Læsetid: 4 min.

Med lydporno får jeg sex banket direkte ind i hjernen. Det er der stort potentiale i

I en visuelt flimrende verden har lydporno et stort potentiale. Men ofte målrettes den spirende genre mest til blinde. Det kan virke som en diskrimination af høresansen. Vi har derfor taget hørebøffer på for at høre, hvad sexlyd kan gøre for seende
I en visuelt flimrende verden har lydporno et stort potentiale. Men ofte målrettes den spirende genre mest til blinde. Det kan virke som en diskrimination af  høresansen. Vi har derfor taget hørebøffer på for at høre, hvad sexlyd kan gøre for seende

Mia Mottelson

14. juni 2019

En tidlig eftermiddag i strækmarch på Gothersgade stønner en kvinde ind i mine ører: »Nnnnn….NNNNnnn…«. Lidt længere tilbage i lydbilledet: flere pund kød og knogler, der klapper rytmisk mod hendes underliv, klap/støn, klap/støn, klasket og stønnet harmonerer som tromme og bas, indtil tempoet skifter, og stønnet skal finde sin nye rytme. I baggrunden anes en let brummen fra den menneskemotor, der lyder til at holde hele maskineriet i gang, og efter nogle minutter udstødes et par lykkeligt opgivende, dybe støn, hvorefter hele maskineriet prompte slukkes. »Hnnn…ah…hmmmhmm…AAhhh.«

Lydporno. I al den tid, jeg har interesseret mig for radiodokumentarisme, lydkunst og podcast har jeg tænkt, at der må være et marked for netop den her slags.

Lyd er nemt at producere og distribuere, det er lettilgængeligt, det er let at skjule for sidemanden, man kan høre det på gaden sågar, det kaster et andet bizart skær over eftermiddagstrafikken, skulle jeg hilse og sige, og så er lyd genialt: Lyd løber uden mellemled ind i hjernen, stimulerer forestillingsevnen og får kroppen til prompte at reagere.

Mange kan ikke overskue at kigge på andres rødmende kønsorganer i klistret kødkamp mellem pornokroppe, som man ikke nødvendigvis er tiltrukket af. Og i traditionel videoporno bliver stønnene ofte lagt på bagefter og i et overdrev, der snarere end at udtrykke faktisk nydelse mest siger: PORNOLYD! Ingen dom over det, porno er ikke sat i verden for at spille ærligt spil, det følger mange slags æstetiske regler, men hvad kunne et lydalternativ være?

Jeg har hørt en (meget) fransk radiodokumentar, der optog en s/m-session meget nært og en reportage fra en gigolo, hvor dokumentaristen optager knald gennem døren. Her er det ikke lyd, der jager liderlighed, men liderligheden beskrives og undersøges via lyden med mørk og labyrintisk effekt.

I Danmark er der podcasten Det Ovale Rum, der med delvist held blandt andet oplæser hjemmelavede erotiske noveller om utroligt dygtigt eksekverede seksuelle møder — men uden de mest fladtrådte kønsnormer. Og i Canada og USA producerer den multiprisvindende dokumentarist Kaitlin Prests notorisk overintime, dokumentariske lydfortællinger i de to hedengangne projekter Audio Smut og The Heart, hvor hvisken og suk og smasken altid er på grænsen til overintim fortrolighed mellem vært og lyttere. Også her jagter Prest ublut at få lytterens krop helt med på refleksionerne over krop.

Men lydporno som i sex banket direkte ind i ørerne som det, jeg går i gang med på Gothersgade? Sådan har jeg ikke hørt det før. 

En samaritansk gestus

Den nasalt stønnende dame og den brummende mand i mine ører er frivillige lydproducenter for den danske hjemmeside Innersense stiftet af en seksualvejleder, der lod sig inspirere af en tendensartikel i Berlingske om lydporno og nu, med sine to makkere, sælger et abonnement med lytteadgang til »den rene lyd af ægte sex« for »sanseforstyrrede, blinde og andre mennesker«.

Konceptet lyder sympatisk, men ikke så sexet, for den udspecificerede målgruppe giver projektet et skær af samaritansk gestus frem for en ublu kurtisering af alle hørendes lytteorganer.

Og det minder om den vidunderligt mærkværdige, efterhånden lidt uddaterede hjemmeside pornfortheblind.org, hvor folk engang indsendte private lydoptagelser, hvor de nøgternt og pædagogisk forklarer deres synshæmmede medborgere, hvad der foregår i den pornofilm, de har sat på: »Nu kommer der en fyr ind ad hoveddøren. Han har en pizzabakke i hånden. Nu åbner hun låget. Hun kigger ned. Hans penis stikker op i midten af pizzaen. Hun svinger håret bag skulderen og tager den i munden«. Den slags. Var det et kunstprojekt? Ren sjov? På en eller anden måde seriøst? Jeg ved det ikke.

Siden da har hjemmesiden Pornhub i hvert fald fået en lignende idé, og de udbyder nu tale-oversat pornovideoindhold til millioner af blinde brugere fremført med en kvindelig, let mekanisk britisk stemme. Man kunne kalde det en fiks udvidelse af markedet, man kan kalde det en venlig gestus.

En hyldest til lyd er det ikke, når nu det spændende rum mellem lyd og fantasi udfyldes af forklaring. Og så er det at målrette lydporno til folk, der ikke kan se, stadig en måde at sige, at det visuelle har oplagt forrang hos alle, der har mulighed for at se. Sådan forholder det sig bare ikke.

Det ved man på billeddelingsmediet Tumblr, der har fået en restriktiv politik i forhold til billedporno, men som så til gengæld deler lydporno. Tumblr-siden Audible Porn er for eksempel dedikeret til at dele andre Tumblr-brugeres indsendte lydklip af sex, de har med sig selv eller andre: I klippet »Sloppy blowjob, boy moans« høres smaskelyde hen over noget ret dominerende wellnesscenteragtig muzak.

Her skal også sexlydene tænkes som en slags sexmuzak — et ordentligt-lummert soundtrack, der sætter en stemning, men hvor det ikke er dem, der har sex, som er hovedpersonen for den lumre stemning. Mandestøn (»men moaning«), som mig bekendt sjældent fylder synderligt i videoporno, er en anden stor ting på Tumblr og streaminggiganter som Tidal og Spotify, på YouTube og SoundCloud. 

Så er der kommet et marked for den her slags? Det er der. I et sært væld af alle slags forbindelser mellem hjernen og kroppen, fantasi og konkrete fortællinger. Selv her kan lyden være mindre vigtig, eller den kan være selve Sagen. I en flimrende, visuelt overstimulerende verden giver det i hvert fald mening at afsøge de forbindelser, der kan dannes i hjernen, når øjnene holder en pause. »Hnnn…ah…hmmmhmm…AAhhh.«

Serie

Fremtidens porno

Vi har haft lov til at se på nøgne kroppe i et halv århundrede. Men hvad skal tænde os i fremtiden? Kulturredaktionen sætter spot på porno i anledning af 50-året for billedpornografiens frigivelse.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anna von Sperling
Anna von Sperling anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu