Læsetid: 11 min.

Gustav på 19 vil være professionel gamer. Han har givet sig selv et år til at slå igennem

Et stresspræget gymnasieforløb har fået Gustav Thaarup på 19 år til at forsøge at gøre en karrierevej ud af noget mere lystbetonet: gaming. Efter et halvt års holdspil på e-sportslinjen på Bosei Højskole, er han vendt hjem for at træne sit individuelle niveau. Hvis han ikke kan slå igennem på et år, må han blive nødt til at acceptere, at han simpelthen ikke har talentet
Gustav Thaarup fik en depressionsdiagnose i midten af 2.g. Det er en af årsagerne til, at han nu vil fokusere på noget, han synes er sjovt: computerspillet ’League of Legends’.

Gustav Thaarup fik en depressionsdiagnose i midten af 2.g. Det er en af årsagerne til, at han nu vil fokusere på noget, han synes er sjovt: computerspillet ’League of Legends’.

Anders Rye Skjoldjensen

16. juli 2019

En oprejst hvid løve med en halskæde af hugtænder og en takket dolk i højre pote jagter en harpespillende kvinde. Hun svæver henover jorden i sin store blondekjole. Gustav står skjult i en busk længere fremme. Løven kaster et net på kvinden. Det binder hende til jorden. Dyret er lige ved at nå hende, da Gustav løber ud af busken. Kvinden vender sig og slår en tone på harpen. Gyldne bølger vælter frem og gennem løven. Den begynder mod sin vilje at danse på stedet. Gustav kommer tæt nok på til at kaste en serie af blå-lilla energiladninger på løven. Den falder om på jorden. Død.

Jeg står af toget på Nivå station.

Her er kogende varmt, selv om klokken kun er halv ni. Byen ligger bomstille, som en stor overophedet krop. Jeg går langs Nivåvej, som er en lang allé med viltert græs i siderne. Jeg kan ikke se et eneste menneske hverken foran eller bag mig. Enkelte biler kører forbi. Hvidt blomsterstøv hvirvler dovent omkring i den lette brise.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Må også undre mig over, at spiltræningen ikke stresser mindst lige så meget som gymnasiet. Det gælder jo om det samme. At præstere!

Dertil: Er det virkelig spændende? Jeg ville dødkede mig. Og måske blive stresset af al den kedsomhed.

Jens Winther

".. et stresspræget gymnasieforløb.." Gudfader bevares - at få stress af at gå i gymnasium?

Nu vil det unge menneske så lave noget mere "lystbetonet"! Respekten for ærligt arbejde, for det at gøre en indsats, for engagement, for at skabe værdi, for - ja, slid - hvor er den henne?

Det kan godt være, drengen nu gerne vil være gamer. Fordi det lyder smart og er "lystbetonet". Men at blive professionel gamer handler ikke om lyst og fravær af stress. Det er sgu hårdt, indædt slid.Det kræver præcis de samme egenskaber, som et videregående studium eller en karriere som top-sportsudøver: vedholdenhed, indædthed, gennemslagskraft, evnen til at blive ved og ved, evnen til at modstå modgang. Hvis han blev "stresset" i gymnasiet, så tyder det ikke på, at netop de egenskaber er de fremherskende hos ham.

Det er også helt OK. Men så er det på tide at justere ambitionerne til indsatsen!

Ib Christensen

Personligt vil jeg ikke anbefale at gøre det til en karriere. Kunne være godt for nogle år's indtægter, men jeg tvivler på man holder længe i spil hvor reflekser er en afgørende faktor.
Dem på 12 år vil altid være hurtigere end dem på 30. :)

Og jo, jeg forstår godt, selv de unge mennesker oplever at få stress.
Stress kan faktisk også være smidtsomt. Så de kan have det med hjemmefra eller fra undervisere.
Og vi har også folk iblandt os med holdningen "stress og hvad så?". Ofte er det netop omkring disse folk, vi finder vores medmennesker med stress.

June Beltoft

Mit gæt er, at han blev stresset i gymnasiet fordi han brugte tid og energi på noget han gjorde fordi nogen sagde han skulle - i stedet for at bruge den på sin passion.

For visse udenforstående kan gaming umiddelbart se stressende ud, men for den passionerede og talentfulde kan gaming virke som ren opladning.

Stress udspringer ikke nødvendigvis af en specifik aktivitet, men kan i høj grad opstå, hvis man oplever at henslæbe sit liv på den helt forkerte (om nok så afslappede) hylde.

Karsten Aaen

Og her har vi det helt store problem, som jeg ser det:

"Men da han kom i gymnasiet, var det pludselig meget mere interessant at drikke sig fuld til fester. Skolearbejdet tog også mere og mere tid. Niveauet var steget voldsomt og pludseligt i skiftet fra 9. klasse til 1.g. Han havde tidligere fået gode karakterer uden at skulle arbejde for det, men nu kunne han knap nok bestå, uanset hvor hårdt han pressede sig selv. Det ledte til stress og en depressionsdiagnose i midten af 2.g."

Og ja, niveauet stiger en hel del fra 9.klasse til 1.g. - lige pludselig kan man ikke bare klare sig uden at have læst! og man kan heller ikke bare lige klare sig uden at arbejde hårdt, og være flittig, og vide, hvordan man skriver f.eks. en engelsk stil, en kemi-rapport, en dansk stil mm. og mv. i gymnasiet!
Som jeg ser det, har Gustav været en af de elever, der aldrig skulle have været i gymnasiet! Han gider (gad) nemlig ikke lave det arbejde, der skulle til! for at få de karakterer, han kunne bruge...

eller også er Gustav en af de elever, der har Asperger uden at det er blevet diagnosticeret? Noget kunne tyde på det, fordi vi i dag ved, at netop det at spille computerspil mm. er godt for personer med Assperger; det er godt for dem, derved kan de også undvære den medicin, de evt. får...

Og hvis han tror, at man kommer langt i gamer-verdenen uden vedholdenhed, disciplin, arbejdsomhed, ja så man han tro om igen!