Læsetid: 9 min.

Opdragelse eller krænkelse? Vi har undersøgt, hvad der ligger bag begrebet ’childism’

Et nyt begreb indenfor måden, vi opfatter børn på, er blevet en del af den offentige debat: ’Childism’ eller på dansk ’børneisme’ retter en kritik mod forældres følelse af ejerskab over og ret til at kontrollere deres børn. I stedet skal børn mærke, at deres følelser er legitime, og at de har krav på inddragelse. Nu bliver begrebet brugt som hashtag i ophedede diskussioner på sociale medier
Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.

Foto fra fotoserien ’Vi har taget noget fra børnene’, som er blevet kaldt et eksempel på ’childism’. Her ser vi fotografens datter, 5-årige Dagmar, der ikke måtte få kiwi til dessert.

28. juni 2019

Vi har for nylig lært et nyt begreb på Information: Childism eller ’børneisme’. Det skete, da vi kom ud i lidt af en internetstorm som afslutning på serien, der udforskede fænomenet gråd.

Her bragte vi i kulturtillægget og på nettet fotoserien Vi har taget noget fra børnene, hvor de medvirkende børn græder, fordi de – et kort øjeblik – har fået frataget en sut, et chokoladeæg eller en telefon af en forælder.

Under hashtagget #endchildism blev Information på sociale medier og siden i andre medier draget ind i en debat om voksnes børnesyn. Og der kom anklager om misbrug og omsorgssvigt af børnene.

For de fleste børnefamilier er gråden, der er portrætteret, nok en ganske almindelig del af hverdagen. Sutten falder på gulvet, kartoflerne og ærterne er ikke adskilt, eller måske har sokkerne en forkert farve. Det er ikke altid til at forstå, hvad der udløser den skingre og til tider utrøstelige gråd. Ligesom i hverdagen er billederne illustrationer af situationer, hvor børn græder over noget, der for en voksen kan virke ubetydeligt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
"Der er mere end 50 år mellem, at Sarah Alminde og Per Schultz-Jørgensen hver især blev færdiguddannet. På de år er der sket en stor udvikling i børnesynet, siger antropolog Eva Gulløv. Som professor MSO ved Aarhus Universitet forsker hun i, hvordan vi kan betragte udviklingen i vores samfund gennem børnene. De er en spejling af vores værdier og kan derfor vise, hvordan vores børnesyn er forandret".

Nu havde jeg Per Schultz-Jørgensen som censor midt i 1970erne, og som jeg husker vores uenigheder dengang, ville den fløj inden for pædagogikken, som han den gang var en del af ("hippie - romantisk" - som jeg den gang ville betegne den), i højere grad have været enige med Sarah Alminde, end Per Schultz-Jørgensen med den version af holdninger, som han i dag giver udtryk for.

Den måde at argumentere på, som antropolog Eva Gulløv her anvender, er forenklet og holder ikke i praksis, i hvert fald ikke i tilfældet Per Schultz-Jørgensen. Mennesker udvikler sig med den tid, de lever i, og det må undervejs være gået op for ham, at nogle af tendenserne i tidens pædagogik, i 1970erne, måske allerede dengang og i årene efter udviklede sig i en ansvarsforflygtigende retning. At det sociale og fællesskabsorienterede aspekt burde have en højere prioritering, på bekostning af den ubetingede respekt for individet.

Som Per Schultz-Jørgensen selv formulerer det: "Det er et enormt fremskridt at tænke børn som individer, men vi risikerer, at det tager overhånd og bliver en misforstået dyrkelse".

Maud Margrethe

Hvor er det at respekt forvandles til “dyrkelse”

Per Schultz-Jørgensen formulerer : "Det er et enormt fremskridt at tænke børn som individer, men vi risikerer, at det tager overhånd og bliver en misforstået dyrkelse".

Kunne lige så vel skiftes ud med /Det er et enormt fremskridt at tænke kvinder som individer, men vi risikerer, at det tager overhånd og bliver en misforstået dyrkelse/.
Eller skifte ordet kvinder ud med unge.
Eller flygtninge, mænd, LBGT, politikere, boghandlere, kristne, muslimer, jøder, hinduer.

Hvorfra opstår koblingen mellem at se nogle mennesker som individer (som alle levende retteligt er) og til at der på akkurat samme tid opstår et REEL dyrkelsesaspekt? Hvad det så Iøvrigt betyder: at dyrke noget? Her lyder det negativt; eller direkte farligt?
Respekt for det enkelte menneskes værd, respekt for hver eneste levende væsen er vel ikke farligt? Nok nærmere farligt, ikke at gøre?

Bjarne Toft Sørensen

Forældre og børn forhold er ulige i den forstand, at der er tale om henholdsvis voksne og børn, med det ansvar hos de voksne, der følger med i den sammenhæng.

Barnet skal anerkendes som socialt subjekt med de følelser, som det har, men det må ikke stå i vejen for opdragelse som en dannelsesproces, hvor de voksne hjælper barnet på vej.

Der må findes en balance mellem barnet som værende i udvikling og barnet som socialt subjekt.