Læsetid: 9 min.

Tårer, der ændrede verden. Eller i hvert fald dansk politik

Ud over en fysisk reaktion – et tegn på begejstring, sorg, glæde og ophidselse – kan gråd være et magt- og manipulationsmiddel. Og gennem tiderne har tårer været en ret fast del af både international og dansk politik. Her er fem nedslag
Theresa May var ifølge aviserne »grådkvalt«, da hun 24. maj 2019 meddelte, at hun vil forlade posten som Storbritanniens premierminister.

Theresa May var ifølge aviserne »grådkvalt«, da hun 24. maj 2019 meddelte, at hun vil forlade posten som Storbritanniens premierminister.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

31. maj 2019

Der er valgkamp i Danmark og Brexitforhandlinger i Storbritannien, og når der sker politiske omvæltninger, er der altid store offentligt fremførte følelser på spil. Mens Theresa May leverede en ikonisk grådkvalt afskedstale til det britiske folk, da hun meddelte, at hun vil forlade posten som premierminister, har der indtil videre været overraskende lidt hulken i valgkampen. Men gråden er udbredt som manipulations- og magtmiddel.

I amerikansk politik har tårer ifølge professoren Tom Lutz fra Stanford University, der har skrevet en bog om grådens kulturhistorie, været en fast bestanddel siden George Washington og Uafhængighedserklæringen.

Da Abraham Lincoln og Stephen Douglas havde deres berømte debatter i 1800-tallet, græd de begge, og korrekt beherskelse og brug af tårerne blev dengang betragtet som en del af den oratoriske kunst: at græde på det rigtige tidspunkt i sin egen tale.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Krogsgård

Skatteforliget i 2012 indeholdt nu ikke nogen forhøjelse af topskatten, tværtimod. Den indeholdt en forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat, og dermed en reduktion af topskatten, og det er jo en ganske anden historie.