Læsetid: 9 min.

»Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv«

Med sin globale bestseller om det mystiske naturområde Area X har den amerikanske forfatter Jeff VanderMeer gjort fiktion til en del af klimakampen. Romaner kan skabe identifikation og følelser omkring det forandrede natur og miljø omkring os på en anden måde end journalistik og dokumentarisme, mener han
Senest har VanderMeer udgivet serien Borne, der handler om klimaflygtninge og bioteknologi. Han har varslet yderligere tre udgivelser i 2019.

Senest har VanderMeer udgivet serien Borne, der handler om klimaflygtninge og bioteknologi. Han har varslet yderligere tre udgivelser i 2019.

Ditte Valente

14. juni 2019

Det var kombinationen af et tandlægebesøg og forargelsen over energigiganten BP’s massive olieudslip i Den Mexicanske Golf i 2010, der gav den amerikanske forfatter Jeff VanderMeer ideen til tre bøger om det mystiske naturområde Area X. Trilogien er i dag oversat til 35 sprog, herunder dansk, og Netflix filmatiserede sidste år den første bog Udslettelse. Natalie Portman spiller hovedrollen i Natalie Portman spiller hovedrollen i Annihilation.

Frygten for den forurenende olies varige skade på miljøet kombineret med Jeff VanderMeers sygdom og udmattelse efter at have fået fjernet en visdomstand blev til mørke drømme om det uforklarlige, dødbringende naturområde Area X. Da han vågnede, vidste han, at han i søvnen havde fået ideen til en litterær succes. Og han fik ret.

I VanderMeers bøger er den officielle forklaring bag Area X en miljøkrise, men ingen ved reelt, hvad den såkaldte ’Begivenhed’, der forårsagede området, egentlig skyldtes. Men efter Begivenheden opstod Area X som et stort landareal af natur og hav, en by, en ø og to fyrtårne.

Det hele er indkapslet af en usynlig, men svært gennemtrængelig grænse, der kontrolleres af den offentlige myndighed Southern Reach. Southern Reach har iværksat flere ekspeditioner til Area X, men mange er endt som dødelige katastrofer. Hovedpersonen i ’Udslettelse’ er en kvindelig biolog, der deltager i den 12. ekspedition sammen med tre andre forskere.

Southern Reach-trilogien er blevet hyldet af anmeldere som et hovedværk inden for den nye science fiction-bølge, der skyller ind over litteraturen i en tid, hvor klimakrisen er allestedsnærværende. Betegnelsen Cli-fi bliver brugt om VanderMeers forfatterskab, efter en sammentrækning af ordene ’climate’ og ’science fiction’.

Også i hans romaner før og efter den succesfulde trilogi om Area X er menneskets forhold til og indvirkning på naturen et gennemgående tema. I hans nyeste serie Borne er hovedpersonen Rachel således klimaflygtning fra en øgruppe, der er forsvundet i de stigende verdenshave.

Selv bryder Jeff VanderMeer sig dog ikke om genrebetegnelsen cli-fi.

»Det lyder som en undergenre af science fiction. Altså noget, der foregår i fremtiden. Men vi er midt i det. Klimakrisen foregår lige nu. Nogle gange foregår science fiction-romaner om 50 år, hvor vi har løst klimaforandringerne, men står over for et nyt problem. Men hallo, hvordan?? Det ville jeg gerne vide. Jeg synes, science fiction kan være for optimistisk. I stedet for at håndtere aktuelle problemer,« siger han.

At skrive det absurde frem

Siden Jeff VanderMeer blev født i 1968, har menneskeheden udryddet omkring halvdelen af alt vildt liv på Jorden. Selv er forfatteren vokset op på Fiji-øerne og i Florida, som er blandt de mest biodiverse steder i verden.

»Jeg begyndte oprindeligt at skrive, fordi jeg var interesseret i den fantastiske natur omkring mig. Min familie flyttede meget rundt, så naturen blev mit anker i tilværelsen. Som barn førte jeg en liste over alle de fugle, jeg observerede. Da det kedede mig, begyndte jeg at skrive små fortællinger om fuglene. Det var sådan, det startede,« siger han.

VanderMeers narrative tilgang til naturen i menneskehedens hænder er ikke nøgternt konstaterende som en klimaforskers eller anvisende som en politikers. »Jeg prøver at skrive det absurde og surrealistiske frem. Ellers bliver fortællingen for monoton og nedtrykkende. Og så står folk af,« siger han.

Af det amerikanske magasin The Newyorker er Jeff VanderMeer blevet udråbt som »den mærkelige Thoreau« med reference til den berømte amerikanske forfatter Henry Thoreau, der havde en forkærlighed for eksperimenterende, psykedeliske naturbeskrivelser.

»Ideen om mødet med noget helt ukendt appellerer til mig. Der er ofte noget smukt gemt bag det fremmede. Mange af os opfatter vilde dyr som mærkelige, måske endda skræmmende, hvis vi støder på dem. Jeg har selv vaskebjørne i baghaven og er så bange for at naboerne får dem fjernet eller fanget. Af ingen årsag. Ud over behovet for at domesticere naturen,« forklarer Jeff VanderMeer.

»Som forfatter vil jeg normalisere den frie natur og det vilde dyreliv. Så vi ikke fremmedgør naturen. Jeg tror, mennesker går glip af meget, hvis de ikke forstår værdien af den naturlige verden. De fleste studier viser jo også en sammenhæng mellem mentalt helbred og forholdet til naturen.«

Omvendt hierarki

Biodiversiteten er overset i den globale kamp mod klimaforandringerne, mener VanderMeer. Det handler ikke om det enkelte dyr, men om fødekæder og økosystemer, der forandres og forværres, når dyr og planter forsvinder. Selv lader han derfor sin have gro frit og vild i kontrast til de nedklippede, ukrudttæmmede græsplaner, hans hus er omgivet af.

»Hvis vi ikke opretholder en vild og divers natur, kan jeg ikke se, hvordan vi skal overleve. Måske kan det lade sig gøre i en meget begrænset, fattig version af den verden, vi kender. Men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil ikke overleve en klimaapokalypse.«

I Area X er naturen ligeledes rig og divers. Men også forandret. Den er vild og uberørt, tætbevokset og frodig. Nærmest som havde Moder Jord fået nok af menneskers aftryk og genskabt sig selv. For biologen og de tre andre deltagere på den 12. ekspedition er omgivelserne nærmest for levende. Himlen er overfyldt med fugle, og der er for mange græshopper i græsset.

Der er altså noget galt, ikke mindst med Area X’s effekt på de ekspeditionsdeltagere, som vover sig ind på landområdet: De bliver fremmedgjort over for sig selv, ændret og flere dør. Eksempelvis biologens kæreste, der på dramatisk vis mister livet efter at have opholdt sig i det mystiske naturområde.

»Area X behandler mennesker på samme måde, som vi behandler dyrene og naturen omkring os. Med en meningsløs, voldsom kraft. Men med klimaforandringerne oplever vi i dag, den skade vi forvolder, på egen krop. Tørker truer vores afgrøder, og oversvømmelser gør os til klimaflygtninge. Pludselig er vi de kontrolløse og svage i forhold til naturen. Det samme gør sig gældende for Area X,« siger Jeff VanderMeer.

Det er altså, som om Area X har frigjort sig fra den såkaldte antropocæne æra, som forskere betegner den moderne tidsalder, hvor menneskelige aftryk former Jordens geologi. Som en af de ansatte ved myndigheden Southern Reach har noteret i sine noter om området:

»Ville det ikke være den endegyldige ydmygelse af menneskeheden? At træerne og fuglene, ræven og kaninen, ulven og rådyret når til et punkt, hvor de ikke engang lægger mærke til os mennesker, som om vi er forandrede.«

Personligt forarges Jeff VanderMeer af det forhold, mennesker har opstillet omkring naturen: at den tjener os. Uanset om det handler om kødproduktion eller udvinding af fossile brændstoffer. Det er det hierarki, som udfordres i Area X.

Og det hierarki, som forfatteren også selv har oplevet vendt på hovedet under en vandretur for 15 år siden i sin hjemstat Florida. Træt i benene efter 20 kilometers vandring og svedende under den bagende sydstatssol stod han pludselig ansigt til ansigt med en sort panter.

»Jeg stod bare der. Det var op til panteren, om den ville passere mig eller angribe,« mindes Jeff VanderMeer.

»Det var en stærk følelsesmæssig oplevelse. Jeg var virkelig bange, men det var også transcenderende. Det er den samme følelse, der er i Area X-trilogien og mine andre bøger. For sådan er det også med klimakrisen. Den er et problem, vi måske intellektuelt forstår, men ikke føler på egen krop. Indtil det er for sent – og vi eksempelvis er endt som klimaflygtninge.«

Ikke et politisk manifest

Det er det, litteraturen kan, i forhold til journalistik og dokumentarisme, mener Jeff VanderMeer; Skildre og fremkalde de følelser, det forandrede klima efterlader os mennesker med.

»Fiktion kan skabe en identifikation og nogle nærmest fysisk forankrede oplevelser omkring vores natur og miljø. Det er ikke for at lyde hippieagtig, men jeg tror, at de oplevelser kan leve videre i kroppen. Og derved skabe forandring,« siger han.

I en tid, hvor både internationale mål som Parisaftalen og klimaforskere kræver en gennemgribende omstilling af vores alle sammens levevis, mener Jeff VanderMeer, at det er essentielt for et relevant forfatterskab at interessere sig for det ændrede miljø og klima.

»Hvis bøger – især dem, som udkommer de næste ti år – slet ikke referer til klimaforandringerne eller lader hovedpersonens liv være påvirket heraf, så føles de uddøde for mig,« siger han.

Selv om den amerikanske forfatter i sin fiktion beskæftiger sig med vor tids mest omdiskuterede politiske emne, er det dog vigtigt for ham, at hans bøger ikke bliver et politisk manifest. Til trods for at flere miljøaktivister har efterspurgt, at han gør sin litteratur til netop det.

»I trilogien om Area X fokuserede jeg meget på, at læserne skulle være hooked på fortællingen, inden de oplevede det politiske budskab. Og at det ikke blev didaktisk. Det ironiske er, at trilogien blev så populær, at jeg i dag bliver inviteret til at holde oplæg i hele verden. Det er blevet en mulighed for mere direkte at udbrede mine holdninger,« siger Jeff VanderMeer.

»Med bøgerne er det sværere at kvantificere den effekt. Men især mange unge fortæller mig, at mine bøger har fået dem til at interessere sig for natur- og miljøvidenskab. Det giver mig håb.«

Trilogien om Area X rummer ikke bare en kritik af menneskehedens behandling af den vilde natur, men også af de systemer, der skal løse den klimakrise, vi har skabt. VanderMeer har været ansat hos flere myndigheder, og den offentlige institution Southern Reach, som tilser Area X og arrangerer ekspeditioner dertil, er inspireret af de blandede erfaringer, han har gjort sig der.

»Det er skræmmende. De ansatte tror, at det, de laver, er effektivt og logisk. Oftest er det ikke tilfældet. Det er min oplevelse, at det generelt gør sig gældende for de institutioner, mennesker har opbygget. Derfor tror jeg bestemt, at kapitalismen er det, som driver klimaets kollaps. Men jeg ved ikke, om vi ville klare os bedre med et andet system,« siger han.

Kærlighedsbreve til naturen

Også den klimateknologi, der ellers ofte bliver udråbt som løsningen på klimakrisen, er Jeff VanderMeer skeptisk over for. I hans nye bog Strange Bird, der er en del af Borne-serien, er førstepersonsfortælleren en fugl, som er konstrueret af mennesker, kropsdel for kropsdel – altså et avanceret stykke bioteknologi.

Ligesom Area X-bøgerne handler Strange Bird om de fatale måder, mennesker behandler naturen omkring os på. Her er det teknologien, der har ødelagt alt på nær den menneskelige civilisation. »For at redde Jorden har forskere udsat den for de samme ting, som oprindeligt ødelagde den,« skriver VanderMeer i bogen.

Problemet er, at dem, som driver den teknologiske udvikling, ikke har et holistisk verdenssyn, mener han.

»Meget grøn teknologi giver ingen mening. Tag eksempelvis det store solcelleprojekt i den nordamerikanske Sonoraørken. For de milliardærer i Silicon Valley, der finansierede det, var det udelukkende bæredygtigt ud fra en antagelse om, at ørkener per automatik intet liv har, som solcelleanlæggene ville ødelægge,« siger han.

»Det samme gælder den måde, forsøgsdyr i dag bliver behandlet på. Vi er for længst på den anden side af, om det er moralsk, etisk og noget, vi bør gøre. I dag bruger vi eksempelvis stamcelleteknologi til at gro ører på mus’ rygge. Udelukkende fordi det måske kan gavne mennesker. Hvis den grundlæggende tese får lov at dominere, skaber det et dysfunktionelt samfund.«

Trods pessimismen i både hans litteratur og verdenssyn har Jeff VanderMeer dog ikke mistet alt håb for vores grønne planets fremtid.

»Selv om debatten handler så meget om tab, er det vigtigt at huske, at der stadig er så meget biodiversitet at beskytte. Og en global udvikling, vi endnu kan nå at vende,« påpeger han.

Ligeledes vil han ikke betegne trilogien om Area X som dystopisk, selv om han må erkende, at de tre bøger indeholder flere elementer af dystopi. Men det primære formål med VanderMeers litteratur er ifølge ham selv at hylde naturen. Som han siger:

»Mine bøger er kærlighedsbreve til vores naturlige verden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Winberg
  • Rasmus Knus
  • Trond Meiring
  • Benno Hansen
  • Kurt Nielsen
  • Ejvind Larsen
Erik Winberg, Rasmus Knus, Trond Meiring, Benno Hansen, Kurt Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Nielsen

Der skal åbenbart et meget intelligent væsen som mennesket til for at brænde kloden af. Og lykkes det ikke med klimaforandringerne så er der da heldigvis ved at blive varmet op til en global atomkrig. Af skal den s'gu brændes, så 'vi kan få' en gold planet ligesom 'alle de andre'.

Rasmus Knus, Trond Meiring og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar