Kommentar
Læsetid: 3 min.

Radio24syv blev ’reddet’ af en mediepolitisk svag regering, der har ladet sig koste rundt af DF

Det er blevet kaldt Radio24syvs redning, at regeringen og DF nu har indgået en aftale om en DAB-kanal. Men djævlen ligger i detaljen, og alle detaljer er endnu ikke kendt. Der kan være millioner til forskel
Regeringen og DF er blevet enige om at udbudde en ny digital radiokanal, og det kan blive Radio24syv. Berlingske Medias chef, Anders Krab-Johansen har modtaget nyheden »med interesse«. Her er det programmet ’Den Korte Radioavis’.

Regeringen og DF er blevet enige om at udbudde en ny digital radiokanal, og det kan blive Radio24syv. Berlingske Medias chef, Anders Krab-Johansen har modtaget nyheden »med interesse«. Her er det programmet ’Den Korte Radioavis’.

Joachim Adrian

Kultur
4. maj 2019

Aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udbuddet af en digital radiokanal er allerede i medierne blevet kaldt ’Radio24syvs redning’.

Det er muligt, at det bliver en slags redning for den otte år gamle taleradio, men det er langtfra sikkert. En digital DAB-radiokanal er stadig ikke det samme som en FM-baseret radio. Den kræver blandt andet, at bilisterne installerer ekstraudstyr for at kunne høre den – og en pæn del af taleradiolytningen foregår under bilkørsel.

Det selskab, der for statspenge driver Radio24syv, har modtaget nyheden om aftalen »med interesse«, som hovedejeren, Berlingske Medias chef, Anders Krab-Johansen har udtalt. Han vil se de detaljer i aftalen, som indtil nu ikke er offentliggjort – for eksempel tilladelsen til at sende reklamer. Hvor mange, hvor længe og hvor ofte?

I svaret ligger nemlig en millionforskel mellem, hvad der på sigt kan udvikle sig til en forretning eller noget, der i al fremtid vil kræve et stort milliontilskud fra det offentlige.

Forud ligger et nærmest parodisk forløb.

Først indgik regeringen og Dansk Folkeparti et snævert medieforlig, hvor betingelserne for den FM4-kanal, som Radio24syv har brugt i otte år blev ændret radikalt.

Den skulle nu ligge 110 km fra København, og som månederne gik efter aftalens underskrift i juni 2018, skærpede DF kravene til provinsialiseringen af kanalen, så den endte med at skulle have 70 procent af medarbejderne vest for Storebælt.

Så brød fanden løs, fordi ejerne af 24syv – Berlingske Media og ArtPeople – forståeligt nok ikke ville byde på de vilkår, hvilket ikke overraskede andre end DF, hvis viden om vilkår og økonomi på radioområdet var domineret af politisk ønsketænkning frem for kendsgerninger.

De 110 kilometer

Reaktionen på ’drabet på 24syv’ kom tydeligvis bag på det i mange henseender pressede DF, som derefter foreslog, at man fandt penge til en ny DAB-radiokanal, skræddersyet til 24syv.

Det resulterede i torsdagens aftale, som ikke skaber en helt ny DAB-kanal, men blot ændrer betingelserne for den planlagte nye klassisk-kulturelle radiokanal, som var en del af det oprindelige medieforlig. Den skulle ellers ligge 110 kilometer fra København. Det skal den ikke længere.

Den skal heller ikke spille klassisk musik som planlagt og skal ikke være helt så kulturel, som oprindeligt tænkt.

Vupti: Betingelserne blev ændret, så en eventuel fremtidig 24syv på DAB skal lægge lidt mere vægt på det kulturelle stof, og de 30 millioner årlige statskroner, som var afsat til den nye jyske kulturradio, blev øget med 40 millioner ved bl.a. at tage mange millioner fra den kommende Public Service-pulje (der i øvrigt også skal ligge 110 km fra København).

Bag ved denne mediepolitiske akrobatik ligger først og fremmest DF’s feberredning af Radio24syv.

Selv om den stadig er noget mindre end hovedkonkurrenten DR’s P1, har stationens gennemslagskraft i medierne, på podcast og på de sociale medier været langt større, end den traditionelle lytterandel tilskrev. Så stor at DF indså, at de havde et problem, som skulle løses.

Med aftalen har DF scoret en ekstra sejr, fordi udbuddet af FM4-kanalen med stramme geografiske krav fastholdes, og dermed efter al sandsynligvis går til det konsortium af jysk-fynsk-sjællandske aviser, som blev oprettet til formålet.

Spændingen

Og der kommer så en tredje taleradio på DAB. Måske 24syv. Dog uden direktør Jørgen Ramskov, der meddelte sin afgang i går. Men selv om udbuddet af den ’nye’ kanal er planlagt til at være klar i slutningen af maj, er det ikke sikkert, at den nuværende 24syv-ejer vil byde på det, og i sidste ende får det.

Måske vil landets største dagbladskoncern JP/Politiken lægge et bud ind? Det valgte JP/Politiken ikke at gøre for otte år siden med henvisning til de stramme betingelser og den politiske styring. Begge er nu løsnet.

Det spændende bliver dels, om markedet kan bære tre nyheds/taleradiokanaler i stedet for to, dels om Berlingske/ArtPeople vil byde.

En af selskabets hovedpersoner, ArtPeoples bestyrelsesmedlem Jakob Kvist, meddelte torsdag sin afgang fra ArtPeople, der i mellemtiden er blevet overtaget af den svenske mediekoncern Storytel, dels om udbuddet kan færdiggøres og blive tilendebragt inden valget og i den forbindelse: Hvad vil en eventuel socialdemokratisk regering gøre rent mediepolitisk?

Spørgsmålene tårner sig op, og svarene er ukendte – tilbage står billedet af en mediepolitisk svag regering, der til det sidste har ladet sig koste rundt af Dansk Folkeparti og det forvaltningsmæssigt problematiske i, at et statsligt udbud i den grad er skræddersyet til en enkelt medievirksomhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Rønnow Klarlund

Mogens Jensens skvattede falden på halen for DF er i denne sag dikteret af den magtsyge antidemokrat Henrik Sass Larsen, der i sit smålige raseri over at være blevet gjort til grin i Radio 24syv (affæren om hans påståede depression) nu fryder sig over udsigten til henrettelsen af radiokanalen.

Magtskifte eller ej det bliver ikke kønt.

Jørn Andersen, John Andersen, Torben Bruhn Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Lasse Jensen var en kraftig modstander af 24/7 da den startede i sin tid. Man har et standpunkt og har et andet når det passer en. Ak ja.

Carsten Mortensen

De liberale vælgere må da blive fælt skuffede (og tabe argumenterne! ) ved den fantastiske detailstyring.
Derudover er hr. & fru "Menigmand" vel inderligt ligeglad med hvor radioen befinder sig?
Og at gøre den til DAB radio betyder at f.eks. jeg ikke længere kan høre den - ej heller de fleste som kører i bil.
Alt for ofte får jeg den følelse at poliktikerne tror jeg er dummere end tilfældet er.

Karsten Lundsby, John Andersen, Torben Bruhn Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Håndteringen af radio 24/7 har været og er en farce. Kulturministeren lader sig styre totalt af DF. Og at give dem 4 år og en kanal som mange ikke hører, tja lidt har også ret, men det var for dumt og for ubegavet tænkt og håndteret.

Svend Erik Hansen, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Katrine Damm og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

https://www.information.dk/kultur/2010/12/moellers-kamp-smalt-rodet-omni...
Kig lige på Lasse Jensens artikel fra 2010. Nedenunder er der eksempler på hvad der står i artiklen.
Egtentlig burde Lasse Jensen vel agiterer for at lukke 24/7. Så sparede man jo dette overflødige tiltag væk.

’Radio Møller’ hedder det absurde projekt, som skal give mennesker på samme alder og med samme kultursyn og kulturforbrug som ministeren endnu et tilbud blandt de mange, de allerede har, skriver Lasse Jensen.
Man skal selvfølgelig være forsigtig med at sammenligne pæne danske mediehuse med arabiske diktaturstater. Men de reagerer på samme måde. En bunke med 800 millioner kroner over otte år til en radiokanal, som ingen har ønsket, er en alt for stor fristelse. Også selv om de erklærede eller potentielle bydere i deres høringssvar i virkeligheden tager professionelt afstand til projektet - i hvert tilfælde til udbuds-forslaget, så er penge jo penge, og de trængte mediehuse, som i forvejen nyder godt af 1,5 milliard statskroner i form af støtte og nulmoms, siger naturligvis ikke nej til lidt større likviditet og en radiokanal, hvis de kan få licenspenge til at bygge monumentet over Per Stig Møller.

jens peter hansen

PS. En dab-radio kan anskaffes fra 177 kr. og opefter.

Jørn Andersen, Karsten Lundsby og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jens Peter Hansen, man har jo lov at skifte mening og blive klogere.

Nu har 24syv jo vist sig at være en overmåde succes, bla. er der en lille halv million flere, der nu lytter til taleradio end før 24syv.
Og lytterne er jævnt fordelt over hele landet.

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, John Andersen, Torben Bruhn Andersen og Jørn Stjerneklar anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja men det er jo netop det der er pointen. Lasse Jensen hidsede sig op over at det var Møllers Radio og at 24/7 var bundet på hænder og fødder mens P1 kunne ændre sig. For en trofast P1 -lytter forekommer dig mig at det forholder sig omvendt. Og hvad med pengene som LJ også syntes var ud af vinduet eller statsmonopolet som LJ også harcelerer over ??
Jeg synes naturligvis ikke om DF's ønske om udflytning af 24/7, men at gøre DAB til en begrænsning af lytternes muligheder er da helt ude i hampen. For godt 10 år siden blev tv digitaliseret og i løbet af de næste år har masser af mennesker to gange været nødt til, for mange penge, at skifte deres gamle modtagere ud. Jeg husker ikke at LJ eller andre hidsede sig op over det på trods af at det kostede kassen. At 24/7 er blevet en succes er et bevis på at LJ's mistro til egne kolleger desværre overskygger hans evner som spåmand.

Rolf Andersen, Kim Houmøller og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Du må vist hellere tage den med Lasse Jensen, Jens Peter Hansen, jeg vil ikke stå på mål for, hvad LJ måtte have ment på et givet tidspunkt.

Lasse Jensen plejer i øvrigt at være flink til at svare på kommentarsporet :)

Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

PS, jeg synes i øvrigt, det er smadder irriterende, at jeg i tide og utide skal købe ny radio, men 'sådan er det jo' ;)

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

HVAD bliver der så af regeringens og kulturministerens lovede musik og kultur DAB kanal, der skulle mindske tabet af regeringens og DF udsultning af DR, så DR måtte lukke deres DAB-kanaler med musik og kultur.
Det bliver mere og mere usmagelig med alle de kovendinger.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Nu blev 24/7 jo rn bragende succes, takket være dygtige og inovative medarbejdere hvis angst for mørkemænd af alle trosretninger og politiske skadderhoveder fra alle fløje

Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

ups : innovative, var meget lille og radioen blev derfor på sin frække og dristige måde et vigtigt korrektiv til P1's forudsigelige ,og åh så korrekte politiske impotens.

Jørn Andersen, Karsten Lundsby og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Jeg har nu lykkelig glemt alt det dårlige radio 24/7 udsendte i de første/flere år. De har stadig en række udsendelser der er spild af min tid. Nu er 24/7 blevet "gode" til at genudsendelser og spare på krudtet.

Katrine Damm

Henning Kjær, selvfølgelig har 24syv nogle udsendelser du ikke bryder dig om/interesser dig for, en radiokanal kan jo ikke været designet til at matche dig én til én, lige nu hører jeg fx P1.
24syv genudsender ikke ret meget, det var i øvrigt også en af betingelserne i sin tid.
Her er P1 langt "foran".

Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg synes stadig, Lasse Jensen havde ret i 2010. Den fjerde FMkanal skal hjem til DR.