Læsetid: 7 min.

Guide: Sådan lærer du din treårige, at kun Halfdan Rasmussen må sige neger

På et børneværelse i Ringsted forsøger Wilhelmina Magallanes at tale med sine tre- og fireårige døtre om, at nogle mennesker bliver kede af at blive kaldt »hottentotter«. Information har spurgt tre eksperter i børnelitteratur om, hvordan man bedst tager snakken om børnerim, der indeholder racistiske ord
Wilhelmina Magallanes læser Halfdan Rasmussens Børnerim op for sine børn. Hun insisterer på ikke at læse den censurerede udgave, hvor ord som neger og hottentot er udeladt.

Wilhelmina Magallanes læser Halfdan Rasmussens Børnerim op for sine børn. Hun insisterer på ikke at læse den censurerede udgave, hvor ord som neger og hottentot er udeladt.

Anders Rye Skjoldjensen

7. juni 2019

»Hvorfor er de hottentotter?« spørger treårige Scarlet og peger på tegningen i Halfdan Rasmussens børnerim.

Inden hendes mor, Wilhelmina Magallanes, når at svare, har storesøster Malaika på fire år brudt ind.

»Hvorfor sidder de og prutter?« fniser hun.

På børneværelset i Ringsted er gulvet dækket af klodser, bamser og balloner. På væggene forestiller tapetet birketræer, og hylderne bugner af børnebøger og puslespil. Wilhelmina Magallanes er lige blevet færdig med at læse digtet »Sikken et hus« af Halfdan Rasmussen om »fem hottentotter, der sidder og prutter«.

Pigernes børnefingre er overalt på tegningen af et skræmt barn, der er vågnet til fem sorte og tynde børn ved sin sengekant.

»Kan I huske, vi talte om, at nogen mennesker, hvor solen har skinnet rigtig meget, bliver sorte? Ligesom farfar. I dag kalder man dem afrikanere, men i gamle dage kaldte man dem hottentotter, fordi de havde krøller. Men dem fra Afrika synes ikke, det er rart, når man siger hottentot,« siger Wilhelmina Magallanes og gør dagens første forsøg på at tale om racisme med sine tre- og fireårige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Olaf Tehrani

'Hottentot' kommer fra Nederlandsk, og er noget hollændere i det 17. århundrede fandt på at kalde folk af den sydafrikanske Khoekhoe-stamme.
Etymologien er ukendt.

Karsten Aaen, christian christensen, Hans Houmøller, Randi Christiansen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Hottentot er et sjovt ord.

Øv at nogen menneskers forbrydelser mod andre betyder, at et ord som neger, der jo er latin for sort, bliver forvist fra vores sprog.

De forbudte ord.

Hottentot er ellers et sjovt ord.

christian christensen, Torben Bruhn Andersen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Gudfader, man føler sig hensat til et talkshow med Dr. Phil eller Oprah Winfrey:

Patroniserende livsstilsråd til det forvirrede, postmoderne menneske. Endnu et udtryk for den amerikanske kulturimperialismens påvirkning, måske?

For Forhåbentlig eksisterer dette mennesker mestendels i fantasien hos bekymrede kulturredaktører og andet godtfolk? Livsstilseksperter, vor herre bevares...

Her er en pragmatisk påstand, grundet i livserfaring snarere end fine titler:

Hvis man som forælder går rundt sådan til daglig, og synes de dersens 'negere' er nogen mærkeligt fremmedartede nogen - nogle være hottentotter - så er der ca 50% sandsynlighed for, at ens børn ender med at have samme overbevisning. Som bekendt bliver præstens barn typisk enten det største dydsmønster eller den største normbryder - alt afhængigt af, om han/hun finder anledning eller ej til at skabe afstand til sine forældre.

Børn behøver ikke læseseminarer, for at afkode deres forældres sym- og antipatier: De små potter har ører at høre med, og de lærer langt mere fra al den 'voksensnak' vi omgiver dem med, og som vi - ganske fejlagtigt - tror, at de ikke opfanger en dyt af..

En lille beretning fra det virkelige liv, mit eget. Et liv, hvor jeg sgu aldrig har bekymret mig blot ét sekund om børnelitteraturens eventuelle skadevirkninger på min nu næsten 10 år gamle afstøbning:

Forleden snakkede hans mor og jeg om valget, mens han så ganske uskyldigt sad og forsøgte at overkomme væmmelsen ved tanken om at dyppe pommes frites i broccoli-puré (don't ask!). Min Ex udfrittede mig om min mening om valgresultatet, og jeg udtrykte en vis glæde ved den forhåbentlig permanente udslettelse af Dansk Folkepartis indflydelse på den førte politik.

"Hvad er det Dansk Folkeparti vil?", spørger purken pludseligt.

"De mener at mennesker fra andre lande, især mennesker der ser anderledes ud, skal holdes ude af Danmark", svarede jeg.

"Så er de da lidt nogle numser, er de ikke?", spurgte han.

"Jo!", svarede jeg.

Det synspunkt har han sgu ikke fra fremmede, ej heller fra børnebøgerne. Han er såmænd blot rigtig god til at lytte med, når de voksne omkring ham snakker åh så 'voksent' om verdens almene tilstand.

tl;dr:
Be the change you want in the world..

Randi Christiansen

Hvad er der nu galt med numser torsten? Hvis man endelig vil anvende smædeord mod andre, kunne man så ikke gøre sig den ulejlighed at udtrykke sig præcist. I tilfældet df f.eks. fremmedforskrækkede nationalister. Det kan man sagtens uddybe for en opvakt ti årig, som selv spørger. Sprog skaber virkelighed.

Torsten Jacobsen

Randi Christiansen,

...Og virkelighed skaber sprog. Altså et ganske komplekst fænomen, når man sådan tænker nærmere efter, alt det der med bevidsthed og ord og ting og holdninger til ord og til ting.

Blandt andet derfor bør man efter min mening vare sig for at plante eller beskære alt for mange sprogblomster i hovedet på selv opvakte 10-årige..De kan sagtens tænke selv ;). Hvis blot de får lov..

Trond Meiring, Randi Christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så hvad torsten? Hvorfor skal ordet numser og for den sags skyld det mere bramfrie udtryk røvhuller bruges som smædeord? Det er i min optik sjusket sprog.

Torsten Jacobsen

Det skal jeg lade gå videre til knægten, Randi Christiansen. Ved samme lejlighed får jeg så sikkert mulighed for at introducere ham for ordet 'pedant' :D.

Randi Christiansen

Torsten@ - Fra ordnet : "OPRINDELSE via fransk pédant 'pedant, skolemester' fra italiensk pedante, af uvis oprindelse, måske beslægtet med pædagog"

Så i og med jeg kan forstå, at vi er enige om, at :

'Sprog skaber virkelighed.' '...Og virkelighed skaber sprog.' kan vi måske også blive enige om, at netop med hensyn til sproglig præcision er pedanteri på sin plads - :D

Randi Christiansen

Jeg kan kun gentage, at såfremt vi er enige om, at sprog skaber virkelighed og vice versa, fremmer sproglig præcision den indbyrdes forståelse.

Og især da jeg tilhører bevægelsen 'sæt numsen fri', må jeg opponere mod en negativt fordrejet anvendelse af ordet :D