Læsetid: 5 min.

Kunstnere på Copenhell er feministiske, det er danske radiokanaler ikke

Hvis man ser på Copenhell, er der sket noget i kønsdebatten. Det er godt nyt. Ser man på, hvad radioen spiller af dansk musik, er der derimod dårligt nyt, menes der på Informations kulturgang, hvor vi gruppekrammer vores nye rockminister, ser frem til at se en ny omgang hærgen på Roskilde Dyrskueplads, gruer for fodboldens VAR-system og for to millionarvingers indflydelse på det norske kunstliv
Refuseds forsanger Dennis Lyxzén på scenen ved dette års Copenhell. I hidsig stil bandede han ad Copenhells latterlige kønsfordeling på scenen, ad patriarkalske strukturer, ad undertrykkelse og vold mod kvinder.

Refuseds forsanger Dennis Lyxzén på scenen ved dette års Copenhell. I hidsig stil bandede han ad Copenhells latterlige kønsfordeling på scenen, ad patriarkalske strukturer, ad undertrykkelse og vold mod kvinder.

Gonzales Photo

28. juni 2019

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Vi kalder det Ugen på kulturgangen.

Bevægende øjeblik på Copenhell

Anita Brask Rasmussen

Jeg er vant til, at der sker vilde ting på scenen på den årlige metalfestival på Refshaleøen, men i år skete der alligevel noget, som overrumplede mig.

Første gang advarede det svenske hardcore punkband Refuseds forsanger Dennis Lyxzén publikum om, at han havde tænkt sig at levere en feministisk rant i ti minutter.

I hidsig stil bandede han ad festivalens latterlige kønsfordeling på scenen, ad patriarkalske strukturer, ad undertrykkelse og vold mod kvinder og erklærede:

»Guys, dudes, men. We’ve got to get our shit together!«

Anden gang begyndte det at føles som et mønster.

Jeg kendte ikke amerikanske Fever 333, men midt i deres balstyriske hiphop/posthardcore-koncert skabte de et lysende øjeblik. De satte det vanvittige tempo helt ned, opfordrede folk til at løfte en hånd i vejret og siden knytte næven. Og så skete det. Forsanger Jason Butler opfordrede ikke publikum til at gå amok i den sædvanlige sværm. Han bad næsten andægtigt mændene blandt publikum om at se på kvinderne og »anerkende vores søstre.«

Han talte om, hvordan kvinder alt for længe er blevet udsat for objektivering. Om at det skal stoppe nu. Jeg blev helt rørt. Der er sgu sket et eller andet, venner. Det er der.

Norske millionarvinger bag nyt kunstinitiativ

Maria Kjær Themsen

I den forgangne uge har debatten raset i norsk kunstliv, efter at det blev offentliggjort, at Nasjonalmuseet har indledt et samarbejde med de såkaldte Frederiksen-tvillinger – døtre af Norges rigeste mand – som skal finansiere både forskning, udstillinger og en ny samling af kunst. What’s not to like?

Én af de mere opsigtsvækkende ting omkring den nye alliance er de billeder, der har ledsaget pressemeddelelsen: Her poserer den danske direktør for Nasjonalmuseet, Karin Hindsbo, og samlingschefen, Stina Högkvist, sammen med de to tvillinger, som var de et popband eller stjernerne i en ny hollywoodserie.

Morten Qvale/Nasjonalmuseet

Sammen er de stærke, men hver for sig spiller de lige afgørende roller, fortæller billederne.

Tvillingerne med afbleget hår, botox-læber, stiletter og chaneldragt, mens museumscheferne ikke står tilbage for den stilsikre attitude – med stiletter, skarpt hår og røde negle. Den sortklædte direktør i midten holder en forsonende øm hånd om den ene tvillings ryg og smiler veltilfredst.

Spørgsmålet bliver hvor stor en rolle tvillingerne får, når pengene skal fordeles?

Billedet afslører, at den rolle godt kunne blive ret stor.

Det udskældte VAR-system skældes ud igen

Simon Gregersen

Det mere og mere populære kvindelige VM i fodbold er et slag for ligestillingen såvel som endnu en mulighed for, at det udskældte VAR-system kan pisse verdens fodboldfans af. Senest med en annullering af en afgørende straffesparksredning af Skotlands målmand – for en mindre forseelse, der normalt ses gennem fingre med.

Episoden har blandt andet fået træneren for Chelseas kvindelandshold, Emma Hayes, til at kalde systemets indførelse for et eksperiment og kritisere Fifa for at behandle de kvindelige spillere som prøvekaniner.

Den danske sang er en ung hvid mand

Ralf Christensen

Så skal vi til det igen. Vi skal brokke os over kønsubalancen i dansk musikliv. Og det skal vi, fordi der ikke er sket noget nyt. Og det er dårligt nyt.

Den danske organisation Gramex indhenter betalinger til musikere og deres pladeselskaber for offentlig afspillet musik, og de har udsendt deres top ti over de mest spillede kunstnere på dansk radio. Og de har alle sammen testikler.

På toppen er Hugo Helmig, og han efterfølges af herrer og herrebands som Phlake, Mads Langer og Lukas Graham.

Og det var måske okay, hvis der ikke fandtes kvindelige musikere, men det gør der. Endda rigtig mange. En del rigtig dygtige.

Og for at føje spot til skade: Af de 14 mænd, der – i bandform, som duo eller solo– er på listen, er det kun Burhan G, der ikke har lyserød hud.

Velkommen til Danmark anno 2019, hvor den danske sang er en ung hvid mand.

En horde af gnuer indtager dyrskuepladsen

Andrea Dragsdahl

En totalt udsolgt Roskilde Festival åbner lørdag for mere end 130.000 gæster, der for 49. år i træk indtager dyrskuepladsen.

Åbningen minder om scenen i Løvernes Konge, hvor en horde af gnuer indtager savannen og skræmmer lille Simba op i det udtørrede træ.

Og når dyrskuepladsen er erobret, kan løvemødrene gøre deres entré i medierne og igen i år minde os alle om, at danske unge kan være gamle nok til at tage på festival, men ikke gamle nok til selv at løse udfordringerne, der kan følge med.

Til dem anbefaler vi en solplet i skyggen og en drink i hånden. De unge skal nok komme hjem igen.

Vi er alle mobilmonstre

Katrine Hornstrup Yde

Alarm alarm!

Unge mennesker af i dag er så evigt bøjede over deres smartphones, at de er begyndt at udvikle små horn, der vokser ud af bagerste del af kraniet, hvor den evigt bøjede nakke starter.

Sådan lød i hvert fald et amerikansk forskningsresultat, der blev formidlet i Washington Post i sidste uge. Sagen er bare, lød det siden fra eksperter i bland andet New York Times, at forskningsresultatet mildest talt er tvivlsomt.

Sikke en tanke – at vi på gotisk vis forvandles til hornede monstre af en teknologi, vi ikke har lært at styre endnu. Og hvor egentlig helt oplagt, at vi for en stund elskede at dele denne nyhed, der gik viralt, sendt fra den ene foroverbøjede smartphoneejer til den anden som en slags kollektiv selvmonsterficering.

Hvilken slags rockminister?

Katrine Hornstrup Yde

Kulturredaktionen uddeler hermed et håbefuldt gruppevelkomstkram til vores nye kultur- og kirkeminister Joy Mogensen, der har borgmestret et af landets tungeste kulturkommuner, Roskilde, med dens domkirke, dens hippe museum for samtidskunst, dens geniale internationale musikfestival og ikke mindst dens vikingeskibsmuseum.

En ny institution blandt de ældre kom endda til i hendes tid – med hende som bestyrelsesformand: Det vildt designede rockmuseum Ragnarock, der er blevet kaldt en »katedral« i Politiken.

Giver det arbejde mon et fingerpeg om, hvor Joy vil hen med kulturen? Og er hendes kultursyn så sådan rent rockmetaforisk mere Joy Division end John Mogensen?

Serie

Ugen på kulturgangen

Hver uge samler Informations kulturredaktion et potpourri over kulturelle begivenheder og særligheder, som har optaget dem.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu