Læsetid: 1 min.

I skal ikke komme her / med jeres lorteindustri / I skal ikke komme her / med jeres lorteøkonomi

Hvad ville du gøre, hvis du sad enerådigt på magten? I anledning af folketingsvalget har vi fået digtere til at skrive frit om, hvad de ville gøre, hvis de sad i netop den situation. Vi er nået til Nanna Storr-Hansen
Hvad ville du gøre, hvis du sad enerådigt på magten? I anledning af folketingsvalget har vi fået digtere til at skrive frit om, hvad de ville gøre, hvis de sad i netop den situation. Vi er nået til Nanna Storr-Hansen

Jesse Jacob

31. maj 2019

min krop helt
gennemopereret
min krop helt
gennemfødt
jeg blev menneske
af at være
i verden
et godt grin
er penge værd
havene, dem vi har
ligger som askebægre
under vandoverfladen
man har bedt
min stemme tale:
I skal ikke komme her
med jeres lorteindustri
I skal ikke komme her
med jeres lorteøkonomi
jeres lortehumanitære idealer
verden er træt
mit hår
ikke langt nok
til at indfange marsvinene
når I fisker fisk som om
fisk
var penge
mennesker der kommer her
er mindre som fisk
og fiskene er
mere som mennesker
jeg kan ikke tro
på politiske initiativer
jeg kan tro på
at jeg bygger samfundet
med mine små drømmearme og mine små
pengebryster
ammer fossilreserverne
økonomien
NÆGTER at købe jeres døde dyr
nægter at æde VELFÆRD
jeg bliver vanvittig af olie
af oliens ting
det dér træ er duernes STED
vi så det da bærrene kom
da de besluttede sig
for at komme

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nis Jørgensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Nis Jørgensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer