Baggrund
Læsetid: 5 min.

Med Jesper Langberg har dansk film, tv og teater mistet en særlig musikalsk melankoli

Jesper Langberg var ikke førsteelsker eller heltemateriale ligesom sin storebror, Ebbe. Men takket være den tyngde og den smerte, der kommer med alderen og erfaringen, blev han især med tiden en fremragende karakterskuespiller, og han strålede ikke mindst i rollen som Kristen Skjern i ’Matador’. Nu er han død, 78 år gammel
Jesper Langberg i 2008, fire år inden han satte punktum for karrieren med opsætningen af Kærestebreve på Folketeatret, hvor han spillede over for med ’Matador’-kollegaen Malene Schwartz.

Jesper Langberg i 2008, fire år inden han satte punktum for karrieren med opsætningen af Kærestebreve på Folketeatret, hvor han spillede over for med ’Matador’-kollegaen Malene Schwartz.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kultur
1. juli 2019

Ligesom de fleste andre husker jeg bedst Jesper Langberg for det, der også blev hans karrieres største og vigtigste præstation, nemlig som Mads Skjerns lillebror i tv-serien Matador.

Kristen Skjern er en spændende figur og på mange måder seriens tragiske midtpunkt sammen med Helle Virkners skyggetante, Elisabeth Friis. De to er forelskede en stor del af serien igennem, men får først hinanden til allersidst, fordi deres familier er på kant med hinanden – og fordi Kristen ikke kan få sig selv til at sige fra over for sin dominerende, dogmatiske bror.

Jesper Langberg inkarnerer så fuldkomment Kristen med sin store, let kejtede krop og godhjertede væsen, og man lever sig ganske ind i hans længsel efter Elisabeth og den blanding af broderlig loyalitet og modvilje mod konflikter, der gør, at han ikke sætter Mads stolen for døren.

Mange er scenerne mellem Kristen og Elisabeth, hvor ømheden er stor, men frustrationerne og skuffelsen lurer lige under overfladen og resulterer i skænderier mellem de to ellers så stille eksistenser.

Matador er og bliver det skuespilmæssige højdepunkt i en karriere, der begyndte i 1965 og sluttede i 2013, og som også kom til at kendetegne et liv, der nu uigenkaldeligt er forbi. Jesper Langberg er død. Han blev 78 år gammel.

Stærke undertoner

»Han begyndte som et muntert charmebundt af livsappetit, med et skær af poetisk uskyld i det undrende drømmeblik,« skriver Morten Piil om Jesper Langberg i Danske Filmskuespillere.

»Men allerede da han 38 år gammel spillede sin bedste rolle uden for teatret, Mads Skjerns lillebror Kristen i tv-serien Matador (1978-81), kunne de åbne, tillidsvækkende træk sløres af resignation og melankoli. Og i andre roller er han blevet en mester i at give sin naturlige elskværdighed dobbeltbund. Replikken lyder venligt forekommende og altid dannet, men kan have stærke undertoner af forbehold, aggression og ironi.«

Jesper Langberg var kun seks år gammel, da hans syv år ældre storebror, Ebbe, debuterede som filmskuespiller. Deres far, Sigurd, var en meget brugt birolleskuespiller i utallige danske folkekomedier fra 1930’erne og frem til sin død i 1954, og det lå vel nærmest i kortene, at de to sønner skulle følge i hans fodspor.

Faren døde dog, da Jesper var blot 13 år gammel, og det ramte ham hårdt. Det var først, da han erkendte, at han selv gerne ville være skuespiller, at han kunne komme videre med sit liv. Det og meget andet fortæller han om i sine erindringer, Ikke et sekund spildt, der kom i 2013 og er skrevet af journalist Danni Travn.

Svær balance

Mens Ebbe plejede en succesfuld karriere på film, teater og tv – og med tiden både arbejdede som skuespiller og instruktør – uden de store nuancer i sit ligefremme spil som heltefigur og førsteelsker, så unge Jesper til, inden han selv i begyndelsen af 1960’erne blev optaget på Det Kongelige Teaters elevskole.

I 1965 filmdebuterede Jesper Langberg i folkekomedien Jensen længe leve, men der skulle gå nogle år, før han for alvor begyndte at få de gode roller – og så småt trådte ud af sin brors skygge. Det skete med blandt andre Knud Leif Thomsens Sådan er de alle (1968), der indbragte ham karrierens første Bodilstatuette, samme instruktørs Midt i en jazztid (1970) og Henning Carlsens Man sku’ være noget ved musikken (1972). Men som Morten Piil også skriver i sit opslagsværk, var der langt mellem de gode roller, der stod mål med Langbergs store talent.

Han arbejdede dog, og han arbejdede meget, hvilket resulterede både i et alkoholmisbrug og to forliste ægteskaber involverende tre børn – begge dele fortæller han åbent om i Ikke et sekund spildt.

Langberg, der efter alt at dømme var et ejegodt menneske, holdt af at feste sammen med alle de spændende og sjove skikkelser, han mødte på teatret og i filmbranchen, og han havde svært ved at finde balancen mellem sit private og sit professionelle liv.

Livslange rollegallerier

Jesper Langberg synes at have haft mest held med rollerne på teatret, hvor han prøvede lidt af hvert igennem karrieren, både klassikere og mere moderne dramatik. Og det var også med en opsætning af Kærestebreve på Folketeatret, at han i 2012 selv satte et punktum for karrieren.

»I denne opsætning af Kærestebreve får vi en supermoderne historie om to mennesker, der elsker hinanden, men som bare ikke har kunnet gribe kærligheden, når de fik chancen,« skrev Anne Middelboe Christensen her i avisen om forestillingen, hvor Langberg spillede over for sin Matador-medspiller, Malene Schwartz.

»Schwartz og Langberg stråler og charmerer med deres livslange rollegallerier bag sig. Og selvfølgelig kan man ikke lade være med at tænke på, hvad der ville være sket, hvis det var Maude og ikke Elisabeth, der var blevet forelsket i Kristen Skjern ...«

Altid elegant

Jesper Langberg var som sagt 38 år gammel, da han fik rollen som Kristen Skjern, og ingen tvivl om, at det humør og den ungdommelige energi, han lagde for dagen tidligt i sin karriere, nu også var blevet farvet af de skygger og den smerte, der kommer af erfaringen og det at blive ældre.

Det er en af grundene til, at han er så god i rollen som Kristen, og til at han sent i karrieren fik nogle af sine bedste små filmroller, blandt andre som rar buschauffør i Wikke & Rasmussens Flyvende farmor (2001), politiker i Nikolaj Arcels Kongekabale (2004), som anløben chef i Kasper Barfoeds thriller Kandidaten (2008) og som mors dreng i Peter Schrøders Det forsømte forår (1993) – en præstation, der fortjent gav ham endnu en Bodilstatuette. Også i tv-serien Sommer (2008-09), der ikke ligefrem hører til blandt de bedste danske tv-dramaer fra de seneste 20 år, er der noget meget rørende og følsomt over Jesper Langbergs overbevisende præstation som alderstegen, demensramt læge.

I 2014 fik Jesper Langberg en Æres-Bodil for sit mangeårige virke i dansk film. I begrundelsen for at give ham prisen stod blandt andet:

»Der er skuespillere, som er kamæleoner, og så er der skuespillere, der som kunstneriske kraftkarle banker igennem, så væggene ryster. Og så er der Jesper Langberg. En skuespiller, der farver alt, hvad han rører ved med sit helt eget tonefald. En særlig musikalsk melankoli med et tålmodigt spillende smil udmønter sig i et altid elegant, menneskeligt skuespil uanset om rammen har været den danske folkekomedie eller noget mere granvoksent.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her