Læsetid: 2 min.

Da fik jeg da magten / sagde jeg tak, hvorfor / skulle jeg digter ikk / være rå nok til reality?

Hvad ville du gøre, hvis du sad enerådigt på magten? I anledning af folketingsvalget har vi fået digtere til at skrive frit om, hvad de ville gøre, hvis de sad i netop den situation. Dette digt er skrevet af Lars-Emil Woetmann
Hvad ville du gøre, hvis du sad enerådigt på magten? I anledning af folketingsvalget har vi fået digtere til at skrive frit om, hvad de ville gøre, hvis de sad i netop den situation. Dette digt er skrevet af Lars-Emil Woetmann

Jesse Jacob

3. juni 2019

Lad mig blive din chef

Da fik jeg da magten
sagde jeg tak, hvorfor
skulle jeg digter ikk
være rå nok til reality?

Ansvaret var tungt, fordi kris-
erne var Informations læsere bekendt

Da blev det mandagen
jeg måtte på kontor-
et og lave policy
på de søde undersåtter, du

Lagde den grå-blå cat på skrivebordet
medens jeg overvejede strategi
til afledning fra afledningernes hul

Gav skolelærere tidligt fri og stak
eleverne med den dybere mening
med en seriøs afgift på distraktion

Brød banker op og satte husdyr fri
under mit nye økonomiske regime
hvor alt hvad der næppe lod sig tælle
blev talt til beskatning

Omlagde så også skat fra løn til ting
og flugt-
kapital

Lod nye bygninger blive CO2-lager af døde planter
hvori livet måtte sive overlagt ind

Deklarerede 500.000 færre elbiler
til socialdemokraters chok
til stedets træghed
blev det lokale gennemvættet ved global data
og nødvendig transport satts på præcis energi
med det meningsfulde efter rugbrødsmotor

Besværliggjorde livet for forbrugern
fordi den blev ved med at blinke
gjordes det billigere at vælge det sande
selv

Satte da også regnedrenge til at regne
eksternaliteter ud
til ideel markedsplads
skrues verden sammen
i totalitær gensidighed
skrues ethvert snyltedyr
ind i vores fælles maskine

Undskyld jeg forløbede mig

Du ved da sikkert nok
at du bare ville vedblive sig
at du ikke gad sådan
transformeres
ved egen vilje

Heldigt da, da det blev mig
som ikke måtte kommunikeres
i drejebogs løkke
og fæstne dem skrøbelige identities
på eksisterende forts gyldne meningsmåling
som ikke måtte blive funktioners funktion
for at virke – ikke som almindelig statsmänd
men som seriøs spielverderber

Var vel fri til at sætte et lille hak i det, dig
i en ærlig og stenhård fordring:
bliv kræsen med din omgang

Gav det meningsfulde plads i staten
så den kunne blive sin egen grund, kulturen
overgive den lille nation til
sin frelserskæbne

Ordnede folkets samvittighed sådan
de ville forstå at de måtte modtage
de tys-
ke flygtninge
og be-
skytte da demokratisk kultur
medens jeg gjorde det nødvendige
da det frie menneske
lod sig blive nederen
i snusfornuftens korte snude

Gav de håbløse en juridisk plads
i de nydannede suveræne rum, jeg flettede ud af
det historisk mirakuløse nok Danmark
med respekt for de sociale kampe
forfædrene allerede kæmpede
for de usle kolonister

Stablede også danskerne på højkant
så de fyldte både mere og mindre

Vi er kun stærke i
Lad dem folk realize dem
i egne ridser
protesterede cat:

Livet er grunden

Sæt Aristaios under u-administration

Lad så meget gro lidt mere
frit &

Lidt mere omhu du
med det mindre der må gives form
et superhospital, din læderfrakke
bikuben hvor vi boede
med tilrettelagt bevægelse

Lad det gro på indersiden
til åben fælled

Sådan blev mit program.

Serie

Almagtsdigte

I anledning af folketingsvalget i vores repræsentative demokrati har vi fået en håndfuld af vores yndlingsdigtere til at skrive frit om, hvad de ville gøre, hvis de sad enerådigt på magten i Danmark.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu