, og finde en gylden middelvej, hvor der er plads til os alle sammen. Dette opnås ikke ved at forbyde ekstremisterne, tværtimod, da de er de synlige symptomer på, at centrum ikke længere kan holde.

Ellers er jeg enig i din analyse. Med det forbehold, at alle mennesker ikke behøver at være metafysikere som dig og mig, hvorfor det er vores opgave at formulere vore meget langhårede indsigter på en måde, så folk kan forstå dem. Det er ikke folk, der er dumme, men os, der er dårlige til at forklare os. De intellektuelle superstjerner formår at forklare metafysikken, så også lægmænd m/k kan være med, og det er derfor, de er blevet så populære. Holismen er kommet for at blive, og det er op til os at sikre, at den magiske tænkning i befolkningen forbliver holistisk, og ikke stivner i hverken højreorienteret eller venstreorienteret dogmatik.

Randi Christiansen, Bjarne Toft Sørensen og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Jeg er enig i, at ”naturvidenskaberne er medansvarlige for de nuværende eksistentielle kriser. Det er de teknologier, som på magisk vis frigjorde den bundne energi i naturen, som nu er løbet løbsk”.

Tilsvarende er jeg langt overvejende enig i den videnskabskritik, som gives af f.eks. Donna Haraway, Merleau – Ponty, Foucault og Deleuze, i forskellige sammenhænge.

Samtidig må jeg dog også tilføje, at det, de dengang for mange år siden kritiserede, i mange tilfælde og på mange måder giver et fortegnet og for snævert billede af, hvad videnskabelig tænkning og fremgangsmåde inden for forskellige fagområder går ud på i dag.

Inden for mange videnskaber er man i dag udmærket klart over, at man bygger på nogle forudsætninger, der giver et begrænset virkelighedsperspektiv, hvis man ser det ud fra et filosofisk perspektiv. At der netop er forskel på videnskab og filosofi.

Selvfølgelig er det nødvendigt at inddrage flere ting i virkeligheden end blot det, der kan måles og vejes og at stræbe mod en omfattende ontologi, men det fremgår ikke, om du her taler om videnskab eller filosofi. Der vil være mange ontologiske opfattelser, filosofisk set, som det i praksis vil være umuligt at drive videnskab på baggrund af.

Typisk vil man f.eks. inden for humaniora kunne bedrive videnskab om disse opfattelser, som de indgår i kunstneriske og kulturelle sammenhænge, f.eks. teosofien, men ikke bedrive videnskab med dem.

I min filosofiske tænkning er jeg holistisk orienteret, og i min videnskabelige tænkning er jeg det i det omfang og for så vidt, som det kan lade sig gøre. I mange sammenhænge er man ved videnskab nødt til at begrænse sig med hensyn til kompleksitet i sit perspektiv, hvis det samtidig skal være muligt at give noget, der kan kaldes videnskabelig dokumentation i en undersøgelse.

Jeg læste for nogen tid siden en bog om kaosteori, hvor jeg blev ret imponeret over hvor komplekse størrelser man var i stand til at arbejde med ved brug af matematiske modeller.

Det er rigtigt, at det i mange sammenhænge ikke er folk, ”der er dumme, men os, der er dårlige til at forklare os”. Der, hvor jeg dog mener, at vi på et filosofisk plan vil kunne stille større krav, er til folk med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, der har erfaringer med at læse vanskelige tekster og studere.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Niels Duus Nielsen:
"Det er smertefuldt at skulle rumme, at både den islamiske fundamentalist og den radikalt højreorienterede ekstremist har ret til at ytre sig, hvis ytringsfriheden skal være et universelt princip".

Jeg er ikke uenig, men en elementær forståelse af samfundsmæssige og juridiske principper, som man f.eks. kan få ved at læse en lærebog i samfundsfag på niveau c (gymnasialt begynderniveau), skulle gerne gøre det klart, hvorfor det må være sådan, når nu blasfemiparagraffen er afskaffet.

Denne afskaffelse kan man så være uenig i, og så må det f.eks. være det, diskussionen drejer sig om.

Der er tale om en helt elementær viden og forståelse af den måde, som vores samfund er opbygget på. Min kritik går på, at folk gang på gang, også i Informations kommentarspalte, fremturer med synspunkter, der vedrører samfundet, på et intuitivt grundlag, om hvad de føler er ret og rimeligt.

Uden først på et elementært niveau at gide at sætte sig ind i forhold af faktuel karakter om emnet, inden de udtaler sig. Der er masser af troværdige steder på Nettet, hvor man kan slå op og få en sådan faktuel viden om samfundsforhold.

Det er sådan noget, som elever i gymnasiet lærer, at de skal gøre, inden de i deres opgaver og rapporter kommer med løse påstande uden hold i virkeligheden. Ligesom man heller ikke kan skrive et essay om et emne, som man ikke har en viden om.

En gennemgang blev heldigvis også givet i Informations spalter, godt nok i kombination med en mere kompliceret afvejning af juridiske principper i forhold til den aktuelle situation, og det er så her, at det begynder at blive vanskeligt, og hvor man til en vis grad kan være uenige.
https://www.information.dk/indland/2019/04/politiet-pligt-beskytte-baade...