Hvis man kan få 30.000 festivalgæster til at affaldssortere – så kan man få alle til det

Klokken er 22.46, og Tame Impala går på klokken 23.15 på Green Stage. Solen er gået ned. Du er ikke appelsinfri. Køen til mad var lige lovlig lang, og nu er du og dine venner sent på den, hvis I skal få pladser tæt på scenen. Og selvfølgelig skal I tæt på.

Du har ikke hørt de australske syrerockeres plader Currents og Lonerism på repeat de seneste uger for at stå nede bagi og hænge.

Du går hurtigt, mens du skovler pestofedtede blomkålsris ind med plastikgaffel og skyller ned med øl. Støv hvirvler fra sålerne af dine mørnede kondisko, når de rammer den tørre jord.

Nu er både tallerken og ølkrus tomt. Du er sakket et par meter bagud fra resten af flokken. Skråt foran dig, helt ude i rabatten, hvor græsset stadig er en nuance af grøn, kan du gennem en tyk stime af støvede festivalgængere skimte en sorteringsstation.

Kan du nå derhen med din gaffel, serviet og tallerken uden at miste de andre af syne? Er tallerkenen overhovedet ren nok til at ryge til plastsortering? Og hvad stiller du op med kruset?

Nu skal du virkelig være motiveret for bæredygtighed for ikke at smide det hele på jorden.

»Vi kørte først med klassiske affaldsspande, vi prøvede med forskellige farver, forskellige piktogrammer og så videre … Og det virkede simpelthen bare ikke,« fortæller Jakob Baungaard.

I rådgivningsvirksomheden Worldperfect forsøger han at stimulere festivalgængeres oprydningsgejst sammen med arrangørerne på NorthSide Festival. Deres mål er at gøre festivalen 100 procent affaldsfri.

Festivaler er oplagte arrangementer til at hæve ambitionerne for den generelle grønne omstilling.

Ud over at være et laboratorie for at afprøve løsninger i praksis, så skaber de også en midlertidig undtagelsestilstand uden hverdagens rutiner, hvor humøret er højt og overskuddet stort, hvilket gør de fleste gæster en smule mere lydhøre.

Grøn, blå, lilla og sort

Hovedproblemet med affaldsspandene var, fortæller Jakob Baungaard, at gæsternes evne og motivation til at sortere ud på natten faldt, i takt med at promillerne og åndsfraværet steg.

Derfor gjorde man en indsats for, at designet på spandene blev ekstra lækkert, og samtidig satte man farvede lys i, som matchede farvekoden for de forskellige typer affald. Grøn til mad, blå til papir, lilla til plastik og sort til usorteret affald

Det hjalp faktisk på gæsternes indsats. Men så var der problemer i næste led i kæden: håndteringen. Fejlsorteringer førte til, at man måtte køre hele containere til forbrænding. Så man udviklede et system til eftersortering.

Næste problem blev at få de store mængder sorteret affald afsat. Og sådan fortsætter udfordringerne.

Men ifølge NorthSides bæredygtighedsrapport blev 74 procent af alt affald i 2018 genanvendt. 77 procent af gæsterne deltog samme år aktivt i affaldssorteringen. Og 38 procent af gæsterne blev inspireret mod mere bæredygtig adfærd efter festivalen.

»Festivaler er sindssygt vigtige i den grønne omstilling, det er en virkelig god platform for at møde borgere og mennesker og inspirere til at ændre deres adfærd,« siger Jakob Baungaard og tilføjer, at arbejdet med affaldsressourcer blot er en del af den overordnede bæredygtighedsstrategi, der også  indbefatter blandt andet energi, transport og kommunikation.

Og det er ikke kun gæsterne, der tager ny viden og inspiration med hjem. Arrangører og samarbejdspartnere gør også. De danske festivaler arbejder nemlig sammen på kryds og tværs for at fremme den grønne omstilling – ikke kun indbyrdes, men også hos producenter, leverandører og affaldsindustrien. 

»Der er en vis vilje i festivalkulturen, som gør, at man kan få ting til at ske.«

For nylig har Worldperfect i samarbejde med den danske interesseorganisation for festivaler og spillesteder, Dansk Live, samt bl.a. Roskilde Festival og Smukfest udviklet en digital grøn guide, som indeholder gode råd til bæredygtig festivalplanlægning. Den blev stillet gratis til rådighed på Dansk Lives hjemmeside tirsdag i denne uge.

Og løsningerne bliver ikke kun anvendt inden for festivalregi. De bruges også af flere kommuner og institutioner ved offentlige arrangementer og lignende. 

Førnævnte affaldssystem er for eksempel blevet solgt i 100 eksemplarer til Herning Kommune. Ved købet har de desuden forpligtet sig på at dele brugsrettighederne til systemet med andre kommuner, hvis de indvilger i at videreudvikle på systemet.

Således deler man udviklingsarbejdet og resultaterne kommunerne imellem, forklarer Jakob Baungaard.

Fra affald til ressource

Worldperfect og NorthSide forsøger at gøre effekten af genbruget så håndgribelig som mulig.

»Det er vigtigt, at tiltagene er synlige for gæsterne. De skal se, at det har en effekt, når vi beder dem om at affaldssortere. Netop for at gøre det mere nærværende og på den måde give dem mere lyst til at tage medansvar, fordi de kan se, det giver mening,« siger Jakob Baungaard.

Kroneksemplet på dette er festivalens tallerkner, som i 2018 var produceret af krusene fra 2017. Det var »et stort og svært projekt« at få hele kredsløbet til at gå op, fortæller Jakob Baungaard.

Blandt andet skulle der undervejs udvikles en ny teknologi til plastikvask af Dansk Affaldsminimering i Langå. Og da der på det tidspunkt ikke fandtes en maskine, der kunne sortere, måtte en flok frivillige fodbolddrenge håndsortere mange af krusene.

Det har selvfølgelig en meget konkret, materiel værdi at kunne omsætte plastik uden at skulle downcycle det til urtepotter, vandrør eller forbrændingsmateriale. Men symbolværdien er mindst lige så vigtig, mener Jakob Baungaard.

Han bruger sjældent ordene ’affald’ eller ’skrald’, men siger i stedet ’affaldsressourcer’.

»Målet er jo, at Northside skal blive en affaldsfri festival, forstået sådan at alt affald bliver til ressourcer, hvilket det jo er, hvis det sorteres og sendes til genanvendelse,« siger Jakob Baungaard og tilføjer:

»Vi er på en retorisk rejse mod at droppe begrebet ’affald’ og erstatte det med ’ressourcer’.«

Det er afgørende, hvad folk tænker om det, de står med i hånden. Affald kan smides på jorden eller i bedste fald i en skraldespand. Ressourcer har derimod værdi og skal behandles med omtanke.

Må gerne tjene penge

Der er flere aktører i festivalressourcernes kredsløb end blot arrangørerne. Producenter, transportører, affaldsanlæg etc. Derfor er det afgørende med samarbejder på kryds og tværs, og fordi festivalerne slået sammen udgør så stor en kunde, så kan de sætte gang i omfattende produkt- og teknologiudvikling hos de øvrige virksomheder.

Seneste eksempel er Tuborgs vaskbare engangskrus, der bliver lanceret på Northside i år. Det er genanvendelige krus, som kan vaskes i specialdesignede opvasketrailere, der leases ud til festivaler.

Men storproducenter som Tuborg/Carlsberg kaster sig sjældent så frimodigt ud i bæredygtige eventyr, siger Jakob Baungaard – her spiller festivalerne en afgørende rolle.

»Vi har måttet skubbe på i mange år for, at de skulle få fingeren ud. Men de har også meget at vinde – NorthSide vil jo ikke skifte til et andet selskab, når det kun er Tuborg/Carlsberg, der har genanvendelige krus.«

– Så for jer gør det ikke noget, at store virksomheder øger deres indtjening og indflydelse på den grønne omstilling?

»Det er rigtig vigtigt, at vi accepterer her i 2019, at virksomheder gerne må tjene penge på at arbejde med bæredygtighed. Hvis man ikke må tjene penge på grøn omstilling, så dør de virksomheder, der forsøger det. Der må ikke gå grøn jantelov i det, for så taber vi alle sammen.«

Tilbage på festivalen vælger du at beholde tallerken og krus i hånden lidt endnu. Længere nede ad stien kommer du lige forbi en sorteringsstation og smider tallerken og gaffel i plastikcontaineren. Ingen jubler. Til koncerten får du ikke noget shoutout fra Tame Impalas forsanger. Ikke engang fra trommeslageren.

Næste morgen har du stadig tømmermænd. Du føler dig ikke som en grøn Messias. Men tallerkenen fra i går bliver sorteret, vasket og genanvendt som ølkrus næste år frem for at blive til giftig røg.