Baggrund
Læsetid: 7 min.

Da Fie Laursens selvmordsbrev både blev det børn og ministre talte om

Ugens store historie handler om bloggeren Fie Laursen, som lagde et selvmordsbrev op på sin instagramprofil, hvor godt 335.000 børn og unge følger med. Vi genfortæller historien, som startede med en ulykkelig ung kvindes afskedsbrev til verden, men som udviklede sig til en debat om sociale mediers ansvar. Sagen illustrerer, hvordan de sociale medier og traditionelle medier stadig lever i to forskellige verdener
Efter at den 23-årige blogger, youtuber og realitystjerne Fie Laursen lørdag lagde et selvmordsbrev på instagram, er debatten om de sociale mediers ansvar blusset op igen og er denne gang endt helt oppe på ministerniveau.

Efter at den 23-årige blogger, youtuber og realitystjerne Fie Laursen lørdag lagde et selvmordsbrev på instagram, er debatten om de sociale mediers ansvar blusset op igen og er denne gang endt helt oppe på ministerniveau.

Linda Kastrup

Kultur
11. juli 2019

Den 23-årige blogger, youtuber og realitystjerne Fie Laursen er kendt for gavmildt at dele ud af sit indre liv. Hendes godt 335.000 instagramfølgere, som primært består af børn og unge, er vant til at være førstehåndvidner til hendes op- og nedture. Det er det, der har gjort hende til et både elsket og hadet ungdomsfænomen.

Fie Laursen har – boblende af glæde – delt sine stormende forelskelser, hun har livestreamet sin brystforstørrende operation, hun har råbt, grædt og fortalt om voldelige forhold og om udfordringerne ved et liv med diagnoserne PTSD og borderline. Alligevel kom det som et chok for hendes følgere, da hun lørdag eftermiddag lagde et afskedsbrev op på sin instagramprofil. I brevet takkede hun sine kære og tilgav dem, der har gjort livet uudholdeligt for hende. Hun skrev, at berømmelsen havde en bagside og sluttede af med at skrive, at nu ville hun flyve op til sin bedstefar.

At Fie Laursen havde det skidt, var åbenlyst for alle, der fulgte hende. Men at hun havde det så dårligt, at hun ønskede at tage sit eget liv, kom bag på de fleste. Opslagets første kommentarer var præget af nervøsitet. »Hvor er du?«, »Hvad sker der?« »Er du okay?« spurgte hendes følgere, men uden at få svar. Og der opstod kun endnu mere uro i kommentarsporet, da hendes bror, Boris Laursen, som også er en kendt realitystjerne skrev, at hans søster var væk, og at familien ledte efter hende.

Har du brug for hjælp?

Der er en række tilbud til folk med selvmordstanker. Livslinien tilbyder anonym telefonrådgivning på 70201201.

Man kan også kontakte et af landets kompetencecentre for selvmordsforebyggelse.

Herefter strømmede Fie Laursens følgere over på broderen Boris Laursens instagramprofil, hvor han løbende opdaterede dem på situationen. I en af vidoerne kunne han fortælle, at Fie var fundet, at det ikke så godt ud, men at hun var i live, og at hun nu var i en ambulance på vej mod hospitalet. Selv i den mest private, ekstreme og ulykkelige situation viste søskendeparret sig som børn af internettet – levende i et nærmest symbiotisk forhold med de sociale medier.

Imens eksploderede kommentarsporet på Fie Laursens profil. Selvmordsbrevet fik 30.000 likes og mere end 8.000 kommentarer. Mange skrev, at de bad for Fie, ønskede hende alt det bedste, og at de elskede og støttede hende. Andre kommentarer var decideret ondskabsfulde.

Mendierne tav

Alt imens dette hen over weekenden udspillede sig i ungdommens verden, talte de voksne om Roskilde Festival, udnævnelsen af Martin Rossen som stabschef i Statsministeriet og Tour de France. Mange anede ikke, at der var sket noget helt vildt i deres børns digitale verden, at en af de største bloggere havde forsøgt at begå selvmord, og at børn og unge i godt to døgn havde adgang til hendes skriftlige afsked med verden.

Den etablerede presse skrev nemlig ikke et ord om det. Heller ikke SE og HØR og Ekstra Bladet, som plejer at skrive, hver gang Fie Laursen slår en prut, får lavet nye læber, udgiver en ny sang eller har sex på tv. For selvom 600 danskere hvert år begår selvmord – og langt flere forsøger på det – siger de presseetiske regler, at medierne slet ikke bør omtale selvmord og selvmordsforsøg. Hvis medierne alligevel gør det, skal det være i væsentlig samfundsinteresse, ellers kan de få en påtale for at krænke privatlivets fred.

At de traditionelle medier ikke skrev om sagen, kom ikke bag på formand for Medierådet for Børn og Unge, Stine Liv Johansen, som også er lektor og ph.d. ved center for Børns Litteratur og Medier på Aarhus Universitet. Alligevel spurgte hun sin mand, som er journalist, om ikke medierne burde skrive noget om sagen. 

En del af hendes forskningsfelt er at holde øje med, hvordan bloggere og såkaldte influencere interagerer med deres unge følgere på de sociale medier, og derfor følger hun selvfølgelig Fie Laursen, som er så indflydelsesrig, at hun ikke er til at komme uden om.

»Jeg blev ked af det, da jeg så opslaget og kommentarsporet. De fleste kommentarer var meget støttende, men der var også nogle, der skrev, at Fie Laursens opslag pustede til deres egne tanker om at begå selvmord,« siger Stine Liv Johansen.

»Jeg ved jo godt, at medierne af princip ikke skriver om selvmord og selvmordsforsøg, men det bekymrede mig, at de her børns forældre ikke anede, hvad der lige nu skete i deres børns digitale verden,« siger hun.

Så selvom Stine Liv Johansen egentligt var gået på sommerferie, udsendte Medierådet for Børn og Unge mandag formiddag et opslag med overskriften: ’Hvad stiller man op, når Instagram ikke er for børn?’

Stine Liv Johansen fortæller, at det ikke er nyt, at børn og unge udstiller deres psykiske sårbarhed på de sociale medier. Faktisk er sociale medier for mange det første sted, de henvender sig, når de har det svært, siger hun. Her kan børn og unge hurtigt få afløb for deres frustrationer og komme i dialog med andre, der kan hjælpe og støtte dem. »Det nye – i hvert fald i en dansk kontekst er – at en influencer med så mange følgere har en så voldsom nedsmeltning, der helt uredigeret bliver sendt ud til ekstremt mange børn og unge,« siger hun.

Flere sager kan dukke op

Selvom sagen om Fie Laursens afskedsbrev er et tragisk og enestående tilfælde i Danmark, vil det ifølge Stine Liv Johansen ikke overraske, hvis der i fremtiden vil dukke flere lignende sager op. Det er i hvert fald erfaringen fra udlandet siger hun og nævner som eksempel den 29-årige amerikanske youtubestjerne Etika, hvis lig blev fundet i East River i New York få dage efter, at han lagde en video op på sin profil med suicidalt indhold. Obduktionen fastlog senere, at der var tale om selvmord.

»Jeg håber derfor, at Fie Laursen-sagen kan betyde, at vi – børn, unge, forældre, myndigheder og sociale medier – bliver bedre til at håndtere de ting, der sker i børnenes digitale verden,« siger Stine Liv Johansen.

Da Information mandag formiddag ringede til Red Barnet for at spørge, hvordan de så mener, børn og forældre skal tale om Fie Laursens selvmordsbrev, fortæller psykolog Per Frederiksen, at han først hører om sagen nu.

»Jeg kan godt selv se, at jeg er et pinligt eksempel på en voksen, når jeg siger, at jeg ikke vidste, at det her var sket,« siger han. »Men hvis jeg må bruge mig selv som eksempel, så illustrerer det her jo netop på bedste vis, hvorfor det er så vigtigt, at man hele tiden interesserer sig for sit barns digitale verden. Der kan ske noget fuldstændigt andet i deres liv, end der sker i de voksnes,« siger Per Frederiksen, som herefter kommer med en række anbefalinger til, hvordan børn og voksne gør det til en vane – for eksempel hen over middagsbordet – at tale om det, de unge oplever på de sociale medier på samme måde som vi taler med dem om, hvad der sker i den virkelige verden.

Medier går ind i sagen

Mandag aften begyndte de etablerede medier pludseligt at skrive om sagen. Berlingske var den første, der vurderede, at sagen var af så væsentlig karakter, at den burde dækkes. Avisens chefredaktør, Tom Jensen, skrev på lederplads, at Instagram – som er ejet af Facebook – havde svigtet sit ansvar ved ikke at fjerne opslaget, som viste sig at være blevet anmeldt af mange – heriblandt Fie Laursens egen familie, som ikke havde adgang til hendes profil, men ønskede at fjerne opslaget af frygt for, at det kunne have en smittende effekt og opfordre andre unge til selvmord.

Herefter gik stortset alle medier ind i sagen. TV 2 Nyhederne kørte det som tophistorie. Politiken skrev endnu en leder, der kritiserede Instagram. Fie Laursens familie fortalte, at de er hos Fie, og at hun får behandling. Og Deadline på DR 2 bragte et langt indslag om sagen med fokus på landets børneministers holdning til det hele.

Den nye socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gik ganske offensivt gik i pressen og sagde, at profiler på de sociale medier med mange følgere skal underlægges en form for presseetiske regler, så bloggere, youtubere og instagramstjerner kan få en påtale, hvis de bryder reglerne for, hvilket indhold, de lægger op.

Først blev udmeldingen opfattet som en klodset replik. På sociale medier skrev politikere og journalister, at ministeren var uden situationsfornemmelse, og at det var uværdigt at kritisere Fie Laursens for delingen af selvmordsbrevet, »Det her er altså et fejlskud,« tweetede Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund: »Hvis man er selvmordstruet, skal man hjælpes, ikke straffes! Lad os styrke psykiatrien og kigge på delingstjenesternes ansvar i stedet. Håber Fie har det bedre,« fortsatte hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil forsvarede sig og sagde, at hendes ord netop kom fra et ønske om at hjælpe børn og unge, som lige nu navigerer i en digital verden, der ifølge ministeren er »ren wild west« og hvor ungdommen er »solgt til stanglakrids«.

I løbet af få dage blev skytset rettet vidt omkring. På de hadefulde kommentarer, som altid har fulgt Fie og som kan have været med til at nedbryde hende. På Instagram, som har svigtet sit ansvar, på profilerne, som arbejder uden etiske retningslinjer. På de elendige vilkår, som bloggere og instagrammere arbejder under. På agenter og andre bagmænd, som tjener penge på unge mennesker uden at tage ansvar.

Frem for alt har det været en uge, hvor det blev meget tydeligt, hvor langt der er imellem de voksne og de unges medievirkelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjarne Toft Sørensen

Det er en sag med mange aspekter og perspektiver, og hvis man ikke klart markerer, ud fra hvilket perspektiv man taler om sagen i den givne situation, går man let fejl af hinandens udtalelser. Det vidner Rosa Lunds (RL) kommentar til Pernille Rosenkrantz-Theil (PRT) om.

PRT kan næppe være uenig med RL i, at selvmordstruede skal hjælpes og ikke straffes. Heller ikke i, at psykiatrien skal styrkes, og at man skal se på delingstjenesternes ansvar.

Forskellen i perspektivet er, at PRT ser det i et overordnet samfundsmæssigt perspektiv, hvor udgangspunktet ikke er Fie Laursen, men hendes følgere, ikke mindst blandt børn og unge og blandt psykisk svage.

Spørgsmålet er for PRT også, hvordan man i en dansk politisk sammenhæng kan stille blokkerne til ansvar for det, de foretager sig på deres bloks, i forhold til deres brugere og følgere. Hvis de i givne sammenhænge ikke lever op til et etisk ansvar, defineret inden for det samfunds rammer, som de fungerer i.

Hvis man er "influencer", må man på et samfundsmæssigt plan også have et ansvar i forhold til den måde, man påvirker sine følgere på. Ligesom der også er etiske regler for handlinger inden for f.eks. reklame og markedsføring samt de journalistiske medier.

Der ligger i PRKs fremstilling også en indirekte kritik af Fie Laursens brug af sin blok til det såkaldte "afskedsbrev". At hun har opført sig på en måde, der strider mod nogle bestemte etiske retningslinjer, der ikke er reguleret ved lov, men som burde være reguleret ved lov, og som man i det mindste kunne give Fie Laursen en kritik og en advarsel på baggrund af.

Igen: Dermed har PRK ikke sagt, at det ikke er synd for Fie Laursen, og at delingstjenesterne ikke har et ansvar. Sidstnævnte er selvfølgelig også noget, der skal arbejdes videre med.

Som det vel er fremgået, er jeg meget enig med PRK.

Når der i den nuværende situation er så få nationale og internationale reguleringer af, hvad der foregår på sociale medier, må det for mig at se primært skyldes kommercielle hensyn. Det er selvfølgelig urimeligt.

Mette Poulsen, Hanne Ribens og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Morten Balling

I weekenden da Fie Laursen forsøgte at tage livet af sig selv (god bedring), var Ekstra Bladet tavse. Om det skyldes et pludseligt (belejligt) opstået behov for at følge god presseskik, og ikke skrive om selvmord er svært at sige. Faktum er dog at EB har stået forrest når det kom til at bringe "skandale" historier om FL, og det ville ikke være helt usandsynligt at man sad med en dårlig smag i munden.

I dag bringer EB en leder, hvor de i stedet for at rette skytset mod dem selv, hvilket havde været klædeligt og konstruktivt, i stedet retter kritikken mod Rosenkrantz-Theil og frem for alt mod techgiganterne. De, mener EB, står med ansvaret. De skal ifølge EB pålægges at have ansvar for, hvad de lægger medie til, ligesom EB skal.

Det lyder delvis fornuftigt, men man skal ikke bevæge sig langt for at indse at det er hykleri. Faktisk kan man nøjes med at scrolle ned på siden, til det en kalder "Nazionen", EB's kommentariat. Her finder man et hav af kommentarer som er racistiske, sexistiske, nedladende, løgnagtige, manipulerende og alt det andet EB mener de sociale medier skal stilles til regnskab for. Skal alle andre rydde op i deres indhold pånær EB?

https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/idiotisk-sagt-af-ministeren/7709158

Trond Meiring, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Her er en fornuftig kommentar fra Lisbeth Knudsen i Altinget :

https://www.altinget.dk/artikel/lisbeth-knudsen-man-kan-ikke-lovgive-for...

Bjarne Toft Sørensen

Artiklen er god, fordi den giver et godt overblik over området ("influencere"), der hvor der kunne være anledning til regulering via lovgivning, og over hvordan man kan gribe ind i form af 6 forslag.

For mig at se bliver det lidt for passivt og lidt for "liberalt". Lidt som hvis man selv bad erhvervsorganisationerne om at fastlægge, hvor meget de fandt det rimeligt at betale i skat.

Selvfølgelig skal de involverede parter høres, fordi de kender området indefra, og hvis de selv er aktive deltagere i processen vedrørende regulering og kontrol, er det absolut en fordel.

Der hvor jeg primært har set en risiko ved manglende regulering og kontrol af "influenceres" aktiviteter, er som i den aktuelle sag, i forhold til beskyttelse af forholdsvis svage grupper som børn og unge og psykisk sårbare, der i høj grad identificerer sig med deres influencere og er følelsesmæssigt engageret i deres aktiviteter.

I forhold til urimelig markedsføring, der bygger på usandheder vedrørende brugen af bestemte produkter (for man må jo gerne på mere generel vis lovprise et produkt).

Direkte fysisk og psykisk skadelig og farlig rådgivning vedrørende kost og livsstil.

Politisk påvirkning i retning af praktisering af aktiviteter og aktioner, der er i strid med andre borgeres frihedsrettigheder.

Problemet ved national regulering og kontrol af området er, som Lisbeth Knudsen også gør opmærksom på, at det er ved at vokse til et omfang, hvor det kræver store ressourcer i praksis at foretage en sådan regulerering og kontrol.

Jeg ved godt, at meget af den lovgivning, vi allerede har, også gælder mange af de her nævnte aktiviteter, men problemet er, at "influenceres" aktiviteter vil have en tilbøjelighed til ikke at blive fanget af de mekanismer for regulering og kontrol, som er beregnet på brug på andre områder i samfundet.

Bjarne Toft Sørensen

NB: mine ovenstående kommentarer referer til den nævnte artikel af Lisbeth Knudsen i Altinget.

Psykiske syge skal have hjælp.
Egoet bør tæmmes, da ellers det kan finde på hvad som helst for "likes".
Summa-summarum:
Overlad til psykologer afgøre hvilken slags hjælp Fie Laursen trænger.

Rolf Clausen

det for langt ude i sletter meninger, det sjovt nok det ophav i kommer af på informationen.

forstå ikke i på informationen promovere det her. det præcis er det slogan "dårlig reklame" er jo bedre end ingen reklame syndrome

Hun kunne også bare gå til lægen, som os andre.

Rolf Clausen

det som om i behandler hende som et barn? der bare skal have opmærksomhed? og i æder det råt.

hun tager intet ansvar for sine handlinger, og i sidste ende bliver man nødt til at spørger forældre og en minister?

har i særiøst mistede jordforbindelse på informationen?

Ja, "som et barn" kunne hun umiddelbart fremstå.
Men når et andet menneske fremstår i nød, hvad Fie tilsyneladende gør (masser af advarselslamper der blinker), bør dette menneske have hjælp.
Kvalificeret folk ved sikkert nok hvilken type hjælp der er brug for.

Husker for et par år siden ung pige fra landet kom med "terror-relateret" udmeldinger, vist nok på nettet.
Her greb ingen voksne ind. I stedet fik den stakkels pige en hård "terror-dom".
svarer i en vis forstand til at banke en 10mdr ung baby med et bolttræ.

Rolf Clausen

Nils hun er 23, hvis vi andre må tag og sammen må hun også, Punktum. den er ikke længere. Jeg håber virkelig hun mister forbindelsen, de ville spare os andre.

Rolf Clausen.
Jeg tror godt jeg forstår hvad du mener, og umiddelbart tænker folk jo gerne, der er noget om det.
Men syge mennesker fremstår jo tit underligt i raske menneskers øjne.