Læsetid: 9 min.

Kvinde bag fairtrade porno: »Danmark er stagneret som pornoland«

For 50 år siden blev billedpornografien frigivet i Danmark, og i dag er det verdens største kulturområde. Men debatten om pornoen fylder ikke ret meget længere, og det skal der laves om på, lyder det fra Anne Sofie Steen Sverdrup, som laver feministisk porno
Stilbillede fra Bedside Productions film ’Yoni Love: Isobel’s dream’ som Anne Sofie Steen Sverdrup selv spiller med i. 

Stilbillede fra Bedside Productions film ’Yoni Love: Isobel’s dream’ som Anne Sofie Steen Sverdrup selv spiller med i. 

Bedside Productions

14. juni 2019

En nøgen kvinde med lyst bølget hår, der går ned til taljen, bevæger sig fredfyldt rundt i en kornmark. Langsomt lægger hun sig ned på en briks dækket af lyserød silke, mens en massør med sølvlakerede negle begynder at smøre hende ind i olie og kærtegner hendes krop. Underlægningsmusikken er beroligende, der dukker ikke et pizzabud eller andre pornoklicheer op, og i det hele taget ledes ens tanker i højere grad hen på et kunstprojekt end på en pornofilm.

Men åbningsscenen er taget ud af pornofilmen Yoni Love: Isobel’s Dream, som er lavet af produktionsselskabet Bedside Productions, som de to veninder Anne Sofie Steen Sverdrup og Caroline Due stiftede i 2017 og siden da har turneret vidt og bredt med. De laver det, man kunne kalde feministisk porno – eller fairtrade porno, som det også er blevet kaldt.

Grundlæggende går det nemlig ud på, at pornofilmens medvirkende arbejder under ordentlige forhold. Og at pornofilmene viser mange forskellige kroppe til forskel fra det, man ellers kan støde på i store dele af pornouniverset.

»Vi vil gerne lave porno, som flere mennesker kan spejle sig i,« siger medstifter Anne Sofie Steen Sverdrup på 28, som desuden selv er med i to af de tre film, selskabet indtil videre har produceret.

Hun har inviteret os med på shopping i sexbutikken Paradis på Gammel Kongevej på Frederiksberg, hvor hun er ved at købe ind til en fest, Bedside Productions snart skal holde. Foruden film arrangerer de nemlig også events, filmvisninger, og så særlige fester, hvor man kan have sex, hvis man har lyst til det. Derfor står der både dildoer, plasticlagener og kondomer på indkøbslisten.

Anders Rye Skjoldjensen

»Det er de samme hvide, slanke kvinder. De ligner alle sammen hinanden. Det er gammeldags,« siger hun, mens hun går rundt i butikken og undrer sig over, at indpakningen på samtlige produkter er så ensartet.

»Vores fest er en del af den åbne samtale. Vi vil gerne skabe en platform, hvor man skal kunne tale frit om sex, feticher, køn og porno.«

I et kort øjeblik stopper hun op og retter på sine smalle solbriller, der sidder i panden. Hun strækker sin krop så langt, hun kan for akkurat at få fat på en rød latexkjole, der hænger i butikkens kostumeafdeling, og som måske kan udgøre outfittet til den kommende fest. Inden hun trækker gardinet for i prøverummet, kigger hun ud mod mig:

»Vi vil gerne revolutionere folks måde at forholde sig til porno på. Måden, vi laver porno på, er udført med kærlighed. Der er lagt energi i at gøre det smukt og ordentligt. Man kan se, at det er rigtige mennesker og rigtig nydelse.«

Pornoens frigivelse

For 50 år siden, i 1969, valgte Danmark som det første land i verden at frigive billedpornografien. Det var skelsættende – ikke kun fordi vi var det første land til at gøre det – men fordi det markerede et markant skift i seksualmoralen.

Der var dog ikke entydig begejstring for pornoens frigivelse. Den daværende justitsminister, Knud Thestrup, sagde under en folketingsdebat, at frigivelsen af pornografien formentlig ville resultere i, at den simpelthen ville stoppe med at blive produceret. Pornografien var nemlig alene interessant, fordi den var forbudt, lød argumentet.

Men han tog grueligt fejl.

Først og fremmest vakte det stor international opsigt, og porno blev en regulær eksportvare i 1970’erne. I dag udgøres en betragtelig del af det store internet af porno, og pornoen er blevet kaldt verdens største kulturområde.

»I dag har stort set alle set pornografi,« lyder det fra Peter Edelberg, som er lektor i historie på Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i pornografi, køn og seksualitet.

Der er lavet mange studier af folks pornoforbrug. Årsstatstikken 2018 for Pornhub, verdens største pornoside på nettet, viste eksempelvis, at 29 procent af deres 33,5 milliarder besøg var af kvinder. I et svensk studie fra 2014 kunne man læse, at 54 procent af de adspurgte gymnasiepiger havde set porno, mens tallet var 96 for drengene.

»Helt overordnet ved vi, at langt de fleste mænd, noget færre kvinder, ser porno regelmæssigt. Det er blevet mainstream og en helt almindelig del af folks liv,« opsummerer Peter Edelberg.

Blå Bog: Anne Sofie Steen Sverdrup

  • 28 år, har læst statskundskab i Oslo og taget kaospilotuddannelsen i Aarhus.
  • Hun har blandt andet arbejdet som leder for en ungdomsklub i Sex og Samfund i Norge, været økonomiansvarlig i en virksomhed og arbejdet med udenlandske sexarbejdere på krisecentre og natcafeer i København.

Selv om Danmark en gang var et foregangsland, har vi ikke været helt med på den seneste udvikling i pornoen, hvis man spørger Anne Sofie Steen Sverdrup. For eksempel er der forsvindende få, der producerer porno i dagens Danmark, og samtalen omkring pornoen mener hun, er decideret unuanceret i forhold til andre lande.

»Danmark er stagneret som pornoland. Men vores selvbillede som nogen, der går forrest, har været intakt,« siger hun fra omklædningsrummet i Paradis, hvor hun er ved at være færdig med kostumeprøvning og klar til at tage videre fra dagens indkøb.

Den strømning, Bedside Productions er en del af, er opstået over de seneste 15 år, hvor betegnelserne female centered porn, queer porn og post-porn er blevet introduceret og alle har samme feministiske omdrejningspunkt. Det er en strømning, som særligt har været udbredt i USA, hvor størstedelen af al porno i dag bliver produceret.

»Vi følte, at den nye feministiske porno fortjente at have en lokal forankring herhjemme,« siger Anne Sofie Steen Sverdrup.

De 100 nichers marked

Efter indkøbene i Paradis går cykelturen tværs gennem København og ender ved Anne Sofie Steen Sverdrups lejlighed, som er malet blå fra gulv til loft. Hun foretager et par enkelte opkald til nogle af de andre fra Bedside – foruden festen er de også ved at gøre klar til de to film, de skal optage henover sommeren. En af dem bliver deres første heteroseksuelle film, i den anden kommer der udelukkende til at være mænd med – både heteroseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle.

Selv om de kun var to til at starte projektet for ganske kort tid siden, er der er i dag tilknyttet 40 personer til Bedside Productions. Ud over produktionen af pornofilm, festerne og filmvisningerne vil de også igang med at udgive mere akademiske tekster, der berører temaer som seksualitet, køn og pornografi.

Da jeg spørger, hvad der er galt med pornoen i dag, stopper Anne Sofie Steen Sverdrup mig.

»Man kan ikke tale om porno som én enhed, det er så mange ting i dag,« siger hun.

Det bakkes op af historiker Peter Edelberg, som forklarer, at internettet har gjort dagens orden til »de 100 nichers marked«. Feministisk porno er én af de nicher.

»Men hvis man kommer ind på de her store hub-sider på internettet, hvor der er indhold fra mange forskellige bidragsydere, så ved man ikke, hvordan pornoen bliver lavet, om de medvirkende har givet deres entusiastiske samtykke, eller om forholdene er i orden,« siger Anne Sofie Steen Sverdrup.

For at sikre de medvirkendes ve og vel har de på Bedside valgt at tilknytte såkaldte emotional fluffers, som sørger for, at de medvirkende har det godt både før, under og efter optagelserne. Anne Sofie Steen Sverdrup kalder dem »en form for tillidsperson«.

»De film, vi har lavet indtil videre, har taget ni timer at optage. Hvis man skal være på og forholde sig åben i så lang tid, har man brug for pauser, brug for at mærke, hvordan man har det.«

For endnu bedre at kunne sætte sig ind i, hvordan det er at være foran skærmen, besluttede Anne Sofie Steen Sverdrup, at hun selv ville prøve det, før hun bad andre om at stille op. Da hun skal fortælle, hvordan særligt hendes far og farens kæreste reagerede på den udmelding, griner hun først, tager en dyb indånding, efterfulgt af et langt »okay«.

Anders Rye Skjoldjensen
»Min far vidste ikke helt, hvordan han skulle reagere, så han fik et gigantisk grineflip. Han sagde, at det var det dummeste, han nogensinde havde hørt.«

Farens kone, som er fra Thailand, men har boet i Norge i mere end 20 år, kender nogle, som har arbejdet i sexindustrien på grund af fattigdom, og som er blevet udnyttet.

»Så hun blev meget bekymret for mig,« siger Anne Sofie Steen Sverdrup.

Foruden filmen Yoni Love: Isobel’s Dream har hun været med i Boy oh Boy, som bevæger sig i et univers langt fra kornmarker og lyserøde silkelagener. Iført sort latex, netstrømper, sorte strap-on dildoer og med pisk i hånden ligner Anne Sofie Steen Sverdrup og Caroline Due, som også spiller med, noget fra en »bøssepornofilm fra 1980’erne«, som Anne Sofie Steen Sverdrup selv beskriver det. Det seksuelle udtryk og de seksuelle fantasier er mangefacetteret i Bedsides produktioner.

»Alle fantasier er tilladte,« siger hun.

– Ville I også kunne lave en film om voldtægtsfantasier?

»Ja, selvfølgelig også voldtægtsfantasier. Men i sådan et tilfælde ville det være vigtigt for mig også at vise den del, der adskiller fantasien fra et overgreb; forhandlingerne, samtykket – de ting man gør, når man skal udleve fantasier med en partner.«

Er det også fedt om 15 år?

Det er ikke kun Anne Sofie Steen Sverdrups familie, der umiddelbart har et anstrengt forhold til porno. I 1970’erne begyndte man for alvor at diskutere kønsspørgsmålet i pornografien. Den amerikanske feminist Robin Morgan blev eksempelvis kendt for citatet:

»Pornography is the theory, and rape is the practice

En af dem, som gerne diskuterer problemerne ved porno generelt i dag, er Signe Gissel Schmidt, historiker og medlem af Dansk Kvindesamfund. I udgangspunktet finder hun Bedsides aktivistiske projekt interessant, men tøver med at virke alt for begejstret.

»Det er vores erfaring i Dansk Kvindesamfund, at der i nogle tilfælde er sammenfald mellem porno og prostitution. Jeg har det utrolig svært ved, at man skal sælge videoer eller billeder af nogen, der har sex. Det er fint for dem, der glor på det. Men hvad med de mennesker, de glor på,« spørger Signe Gissel Schmidt.

»Bliver der taget nok hånd om de her mennesker, selv om vi hører, at der er samtykke?« fortsætter hun og understreger, at det er svært at vide, om de medvirkende også synes, det er okay at have en pornofilm liggende til offentligt skue på internettet om 15 år. Og hvad med de mulige psykologiske efterreaktioner?

I københavnerlejligheden går Anne Sofie Steen Sverdrup rundt med en kaffekop i hånden og griner henkastet, da jeg spørger hende, hvad hun siger til den kritik, der ofte rejses af det grundlæggende i at lave porno eller i at være sexarbejder.

»Jeg deler hendes bekymring‚« siger hun først med en alvorlig mine, hvorefter tonen skifter til at blive mere sarkastisk:

»Men jeg bekymrer mig også for frisører og de senskader, de kan få, eller for folk i byggebranchen.«

»Vi skal dele pornoen ind i det, der bliver gjort på en ordentlig måde, og det, der ikke gør. Jeg bekymrer mig for de mennesker, der laver porno uden en ordentlig proces og støtte. Men jeg tror ikke, at løsningen er at snakke om det som en stor masse,« siger hun.

Kritikken stopper imidlertid ikke her. Der er også en hel diskussion omkring involveringen af penge og profit i et pornoprojekt, som blandt andre Signe Gissel Schmidt rejser. Hun mener, kort fortalt, at man kapitaliserer på folks kroppe, hvis man involverer penge i eksempelvis et pornoprojekt.

Hidtil har alt omkring Bedside været drevet af frivillige, men det er ikke hensigten at gøre i al evighed – og det har aldrig været med kritikken af de kapitaliserede kroppe i baghovedet.

»Det er ikke holdbart. Folk kan ikke lave aktivisme i al evighed gratis. Det er arbejde, og folk skal betales fair for det, de laver. Sexarbejdere er i forvejen en groft underbetalt gruppe,« siger Anne Sofie Steen Sverdrup.

Lige inden jeg skal til at takke af for i dag ringer hendes telefon igen. En af de andre fra Bedside mener ikke, de har kondomer nok, så hun skal tilbage til Paradis-butikken for at købe nogle flere.

Fra hulemalerier over træsnit til internet. Sex er blevet afbildet i stort set alle medier gennem den teknologiske udvikling. Faktisk har pornografien ofte skubbet 
udviklingen fremad
Læs også
Serie

Fremtidens porno

Vi har haft lov til at se på nøgne kroppe i et halv århundrede. Men hvad skal tænde os i fremtiden? Kulturredaktionen sætter spot på porno i anledning af 50-året for billedpornografiens frigivelse.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Schøtt

Danmark er stagneret som frimærkesamlerland og alt muligt andet, nogle har porno som hobby og andre har andre interesser...so what

Anders Sørensen

Porno rettet mod kvinder består altså af kornmarker, hvori kvinde bevæger sig fredfyldt rundt med hår til taljen, og pludselig lægger hun sig (langsomt!) på en briks i pornmarken og bliver masseret og får snigepik, så englene synger og violinerne spiller, mens havren får lange bjælder?

ER kvinder så sart kornmodige, mens solen sagte synker? Vil de ikke hellere have et pizzabud med en ordentlig pepperoni og fedt om munden? Seriøst, kuuunstnerisk porno er SÅ nullerne.

Jan Weber Fritsbøger

hvorfor underkende at smag er forskellig også når det gælder porno ( eller sex )
porno behøver ikke handle om penis og machofantasier, og som mand synes jeg faktisk at det meste porno er dybt uinteressant netop fordi det romantiske erotiske aspekt mangler og fordi en penis sådan set ikke er noget særligt, sammenlignet med hvad kvinder har af interessant anatomi, nok også derfor lesbisk er så stor en genre i pornobranchen