Læsetid: 8 min.

Forfatterskolens nye rektor vender poesien ud mod verden

Ursula Andkjær Olsen er en af landets mest læste og anerkendte digtere, og hendes værker har haft stor betydning for en yngre digtergeneration, der i dag skriver mere politisk. Fra den 1. august skal hun være rektor for Forfatterskolen i København. Vi tegner et portræt
Ursula Andkjær Olsen forholder sig til mange aspekter af menneskelivet i sit eget forfatterskab: Det politiske, det musikalske, følelserne, forbruget.

Ursula Andkjær Olsen forholder sig til mange aspekter af menneskelivet i sit eget forfatterskab: Det politiske, det musikalske, følelserne, forbruget.

Sille Veilmark

22. juni 2019

Ursula Andkjær Olsen er en af Danmarks vigtigste nulevende digtere. Og fra den 1. august indtager hun også den prestigiøse plads som rektor på Forfatterskolen i København. Her studerede hun fra 1997-99, hun har undervist der siden 2016, og siden oktober 2018 blev hun konstitueret rektor efter fyringen af den tidligere rektor Jeppe Brixvold. 

»Ursula er en af vores absolut bedste digtere overhovedet – hun er en mester,« siger Simon Pasternak, der har været redaktør for hele hendes forfatterskab. »Og jo bedre en forfatter du er, jo bedre er det jo for den danske litteratur, når du bliver rektor og skal inspirere nye forfattere.«

Men hvad er Ursula Andkjær Olsen så for en forfatter? 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det er mildest talt usagligt at bringe en præsentation af Forfatterskolens nye rektor og fokusere på, hvorfor vedkommende er en stor digter og ikke på, hvorfor vedkommende forventes at blive en god rektor for skolen.

Selvfølgelig skal vedkommende ikke blot være forfatter (som krævet), men anerkendt som forfatter. Det vil dog være en fejl at kæde betydningen af dette sammen med en romantisk kunstnermyte om skabelse og mene, at en stor kunstner som evt. forbillede også automatisk betyder stor som f.eks. leder, som pædagog, som mentor, som inspirator og som samlende figur.

Det må være væsentligt at lægge vægt på kvaliteter som modenhed og personlig integritet, almen og intellektuel dannelse, evnen til at give plads til mangfoldighed, at være god som underviser på netop en sådan skole, og på dette område at være en inspirator for sine kollegaer.

En forudsætning må også være, at vedkommende er en person, der vil være bred accept af og respekt om i forfatterkredse, og at vedkommende vil praktisere en kunst – og litteraturpolitisk samt en pædagogisk – organisatorisk linje på skolen, som der kan være opbakning til, ikke kun i forfatterkredse, men også bredere i det kulturelle miljø, der har betydning for Forfatterskolens fortsatte eksistens.

Det er det rigtige valg, bestyrelsen har truffet - for så vidt som Ursula Andkjær Olsen også helt og holdent kan stå inde for det i de kommende år, at det kan passes sammen med det i bredeste forstand at være forfatter.

Morten Hjerl-Hansen

Hvad nu hvis misundelse ikke er et enkelt begreb, men noget med, broderligt, at lægge lidt til og trække lidt fra. Hvad nu hvis gruppeudstødelse af mænd, og andre hyhy af os typer der taler lige ud af posen og tager det maskuline initiativ og byder Pernille, Svendborg igår, op til dans, nå nej, det var faktisk omvendt, tak for svingommen kære, kære Pernille, fordi vores dyriske lyst til hyldest og ære blev tilfredsstillet allerede i puberteten, hvor vi, jeg, høhø, lyste op i skolekomedier instrueret af vidunderlige Keld Zelmer, æret være hans minde, ikke er definitiv eller ondt ment.

Hvad nu hvis opdagelsen af talent og genialitet kun interesserer de forskruede, fordi talentets og genialitetens ophav er... du ved, deroppe.

Hvad nu hvis denne udstødelse, såvel som dens modsætning, inklusionen, i det hele taget er noget primitivt, dyrisk, markedsagtigt (Strunge: "Nigger 1 & 2", læs den ikke, den er dog noget gyseligt makværk hihi) og derfor menneskeligt uigennemtænkt i modsætning til viljen til med stor energi at opspore og indtage meningsfulde upopulære holdninger.

Hvad nu hvis meningsfulde upopulære holdninger bare er umulige at se direkte og forfølge som en helhed eller principielt insisterende i en praxis (Højholt) og dette giver os en kærkommen og tiltrængt anledning til at skrue ned for det ego og se hvad andre har behov for. Det slog mig, at jeg skulle tage at blive mere responsiv i forhold til min datter på fem år. Lægge mærke til hendes signaler. Hvad hun godt vil sige. Holde lidt igen med kælenavnene. Tage hyggelige initiativer.

Læs mere her: https://www.othernewspaper.com/da/2019/06/23/skrivegrupper-er-til-grin/

Morten Hjerl-Hansen

@alle andre end Peder Bahne

Et kommentarfelts indre logik forudsætter en reflekteret, forudgående bevidst stillingtagen til denne indre logik som bla. indebærer at denne verdens kommentarfelter, fx ovre på lorte reddit, bliver misbrugt til fx det Peder Bahne gør her, nemlig at nedgøre mine talrige argumenter for at lukke Forfatterskolen under anvendelse af en bøvet kold karklud. Jeg fastholder selvfølgelig min kritik og er tilmed stolt over at min kommentar ikke fik anbefalinger. Det bestyrker mig hyhy kun i min antagelse om at jeg har ramt en meningsfuld upopulær holdning, hvilket er det bedste et kommentarfelt kan bruges til fordi dialog på nettet alt for ofte går i haha fisk.

Morten Hjerl-Hansen

Skrivegrupper hader fantasi og leg og omfavner modefænomener blindt. Fantasi og leg har vi sandelig heller ikke tradition for i Danmark. En psykolog sagde engang til mig at danskere godt kan lide at følge regler. At dette med reglerne er den korteste beskrivelse af vores nationalkarakter. Jeg er uenig. Det er selvfølgelig både forenklet, kynisk og hihi dumt af psykologen.

Fantasi. Se engang på Peter Seebergs og Boje Katznelsons ubehjælpsomme og forvrøvlede artikel om fantasi i Den Store Danske:

http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_t...

Tænk at de to kluddermikler kommer hihi igennem deres artikel.

Jeg tror forklaringen på fantasiens lave status i dansk litteratur skal findes lidt længere tilbage i tiden. Lad os tage 68'ernes elendige måde at definere fantasi. De fik alt forærende. Ha. De fik ødelagt både ideen om fællesskab og fantasi med deres kollektiver hvor de fik buret hinanden inde med deres familieskræk og deres stoffer.

Fantasi er

1. At hengive sig passivt til positive, menneskekærlige, ensomhedsbetingede, overbærende, fragmenterede og eventuelt forkerte forklaringer på negative eller forenklede udtalelser, tendenser og personer

Læs mere:

https://www.othernewspaper.com/da/2019/06/26/min-definition-paa-fantasi/