Læsetid: 4 min.

Lad litteraturen samle os de steder, hvor ordet identitetspolitik har delt os

Værdierne samler os mere, end enkelte ord skiller. Det indser man, når man læser litteraturen med åbne øjne
7. juni 2019

Man skal ikke åbne mange aviser eller se mange nyhedsudsendelser for at forstå, at verden i dag er splittet. Når det gælder politik, når det gælder værdier, ja, når det gælder hele grundlaget for samtale.

Den anerkendte ungarske historiefilosof Ágnes Heller følger bekymret udviklingen i Europa. Med skarpt analytisk blik udlægger hun over for Peter Nielsen det, hun kalder den etniske nationalismes fremkomst.

Ifølge hende er alle i dag emanciperet, og det har ført til et massesamfund, hvor sociale klasser ikke længere kan se deres fælles interesser:

»Socialdemokratiske partier findes stadig, men de betyder mindre og mindre. Jeg elsker Macron, men hvem repræsenterer han? Man er nødt til at erkende, at i det klasseløse samfund er der kun én ideologi, der kan tiltrække masserne, og det er identitetspolitik.« Og den stærkeste form for identitetspolitik er etnisk nationalisme, siger hun. Det forklarer også Brexit, der kom som et chok for den intellektuelle ungarer og holocaustoverlever. Hun havde holdt fast i håbet om, at de stærkeste liberale demokratier ville modstå presset fra de identitetspolitiske strømninger.

Undersøgelse af magt og relationer

Det er i sandhed et splittet Europa, som den danske valgkamps sejrherre nu skal navigere i som statsleder. Men hvor nogle ord bidrager til splittelsen, kan andre være med til at øge forståelsen for den. Det har vi besluttet os for at hjælpe med. Derfor har vi ringet til redaktører og litteraturkritikere på nogle af Europas førende aviser for at få deres bud på et værk, som kan give statsministeren en indsigt i netop deres lands største udfordringer – en indsigt, som ingen embedsmandsbriefing kan måle sig med.

Vi hører om satirisk og selvkritisk refleksion over Tysklands forvaltning af sin rigdom og om mytiske historier, der behandler virkelighedens forfærdelige realiteter i Storbritannien, som vi alle kunne have gavn af at læse, hvis vi vil forstå, hvad der foregår, og ikke bare forundres over nyhedsstrømmen.

Det kan litteraturen nemlig hjælpe med, både når det gælder den identitetspolitik, der føres af protestbevægelser og højrenationale partier i hele verdensdelen, og når det gælder den identitetspolitik, der har genophedet kønsdebatten herhjemme.

Martin Bastkjær gennemgår i et essay en række læsninger af nyere dansk litteratur, der kan hjælpe en nyvalgt statsminister med at finde vej i det, der i den offentlige debat kommer til udtryk som provokerende eller provokeret identitetspolitik, men i litteraturen er en naturlig del af forfatterens undersøgelse af magt og relationer.

»Litteraturen siger noget om,« skriver Bastkjær, »hvilke perspektiver, der har nemt og svært ved at komme til orde. Det er værd at holde øje med, hvis man vil være statsminister for de mange og ikke bare for de få.«

I dette forår blev der også kastet beskyldninger rundt om identitetspolitik i den heftigste litterære debat. Nemlig diskussionen om Gyldendals udgivelse af nogle af Halfdan Rasmussens børnerim, hvor forlaget har udeladt digte, der indeholder racistiske udtryk som neger og hottentot. Samlinger, hvor digtene ikke er udeladt, er stadig tilgængelige, men alene det at en udgivelse uden neger og hottentot nu var tilgængelig, fandt en del debattører stødende. Mange mente, at man blot kunne tale med børnene om udtrykkene. Men hvordan gør man det?

Vi besøger en familie i en højtlæsningsstund i Ringsted, der gør forsøget, og vi har opsøgt eksperter som f.eks. bibliotekar Hanna El Gourfti: »Tal med barnet i positive vendinger. Det skal ikke være skældud, men forsøg at få barnet til at forstå den følelse, ordet kan skabe hos andre. Omvendt er det for brune børn vigtigt, at de ikke er alene. De skal vide, at det ikke er underligt eller mærkeligt at se anderledes ud,« siger hun og opfordrer som andre børnelitteraturforskere til en større bevidsthed i udvælgelsen af litteratur. Man behøver ikke læse en bog, bare fordi man selv fik den læst højt som barn.

For ord har selvfølgelig betydning. Det ville være underligt at sige andet på første side af et bogtillæg, men ord kan faktisk også være det, der kan hjælpe os igennem en tid, hvor de synes at splitte mere end nogensinde.

Litteraturen er et sted at mødes

Nu tænker du måske: Åh nej, det er snart sommer. Kan jeg dog ikke bare endelig få lov at arbejde mig igennem den bunke bøger, som jeg har lagt til side og glædet mig til at læse i sommerferien? Dette tillæg tilbyder dig både svaret jo og nej.

Jo, fordi kritikerne begejstrede anbefaler de værker, som man bør læse i sin ferie og måske ikke selv har fået øje på: det intime, det håbefulde, det vilde og det smukkeste til din sommer. Nej, for som Martin Bastkjær skriver i sit hjælpsomme essay, så er kønsdebat og identitetspolitik til stede alle vegne i litteraturen. Man opdager den måske bare ikke, fordi litteraturen rummer roen, grundigheden og nuancerne, som der ikke levnes plads til i den hidsige offentlige debat.

»Hverken i bøgerne eller den verden, de fortolker, eksisterer køn uafhængigt af livets andre områder. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en eneste bog fra de seneste år, der kun handler om køn. Til gengæld knytter forfattere fra alle samfundslag køn til økonomi, identitet og socialitet, forældreskab og familiestrukturer,« skriver Bastkjær.

Litteraturen fanger det, der splitter generationerne i diskussionen, og tilbyder et sted, hvor man kan forstå hinandens udgangspunkt. Hvorfor nogle bliver så provokerede alene af at høre ordet identitetspolitik, og hvorfor det for andre er et nødvendigt frirum, hvor man kan undersøge, hvorfor man har følt sig ufri.

Det sidste forsøger Mille Breyen Hauschildt også at forklare i et svar på forfatter Bret Easton Ellis’ kritik af dem, han kalder »Generation Wuss« (tøsedreng, red.), som Mille Breyen Hauschildt tilhører. Måske kan det være anledningen til, at vi forsøger at bygge en bro mellem generationer, mellem yderligheder. Værdierne samler os mere, end enkelte ord skiller. Det indser man, når man læser litteraturen med åbne øjne. Det gør vi med dette tillæg.

Sommerbøger 2019

Hvad skal du læse i sommerferien? Det giver Informations kritikere en masse gode bud på – og der er både nye bøger og klassikere på listen. Og som en service til landets nye statsminister giver vi et bud på, hvilke bøger der kan give et indblik i den køns- og identitetspolitiske debat, der deler Danmark – og hvilke bøger, der kan gøre statsministeren klog på den europæiske virkelighed.

Læs også interviews med den ungarske filosof Ágnes Heller, der advarer mod den nye europæiske nationalisme, med den eksil-iranske forfatter Shahrnush Parsipur, hvis roman ’Kvinder uden mænd’ nu endelig udkommer på dansk og med den svenske litteraturprofessor Ebba Witt-Brattström, der i sin nye bog viser, at litteraturhistorien er fuld af vidnesbyrd om seksuelle overgreb.

Andre artikler i dette tillæg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu