I disse dage er solskinsøen igen overrendt af journalister, politikere, meningsdannere og nå ja. Almindelige borgere. Det er dem, det hele drejer sig om. I hvert fald officielt. Og sådan har det faktisk været siden de første teltpløkker blev sat i de bornholmske klipper sommeren 2011.
Folkemødet begyndte efter, at daværende Kulturminister Bertel Haarder havde været en tur i Sverige til »Almedals-ugen«. Information interviede ham om, hvordan han i næsten euforisk tilstand rejste hjem med drømmen om at skabe en dansk pendant til den svenske festival. Det blev til Folkemødet.
»Det var folkeligt i ordets bedste forstand elite møder bredde. Jeg savnede bare lidt kultur, sang og foreningsaktiviteter, men det får vi forhåbentlig på Bornholm,« sagde Bertel Haarder dengang.
Formålet var, forklarede han, at skabe dialog mellem politiske repræsentanter og borgere, organisationer og repræsentanter. Derfor skulle Allinge gøres til »dialogens hovedscene«. Men er det særlig folkeligt at lægge det på Bornholm, spurgte journalisten?
»Det gode ved at være på Bornholm er, at man ikke kan komme væk. Man er prisgivet, og det giver helt anderledes muligheder for dialog og møde. Og det er i hvert fald mere folkeligt at møde tusindvis af mennesker på Bornholm, end det der foregår på Christiansborg og i ministerkontorerne,« svarede Bertel Haarder.
Det første Folkemøde trak omkring 10.000 deltagere til omkring 250 aktiviteter fordelt over de fire dage. Allerede året efter voksede festivalen til tredobbelt størrelse og i 2018 deltog mere end 113.000 personer til omkring 3.000 events.
