»Der er sket større forandringer i den indiske seksualkultur de seneste ti år end i de foregående 3.000 år«

»Intet folk i verden er mere forvirret, når det kommer til sex, end os indere,« skrev den berømte indiske forfatter Khushwant Singh i 1956.

En af hans arvtagere ud i kunsten at beskrive de intime sider af indernes liv, forfatterinden Ira Trivedi, er enig. Indien har altid befundet sig et unikt sted mellem overseksualisering og undertrykkelse. Og gennem tiderne har det bare antaget nye former.

»Engang var det Kamasutra, der stod i kontrast til det sexliv, folk i praksis levede. I dag er det internettet,« siger Ira Trivedi, forfatter til bogen India in Love: Marriage and Sexuality in the 21st Century.

– Så hvordan vil du beskrive Indiens seksuelle oplevelse lige nu og her?

»Jeg vil beskrive den som famlende og forvirrende ud over det sædvanlige. Der er sket større forandringer i den indiske seksualkultur de seneste ti år end de foregående 3.000 år. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi har så svært ved det med sex og grænser,« fastslår hun.

Adskillelsen

Vi møder hende i hendes forældres hus i en forstad til Delhi, hvor hun lige har endt en af de yogatimer, som hun ernærer sig ved, når hun ikke skriver bøger – faktisk kom Ira Trivedi på Forbes’ liste over verdens mest indflydelsesrige kvinder i 2013. Ikke fordi hun skriver storsælgende bøger, men fordi hun er en af de yngste yogier i Indien.

Vi tager plads i den gigantiske sofa. Trivedi i skrædderstilling med rank ryg. Journalisten knap så smidig. Vi skal heldigvis ikke snakke om yoga, men om seksualitet.

»Hvis man ser på min mor, min mormor, min oldemor, min tipoldemor, så har deres seksuelle oplevelse været stort set identisk,« fortæller Ira Trivedi.

De skulle blive hjemme og holde hænderne over dynen, til deres forældre fandt dem et passende parti, og så blev de gift med den udsigt at skulle blive i ægteskabet – stort set uanset, hvad der skete.

»Det var inden for de rammer, at deres seksualitet kunne udspille sig. Med min generation er der sket et gigantisk skifte. Vi kan vælge. Indien er midt i en social transformation, der ikke mindst handler om at adskille sex fra ægteskabet.«

Kærlighedsægteskab

Nyere undersøgelser peger f.eks. på, at op med 75 procent af de 18-24-årige i byerne i dag har haft sex før ægteskabet.

»I mine kredse er det efterhånden som i Europa; at man ville være usikker ved at indgå ægteskab med en, der ikke havde udforsket sin seksualitet.«

Ira Trivedi griner.

»Jeg mener, man ville tænke; er du nu også helt sikker på, at du ikke skal ud og prøve lidt, før døren smækker?«

Samtidig etableres ægteskaberne ikke længere af forældrene.

»For blot en generation siden var det noget, man talte om, hvis man kendte folk, der levede i et ’love marriage’. I min generation er det blevet normen for middelklassens unge i storbyerne.«

Nye middelklasse

Men udviklingen drives af de unge i byerne.

»Der er mange i Indien,« husker Trivedi på flere gange under interviewet.

Forskellene er enorme mellem land og by, mellem middelklassens unge og så dem, der fødes ind i det landbrug, der stadig ernærer størstedelen af den indiske befolkning. Fra Ira Trivedi og hendes veninders globalt orienterede storbyliv til en jævnaldrende kvinde i en landsby i Orissa er der stadig, ja, 3.000 år.

»Det er helt klart, at den seksuelle revolution drives frem af en mindre gruppe, som det også var tilfældet i Europa, men jeg ser tegn alle steder på, at ikke mindst synet på kvindernes ret til at bestemme over deres egne kroppe og skæbne er i skred.« 

F.eks. viste en undersøgelse for nylig, at 77 procent af unge kvinder og 59 procent af unge mænd mente, at kvinder skal have ret til selv at vælge deres mand.

Og i to sideløbende bevægelser spredes den urbane middelklasses seksualmoral: Den siver ned igennem de sociale rækker, samtidig med at millioner kravler op i middelklassen. Det vurderes, at Indien vil have verdens største middelklassebefolkning i 2027, og at 90 pct. af alle indere vil tilhøre middelklassen i 2039.

»Og det er jo ikke bare en økonomisk transformation, det er også en social, herunder en seksuel,« siger Ira Trivedi.

Sex og cølibat

At der er flere samtidige foretillinger om sex er ikke et moderne fænomen. Modstridende syn på sex og køn er en del af selve Indiens DNA, mener Trivedi. I bogen beskriver hun således, hvordan Indien altid har befundet sig imellem de to poler: mellem askesen og ekstasen. Og det handler ikke mindst om hinduismens dobbelthed

»Fra sin begyndelse har hinduismen trukket i to retninger, en erotisk og en asketisk. Sex og cølibat har været hyldet samtidig som dyder,« forklarer hun.

Peter Nygaard Christensen

I de tidlige hinduistiske tekster, upanishaderne fra mellem 800-300 f.v.t., beskrives denne dikotomi  som to veje, et menneske kan følge, en som husholder, der har pligt til at søge familieforøgelse og god genfødsel, og en som hellig mand, der følger en spirituel vej med det sigte helt at løsrive sig fra det evige hjul af liv, død og genfødsel – som f.eks. landsfader Mahatma Gandhi og Indiens nuværende premierminister Narendra Modi, der lever i cølibat. 

Mellem poler

Men det kan for en udenforstående virke forvirrende, at landet, der har produceret et af verdenshistoriens første seksuelle selvhjælpsbøger, Kamasutra, i dag ikke giver børnene seksualundervisning. At landet, der anser transkønnede hijras som hellige, indtil sidste år forbød homoseksualitet. At landet, der er dækket med templer med figurer af folk, der boller på enhver tænkelig måde, indtil for relativt nylig havde forbud mod at kysse på film. Og at landet, der ved religiøse højtider hælder mælk ud over altre formet som guden Shivas penis, anser onani som skamfuldt.

Ira Trivedi er mange gange blevet spurgt af europæere, hvordan det kan hænge sammen. Hun medgiver i bogen, at det er paradoksalt, men minder om, at historie jo ofte skrives med et ønske om at identificere en hovedstrømning og at det, der overlever i vores fælles erindring, er det, der har størst nutidig appel. Kamasutra var jo kun et værk blandt mange.

Blandt andet var der på samme tid den langt mindre sexpositive religiøse lovtekst The Laws of Manu. Som Ira Trivedi beskriver det i bogen, så var Kamasutra bare en blomst – nok den smukkeste, men ikke den eneste – i den have, der tilsammen udgør den indiske sekualitetshistorie.

»Det fik mig til at indse, at Indiens nutid ikke er så forskellig fra sin fortid.«

Postkolonial kritik

En klassisk ’postkolonial’ kritik, der igen blev luftet, da Indiens højesteret sidste år legaliserede homoseksualitet, er, at det var den britiske kolonimagt, der med kulturel eksport af victoriansk seksualforskrækkelse ødelagde en ’oprindelig‘ frigjort kultur.

Ira Trivedi medgiver, at det uden tvivl lå den nye anglificerede elite på sinde at overbevise kolonimagten om, at den indiske mand ikke var barnlig og feminin, sådan som de havde fremstillet ham, men derimod seriøs, kontrolleret og klar til selv at regere landet – og den stive overlæbe var svær at holde i et erotisk tempel, mens man tilbad en penis i sten.

Men selv om Ira Trivedi finder forklaringen æggende, mener hun også, at den er for simpel. For virkeligheden er, at Indien altid har befundet sig et ambivalent sted, når det kommer til sex.

»Briterne ødelagde ikke noget. De pustede til pendulet.«

Volden

Men den hastigt ændrede seksualkultur har også en mere dunkel side. Indien er i dag et af de lande i verden med det største antal voldtægter. Der er uenighed om, hvorvidt tallene har været stigende, eller om der blot er flere anmeldelser — og om, hvorvidt den større omtale i medierne bunder i, at den seksuelle vold nu også rammer den øvre middelklasse, hvor det tidligere var de fattige kvinder, der var ofrene.

Uanset hvad der ligger bag tallene, så har en række særligt grove sager om vilkårlige voldtægter i det offentlige rum, ikke mindst gruppevoldtægten og drabet på den 23-årige studerede Jyoti Singh Pandey i 2012, skabt en enorm opmærksomhed om problemet.

Ira Trivedi mener, at der er flere forhold i spil.

»Jeg vil ikke sige, at det som sådan er noget kulturelt – altså at indere er kulturelt mere tilbøjelige til at begå seksuel vold end andre. Men jeg vil sige, at Indien stadig er et dybt patriarkalsk samfund. Og begås der mere vold mod kvinder i dybt patriarkalske samfund? Det gør der nok.«

Manglende viden

Hun peger på en række forhold de seneste år, der har skabt en særlig giftig cocktail. F.eks. er tilgængeligheden af internettet og det kommercielt drevne bombardement af seksuelt indhold i medierne, kombineret med en total mangel på viden om sex, en farlig kombination.

»Der er ingen seksualundervisning i skolerne, og myndighedernes fokus på sex i f.eks. kampagner handler stort set udelukkende om sygdomskontrol. Der er ingen, ud over internettet, der oplyser unge om sex og grænser.«

Når de unge (mænd) så ovenikøbet er del af en anden stor trend, urbaniseringen, opstår der for alvor problemer. For når de flytter til storbyerne, rives de ud af den struktur, der har disciplineret dem, siger Trivedi.

»De er pludselig uden forankring. De har ingen familie, ingen naboer, der kigger dem over skuldrene, intet anker. Og uden den nødvendige viden, der kan guide dem i fraværet af de sociale strukturer, kan det gå helt galt.«

Peter Nygaard Christensen

MeToo

Så mens sexlivet på mange måder er blevet mere frit og lystfuldt i det private, er det offentlige rum blevet mere skræmmende.

»Jeg er ikke tryg i Delhi, når jeg er alene,« siger Ira Trivedi.

»Det er til dels fordi, det er blevet mere råt. Men det er også, fordi vi i dag får historierne – kvinderne anmelder overgreb eller deler deres oplevelser offentligt,« siger Ira Trivedi.

Og hun var en af dem, der gjorde netop det. Da #MeToo kom til Indien, valgte Ira Trivedi at bakke op om en række kvinder, der under hashtagget havde anklaget to navngivne mænd i kultureliten for grænseoverskridende adfærd, herunder en af Indiens bedst sælgende forfattere, Chetan Bhagat.

»Jeg følte, at jeg blev nødt til det. For hvis ikke mig, hvem skulle så?,« fortæller Ira Trivedi.

Hun blev dog overrasket over det pres, hun kom under.

»Han reagerede ved at offentliggøre private mails mellem os, der skulle vise, at jeg jo havde været med på den.«

Og presset oplevede hun alle steder.

»Når man er kvinde i Indien, er man konstant konfronteret med traditionelle forestillinger om, hvad en pæn pige gør og ikke gør. Man lærer til dels at navigere i det, men det er udmattende. Jeg måtte i hvert fald tage et par måneder, hvor jeg helt trak mig fra diskussionen for at puste ud,« fortæller Ira Trivedi og smiler så:

»Men nu er jeg udhvilet og tilbage igen.«

Gode drenge

Og hun bliver konstant opmuntret, trods tilbageslag. For der sker hele tiden nye bevægelser. Hidtil har forandringerne været primært drevet af, at kvinder sagde fra over for uønsket sex (og til over for deres eget begær), men hun ser antaster til en ny front: drengene.

»Jeg ser omkring mig, at der er startet en diskussion om, hvad det betyder at være mand i Indien. Og om, hvordan vi skaber gode drenge,« siger Ira Trivedi.

Hun fremhæver sin lillebror på 19 år.

»Jeg ser en klar forskel på ham og min far i deres syn på seksualitet. F.eks. har han flere homoseksuelle venner. Lige nu studerer han i USA, og han siger faktisk, at han møder mere homofobi på sit universitet i Massachusetts end i Indien.«

Det går fremad

Så uanset, at der kan være tilbageslag, så går det i det store hele fremad, mener Ira Trivedi.

»Jeg er primært optimistisk. Ja, vi kan have tilbageslag. Og ja, de konservative kræfter kan tage nye former. Men historien bevæger sig fremad. Det har den altid gjort.«

– Det ville jeg nok også have sagt i Europa for nogle år siden, men på det seneste er jeg til tider kommet i tvivl. Kan man ikke forestille sig, at den højrepopulistiske bølge med mere traditionelle forestillinger om kvinders rolle i samfundet også medfører tilbageslag her?

»Der er jo den grundlæggende forskel mellem Indien og så Europa og USA, at vi er midt i forandringen. Hos jer er de konservative kræfter en modkultur, der udfordrer en etableret konsensus. I Indien er den frie og lige seksualitet stadig modkulturen med al den energi, der er i det,« siger Ira Trivedi.

For der er en blomst i haven, der er smukkere end de andre.

»Så der kan ske ting, der gør udviklingen mere træg, men de kan ikke rulle den frihed tilbage, som vi har duftet til.«