Læsetid: 6 min.

’Transnistra’-instruktør: »Jeg ville arbejde med unge, det skulle handle om kærlighed og foregå i nuet«

En aften på researchrejse i den østeuropæiske udbryderrepublik Transnistrien spottede den svenske dokumentarinstruktør Anna Eborn en 16-årig pige på en tankstation. Pigen ville gerne have et lift og endte med at blive hovedperson i Eborns ømme og intime ungdomsdokudrama om opvækst, venskab og forelskelse
Teenagerne i ’Transnistra’ bor på ude på landet, hvor de driver rundt og prøver grænser af.

Teenagerne i ’Transnistra’ bor på ude på landet, hvor de driver rundt og prøver grænser af.

Virginie Surdej

21. juni 2019

I den scene, dokumentarfilminstruktøren Anna Eborn udpeger som sin favorit fra sin film Transnistra, står hovedpersonen Tanya på taget af et forladt, ufærdigt højhus med sin ven (og bejler) Tolya.

De to teenagere har krammet længe. De har talt om hendes planer om at rejse ud af landet og om hans frygt for at blive indlagt på et psykiatrisk hospital, fordi han ikke har råd til at betale en læge for at udrede hans tilstand ordentligt. Han ser dårligt og har ikke fået det hele med i skolen.

Nu beder Tanya ham tage sin telefon frem og sætte et nummer på, så de kan lave en musikvideo. Hun filmer ham, mens han synger med på en sørgelig russisk rockballade om at være i fængsel og savne sin elskede. De to er helt åbenlyst meget nære. 

»Da Tanya begyndte at filme Tolya, havde jeg det sådan, at min metode gik op i en højere enhed,« siger Anna Eborn i telefonen fra Stockholm, hvor hun bor. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu