Læsetid: 11 min.

Hvilke romaner skal statsministeren læse for at lære at forstå Europa? Vi har spurgt fem europæiske litteraturkritikere

Hvilke europæiske samtidsromaner bør en kommende dansk statsminister læse for bedre at forstå Europa? Vi har spurgt fem litteraturkritikere fra henholdsvis Die Zeit i Tyskland, The Guardian i Storbritannien, Aftonbladet i Sverige, Gazeta Wyborcza i Polen og De Telegraaf i Holland. Deres svar tegner et billede af et splittet Europa med store ideologiske modsætninger
7. juni 2019

Tyskland: Det perverse skel mellem rig og fattig

’Hochdeutschland’ af Alexander Schimmelbusch – udvalgt af Iris Radisch, ansvarlig for bogstoffet på avisen Die Zeit.

– Hvilken tysk samtidsroman bør den danske statsminister læse?

»’Hochdeutschland’ af Alexander Schimmelbusch. Det er en vanvittigt morsom og kritisk samtidssatire over det velhavende Tyskland og den økonomiske elites kynisme. Bogen handler om en 39-årig investmentbanker fra Frankfurt ved navn Victor, som er multimillionær og ejer 102 boliger. Men han er ikke tilfreds med sit liv. Han bryder sig ikke om den grådighed, han er omgivet af, så en dag skriver han et manifest, der angriber selve det system, som har gjort ham rig. Han foreslår blandt andet at sætte et loft på personlig indkomst, så ingen i Tyskland må tjene over 25 millioner euro. Det er en lystig, men bitter komedie om uligheden i Tyskland, hvor ’vækst for vækstens skyld’ er blevet en national neurose.«

– Die Zeits egen kritiker Tomasz Kurianowicz udråbte i sin anmeldelse bogen til »vor tids roman«. Hvad berettiger til den titel?

»Den er skrevet i et cool sprog, den er rasende intelligent og dybt komisk, og så bærer den på en raffineret form for selvkritik, der får yderligere tyngde af, at romanens forfatter selv er tidligere investmentbanker og indgående kender forholdene i den perverterede frankfurtske pengeverden.«

– Er modsætningen mellem rig og fattig generelt et stort emne i den tyske, litterære offentlighed?

»Ja, der er flere eksempler på romaner, der netop tematiserer den økonomiske ulighed – at det er blevet svært at finde billige boliger, og at middelklassen ikke længere har en ordentlig levefod. Men hvor mange andre bøger nærmer sig problemet fra ofrenes side, skildrer Alexander Schimmelbusch problemet fra gerningsmændenes perspektiv, og det synes jeg er sjovere. Han viser en skurk frem, man kan forholde sig til og tænke over.«

– Der er nok af problemer at få øje på i Europa – flygtningekrise, klimaforandringer, opløsningstendenser i EU – hvorfor har du netop valgt en bog om økonomisk ulighed?

»Tyskland har de senere år nydt en særstatus i Europa netop på grund af vores økonomiske styrke. Men det har samtidig været en problematisk status med konsekvenser for ikke mindst Sydeuropa. ’Hochdeutschland’ kan ses som en satirisk – og selvkritisk – refleksion over Tysklands forvaltning af sin rigdom.«

Storbritannien: Brexit og den splittede offentlighed

’Spring’ (Forår, red.) af Ali Smith – udvalgt af Claire Armitstead, medredaktør for Kultur på The Guardian og vært for avisens ugentlige litteraturpodcast.

– Hvilken britisk samtidsroman vil du anbefale en dansk statsminister at læse?

»Ali Smiths seneste bog, Spring. Romanen udkom tidligere i år og er en del af en større årstidskvartet. Første del, Autumn, udkom i 2016. Anden del, Winter, i 2017. Og fjerde og sidste del, Summer, udkommer næste år. Spring er en fantastisk beretning om det rod, vi er havnet i efter Brexit. Den handler om en ældre filminstruktør, Richard, som møder en yngre kvinde, Brittany, som arbejder i en asyllejr for flygtninge. Sammen tager de på en togtur til Skotland og ender på en gammel krigsskuesplads ved navn Culloden, der har stor symbolsk betydning. Det var her, det sidste store jacobitiske oprør mod den britiske trone blev slået ned i 1745, hvorefter unionen mellem England og Skotland blev endeligt beseglet. Og Spring tematiserer netop risikoen for, at den britiske union nu igen kan bryde sammen som følge af Brexit.«

– Hvordan relaterer Spring sig til de to foregående bind i serien?

»Romankvartetten er skrevet meget hurtigt og behandler en følelse af, at verden er grebet af galskab. Autumn tager udgangspunkt i det politiske mord på parlamentsmedlemmet Jo Cox i 2016, og Winter digter videre på Trumps magtovertagelse i USA. Ali Smiths projekt er grundlæggende at skabe mytiske historier, der er i stand til at behandle virkelighedens forfærdelige realiteter og give dem sammenhæng. For den traditionelle realisme er ikke længere i stand til at indfange den surrealistiske virkelighed. Flere konventionelle realister gør for tiden op med den realistiske struktur i deres romaner. Det gælder både Amitav Ghosh, John Lancaster, Linda Grant og altså Ali Smith.«

– Hvordan kommer realismen til kort i beskrivelsen af det moderne Storbritannien?

»Amytav Ghosh forklarede det meget fint til årets Hay Festival. Han fortalte, hvordan han for nylig havde observeret en tornado på gaden i Delhi, hvor der ellers aldrig optræder den slags vejrfænomener. Siden har han forgæves forsøgt at skrive om det, men som han siger: ’Der er ingen, der vil tro på mig. Det forekommer for usandsynligt’. Og ligesom vi lige nu oplever ekstreme fænomener i vores klima, oplever vi også ekstreme begivenheder i vores politiske verden. Fænomener, romanen som genre ikke for alvor har fundet en måde at behandle – endnu.«

– Hvad kan man lære ved at læse romaner frem for nyheder?

»Nyheder forholder sig kun til overfladen og den nærmeste fortid. Romaner kan forestille sig helheden og binde nutid sammen med fortid og fremtid. Vi har brug for fiktionen til at se os, hvad der virkelig foregår – og finde svar på, hvad vi skal stille op.«

Sverige: Svensk racisme og politisk korrekthed

’Sveas søn’ af Lena Andersson og ’De vil drukne i deres mødres tårer’ af Johannes Anyurus – udvalgt af Åsa Linderborg, kulturredaktør og litteraturkritiker på Aftonbladet.

– Hvilken svensk samtidsroman vil du anbefale den kommende danske statsminister at læse?

»Sverige er så politisk splittet i disse år, at jeg er nødt til at pege på hele to forskellige romaner, der repræsenterer hvert deres syn på Sverige. Den ene er Sveas søn af Lena Andersson, som netop er udkommet på dansk, og som handler om en ældre svensk Folkhemsmands forvirrende møde med det nye, postmoderne Sverige, hvor alle normer er sprængt, og ingen værdier er bestandige. Den anden er Johannes Anyurus’ De vil drukne i deres mødres tårer, der også er udkommet på dansk, og som er en typisk repræsentant for den postkoloniale påstand om, at de fleste svenskere inderst inde er islamofober og racister.«

– Hvad er det for et Sverige, de to romaner hver især fremstiller?

»Sveas Søn handler om en mand, Ragnar, der underviser i træsløjd i grundskolen. Han er en typisk repræsentant for det svenske Folkhemmet: Han arbejder for fællesskabet, følger reglerne, kræver ingenting og klager ikke. Han hører en særlig tid til, en svunden tid, for ved indgangen til nullerne bliver Sverige et andet land, hvor kønsdiskussioner, krænkelseskultur og multikulturalisme dominerer. Ragnar har for så vidt ingenting imod indvandringen, men han synes, at vi må kunne diskutere problemerne i stedet for at feje dem væk med politisk korrekthed. Det er en holdning, bogens forfatter deler med sin hovedperson. Lena Andersson hader identitetspolitik. Og en af romanens hensigter er at vise, hvor idiotisk meget af det, der sker i Sverige, er blevet.«

– Hvilket Sverige kommer så til syne i Johannes Anyurus’ ’De vil drukne i deres mødres tårer’?

»Johannes Anyurus repræsenterer som forfatter en generation af svenskere, der står for et helt andet Sverige. Han konverterede selv til islam som voksen – nærmest som et politisk statement – og har siden gjort sig til repræsentant for den helt almindelige muslim, der passer sig selv og opfører sig ordentligt. I De vil drukne i deres mødres tårer fremmaner han et fremtidsscenarium for Sverige, hvor de fascistiske tendenser har taget over, og racismen og nationalismen står i fuldt flor. Hans bog har et meget kritisk syn på det at være svensk. Han mener grundlæggende, at Sverige er en nation af islamofober.«

– Hvad siger de to romaner tilsammen om det splittede Sverige?

»Der hersker en stærk venstreliberal konsensus i kulturverdenen, som Johannes Anyurus er en del af, og som siger, at Sverige er og bør være en humanitær stormagt, der står for at fremme det gode verden over. Men den hævder samtidig, at svenskerne inderst inde er racister, og at der i disse år løber en stærk fascistisk strømning gennem hele Sverige.«

»Lena Andersson mener noget andet. Hun mener, at man må forstå, at Sverige er blevet et radikalt andet land på meget kort tid. Og hun viser, hvordan den ældre generation, der er født i 1930’erne og 1940’erne, har meget svært ved at finde sig til rette i den nye virkelighed. Det behøver ikke at betyde, at de er imod multikulturalisme, men de mener, at man må kunne tale om problemerne. Lena Andersson er borgerlig forfatter. Jeg er venstreorienteret. Men jeg synes alligevel meget om hendes bog, for jeg forstår hovedpersonen Ragnar og hans reaktion.«

Polen: Kulturkamp mellem traditionalister og progressive

’Kør din plov over de dødes knogler’ af Olga Tokarczuk – udvalgt af Natalia Szostak, litteraturkritiker og -journalist ved Gazeta Wyborcza.

– Hvilken polsk samtidsroman vil du anbefale den kommende danske statsminister at læse?

»Jeg har stillet spørgsmålet videre til mine læsere på min facebookside, og deres svar stikker i alle mulige retninger. Det er meget symptomatisk for polakker. Vi har en fast vending, der lyder: ’Hvis der er to polakker i et rum, vil der være tre meninger’. Vi er meget splittede. Og den bog, jeg er endt med at vælge, illustrerer netop det.«

»Kør din plov over de dødes knogler er skrevet af Olga Tokarczuk, og romanen var med i finalefeltet til årets Booker Price. På overfladen er det en thriller. En midaldrende kvindelig lærer, der bor i en lille landsby i Polen, finder en dag ud af, at hendes nabo er blevet myrdet. Naboen er jæger og har dræbt mange dyr i løbet af sit liv. Hovedpersonen, Janina, er tilgengæld anderledes i pagt med naturen, hun lytter til dyr og planter og er interesseret i astrologi. Det er en vittig bog, som samtidig rummer en mordgåde: Hvem har taget livet af jægeren? Janina, politiske aktivister – eller måske dyrene?«

»Romanen udtrykker en større konflikt i Polen som helhed: Warszawa er blevet udnævnt til en af de mest veganervenlige byer. Og de fleste restauranter har særlige menuer til folk, der ikke spiser kød eller andre animalske produkter. Men samtidig eksisterer der en stærk traditionel polsk kultur, der dikterer folk at spise kød og kartofler. Og der er en passioneret debat mellem folk, der cykler på arbejde og folk, der insisterer på at køre i bil. Det er en konflikt, der præger den polske offentlighed meget i disse år.«

– På hvilke andre måder kan man se konflikten mellem de progressive og traditionalisterne i Polen?

»Der er dem, der mener, at vi skal være en ikkereligiøs stat, hvilket også er skrevet ind i grundloven. Og så er der dem, der siger: ’Nej, Polen er et katolsk land, og vi bør følge præsternes anbefalinger’. Det er en konflikt, der også viser sig i abortspørgsmålet, hvor det sekulære Polen går ind for fri og nem adgang til abort, mens traditionalisterne ser abort som mord. Den samme splittelse viste sig så sent som ved europaparlamentsvalget for nylig, og det deler Polen i to halvdele – bogstaveligt talt. Det østlige Polen er traditionelt katolsk, mens det vestlige Polen er liberalt og europavenligt.«

– Er den værdimæssige splittelse et populært emne hos polske samtidsforfattere?

»Det er den. De fleste forfattere er socialliberale sekularister, hvilket udgør et problem for det regeringsbærende parti, Lov og Retfærdighedspartiet, som forgæves har forsøgt at hverve forfattere til deres dagsorden. Der er ikke mange konservative forfattere, der skriver om det katolske Polen. Generelt ønsker læserne ikke at læse den slags bøger.«

Holland: Det gode liv og konformiteten

’Forsøg på at få noget ud af livet’ – 83¼-årige Hendrik Groens hemmelige dagbog’ af Peter de Smet – udvalgt af Eline Verburg, kulturredaktør på De Telegraaf.

– Hvilken hollandsk samtidsroman vil du anbefale den kommende danske statsminister at læse?

»Hvis man vil forstå hollænderne, bør man læse Hendrik Groens hemmelige dagbog, der udkom i 2014 under pseudonym. Forfatterens egentlige navn er Peter de Smet. Romanen handler om Hendrik Groen, en ældre mand på 83 år, der lever på et plejehjem i Amsterdam. Han er meget kritisk over for alting. De andre beboere, de daglige nyheder, samfundets indretning, den førte politik – og han noterer alle sine tanker og kommentarer ned i sin dagbog. Dermed bliver bogen ad omveje et kritisk portræt af Holland. Det er ikke finkulturel litteratur, til gengæld var det den mest læste bog i Holland to år i træk, og romanen er siden blevet oversat og udgivet i 25 lande, også i Danmark.«

– Hvad siger romanen om Holland og hollænderne?

»Den fremviser på den ene side Holland som et meget velorganiseret land. På plejehjemmet er alting lagt fint til rette for beboerne. De spiser klokken 18, ser lidt tv og går i seng kl. 22. Det liv er Hendrik Groen træt af, så han danner en lille klub af ligesindede ældre, der går ud og laver sjov, fester og laver middage. Men de bliver kritiseret af de øvrige beboere for ikke at passe ind. Og det er meget typisk for Holland: Du skal opføre dig ordentligt, ikke skeje for meget ud, tilpasse dig reglerne.«

– Så plejehjemmet bliver en slags metafor for Holland som nation?

»Ja, og det er formentlig også grunden til, at bogen er blevet så stor en succes i Holland. Fordi folk genkender sig selv i den.«

– Hvad kan bogen lære den danske statsminister om at være hollandsk?

»Altså, der findes som sagt eksempler på større hollandsk litteratur, men jeg synes, at bogen viser et interessant aspekt ved det at være hollandsk. Tilfredsstillelsen ved på den ene side at bo i et meget velorganiseret land og samtidig lysten til at vride sig fri af al den konformitet og fornuft.«

– Mange af de øvrige boganbefalinger handler om konflikter mellem progressive og traditionalister, mellem rige og fattige. Men din anbefaling går i en lidt anden retning?

»Ja, og det er jo, fordi vi grundlæggende har det godt i Holland. Jeg tænkte på at anbefale en bog om det multikulturelle Holland eller om det enorme pres fra kinesiske turister, men så tænkte jeg: ’Nej, den her bog er mere repræsentativ’. Den handler om det, der bekymrer den almindelige hollænder: Hvordan bliver min alderdom? Vil jeg have penge nok? De små ting i livet. Mange hollændere er gode til at beklage sig, men sandheden er, at det går meget godt.«

Sommerbøger 2019

Hvad skal du læse i sommerferien? Det giver Informations kritikere en masse gode bud på – og der er både nye bøger og klassikere på listen. Og som en service til landets nye statsminister giver vi et bud på, hvilke bøger der kan give et indblik i den køns- og identitetspolitiske debat, der deler Danmark – og hvilke bøger, der kan gøre statsministeren klog på den europæiske virkelighed.

Læs også interviews med den ungarske filosof Ágnes Heller, der advarer mod den nye europæiske nationalisme, med den eksil-iranske forfatter Shahrnush Parsipur, hvis roman ’Kvinder uden mænd’ nu endelig udkommer på dansk og med den svenske litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström, der i sin nye bog viser, at litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu