Læsetid: 4 min.

Tag ikke fejl af komponisten Ib Nørholm: Han var en af kæmperne i dansk musikliv

Ved komponist Ib Nørholms dødsfald begynder et livsværk at stå i relief. Han var igangsætter, brobygger og vejviser i overgangen til en egentlig modernisme herhjemme. Hans betydning for yngre kolleger har været enorm, men man må håbe på, at hans storhedstid omsider vil komme til glæde for et større publikum
Ved komponist Ib Nørholms dødsfald begynder et livsværk at stå i relief. Han var igangsætter, brobygger og vejviser i overgangen til en egentlig modernisme herhjemme. Hans betydning for yngre kolleger har været enorm, men man må håbe på, at hans storhedstid omsider vil komme til glæde for et større publikum

Ilan Brender

14. juni 2019

Ib Nørholm (1931-2019) komponerede flere end to hundrede værker gennem syv begivenhedsrige årtier. Kammermusik i mange afskygninger, sange, kormusik, operaer og orkestermusik med 13 symfonier. Nørholm var uomtvisteligt en af vore store komponister i tiden efter Anden Verdenskrig, med det ene ben i det Carl Nielsen-prægede miljø, han voksede op i, og et andet ben i en tiltrængt fornyelse fra udlandet.

Nu står han ikke længere. Nørholm døde i mandags 88 år gammel. I de senere år gik det trægt med at skabe musik, blandt andet fordi synet var blevet meget dårligt. Han sagde, at han havde svært ved at se, om en node stod på linjen eller i mellemrummet på nodepapiret. Og tilføjede skælmsk, at det ifølge nogle drilske kolleger ikke gjorde den store forskel.

Hvis man nu skulle have lyst til at høre, hvordan Nørholms musik lyder, er chancerne imidlertid temmelig ringe, i hvert fald hvis man opsøger YouTube og musiktjenesterne på nettet. Og de ganske mange plader, der blev udgivet før årtusindskiftet, er udgået af handelen. Så er der musikbibliotekernes fjernarkiver tilbage.

Det kan være, at Ib Nørholm efterhånden blev en hemmelig komponist i offentlighedens bevidsthed, men tag nu ikke fejl. Han havde en enorm betydning som igangsætter, brobygger og vejviser. Men på linje med den ældre kollega, Axel Borup-Jørgensen, var han ikke blandt dem, der råbte højest i skoven.

Den slagkraftige trojka

Enhver kulturnation kan bryste sig af sine generationer af komponister, som står frem med deres genius. I Danmark er dette forhold særlig bemærkelsesværdigt. Først i det 20. århundrede kan vi se tilbage på Carl Nielsen og Rued Langgaard som et umage par. Efter dem kom Herman D. Koppel, Vagn Holmboe og Niels Viggo Bentzon, og deres efterfølgere var Ib Nørholm, Per Nørgård og Pelle Gudmundsen-Holmgreen.

I den næste generation, der fandt sig selv i tiden op til det 21. århundrede, lyser to personligheder op, Hans Abrahamsen og Bent Sørensen. Alle disse komponister har bidraget helt afgørende til at befæste den seriøse danske musiks identitet, og det virker indlysende at hævde, at Ib Nørholm har haft en særlig rolle at spille i denne udvikling.

Nørholm, Nørgård og Gudmundsen-Holmgreen kom til at udgøre en slagkraftig trojka, de to sidstnævnte med udadvendthed og charme, Nørholm mere som den diskrete storebror. Fælles for dem, da de var unge i begyndelsen af 1950’erne, var utilfredsheden med undervisningen på musikkonservatoriet i København.

Carl Nielsen var overguden, den centraleuropæiske modernisme med Schönberg, Berg og Webern var uønsket, og selv Bruckner, Mahler og Sibelius så man ret skeptisk på. Nørholm og hans venner måtte sydpå – i første omgang i en vakkelvorn folkevogn – for at hente næring til nye tanker. Det skete i Rom, Køln og Darmstadt, inspiratorerne var spydspidser som Stockhausen og Boulez, og dermed kom den nyeste modernisme til Danmark omkring 1960.

Frihed til at være sig selv

Ib Nørholms periode som komponist af strengt organiseret musik, det man kalder serialisme, kombineret med collageteknik og andre nye udtryksformer, sluttede i 1965, da der skete noget overraskende. Hans musik blev nu mindre kompliceret, for side om side med avantgardeklange hørte man lyrisk, sangbar ekspressivitet, noget man efterfølgende har kaldt ‘den ny enkelhed’.

Det var et opgør med modernismens tyranni med forkastelsen af melodi og harmoni, men i virkeligheden var omsvinget grundet i en længsel efter frihed. Frihed til at gøre hvad han havde lyst til, både at følge stramme regler og lade musikken komme af sig selv. Det gav sig udtryk i de traditionelle genrer, han nu vendte sig imod: strygekvartet, symfoni, opera og solosang. Han forklarede følgende om den nye proces:

»Når jeg skriver en symfoni eller hvad som helst andet, så sætter jeg mig til klaveret og maser med at finde indfaldsvinklen, en eller anden gnist. Hvad der så følger, må guderne vide, måske kan det bagefter ligefrem vise sig, at man har fået nogle tanker, som man ikke har haft før. Men jeg sætter mig ikke ned og siger: Nu skal jeg udforske dette eller hint område. Jeg håber på noget, der simpelthen tænder.«

Den ny enkelhed blev en kolossal inspiration for den næste generation, samtidig med at den også befordrede Nørholms indsats som en fornyende sangkomponist, hvor man kan se samhørigheden med en forgænger som Carl Nielsen.

Nørholm virkede som en af dette lands mest gedigne kompositionslærere. Han var uddannet organist og varetog embeder ved Helsingør Domkirke og Bethlehemskirken i København, det sidste sted i 35 år. Han var også musikanmelder ved Information 1956-64, underordnet den lidt ældre Hansgeorg Lenz. Deres forhold kan vel beskrives som en form for væbnet neutralitet. Tyskeren Lenz var ingen ynder af ny dansk musik. Han forbandt den med piberygning og islandske sweatere. Så den del af stoffet blev overvejende overladt til den piberygende Nørholm, og det var avisens læsere også bedst tjent med.

Med hensyn til hans eget livsværk må man håbe på, at storhedstiden ikke mindst for symfoniernes vedkommende omsider vil komme til glæde for et større publikum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu