»Det er lidt som et økosystem – jeg skal ikke bruge min tomme dåse, men det skal de«

Forholdet mellem pantsamlere og festivalgæster har været diskuteret i årevis. På Roskilde Festival er anekdoterne fra gæsterne mange, og når pantsamlerne går rundt mellem teltene, smiler nogle, mens andre råber eller bander.

Enkelte gæster morer sig med at sætte snore i tomme dåser.

»Dåsen lægger de ud på stien, og når en pantsamler vil tage den, trækker de i snoren. Det synes de så er skide sjovt,« siger Ottilie Matzke, der er kommet på festivalen som gæst siden 2010.

Tidligere har hun hørt om gæster, der graver huller som fælder for pantsamlerne. Bagefter dækker de hullet med et tæppe eller vand og lægger så en dåse i midten for at lokke pantsamleren i fælden.

Hendes veninde boede sidste år med nogle venner, der drillede en pantsamler ved at sjæle en fyldt pose.

»Så løb de med den og var væk i nogle minutter. Han blev virkelig sur, og det forstår man jo godt. Det var ikke sjovt,« siger Emilie Worning.

Mange kender den slags historier om pantsamlere, der behandles dårligt. Men kvinderne oplever også, at der over årene er sket en udvikling i både gæsters og pantsamleres opførsel over for hinanden.

Den udvikling er ikke kommet af sig selv. Mens andre danske musikfestivaller har håndteret de udenlandske pantsamleres indrykning med forbud og restriktioner, er de nu blevet eneansvarlige for pantindsamlingen på Roskilde Festival.

»Med penge herfra kan jeg betale mit hus, elektricitet, vand og mad. Det er rigtig vigtigt for mig,« siger 32-årige Albert, der er kommet til Roskilde fra Italien for at tjene penge på gæsternes tomme dåser.

Det er hans femte dag på festival, og hans fødder gør ondt af at gå hele dagen og natten efter dåser. Men der skal gås meget endnu, hvis han skal nå sin drøm om at komme hjem med 1.000 euro.

Mens han går rundt mellem teltene, råber nogle unge drenge af ham. De vifter affejende med armene og signalerer tydeligt, at han ikke er velkommen. Selv fortæller han, at gæsterne er søde, men at de ikke drikker nok. Der er langt mellem dåserne, og de er mange om buddet.

Albert, 32 år gammel, pantsamler.

Peter Nygaard Christensen

»Alle sigøjnere skal skydes«

I år er der så mange pantsamlere på dyrskuepladsen, at festivalen har valgt ikke at have egne frivillige til at bukke sig efter dåserne.

I stedet har de gennem de seneste år arbejdet aktivt med at gå i dialog med pantsamlerne, sådan at irritationen hos gæsterne bliver mindre og udbyttet for alle større.

»De er en kæmpe ressource og hjælp for festivalen. For os handler det om at gøre deres arbejde nemmere og hjælpe, hvor vi kan,« siger teamchef for pant Jan Bechmann.

Dermed går Roskilde i den modsatte retning af en tendens hos mange andre musikfestivaler: Som et direkte resultat af for mange klager fra gæsterne, besluttede Northside Festival i Aarhus sidste år at forbyde adgang for udefrakommende pantsamlere. I stedet er det velgørende organisationer, der står for at samle de efterladte dåser op.

En lignende beslutning er også blevet taget på Tinderbox i Odense, hvor gæsterne i stedet selv skal aflevere deres pant i opstillede beholdere.

Men den slags har Roskilde Festival ingen planer om. I stedet anretter de lounges til pantsamlerne, hvor de kan få sig et hvil og gratis mad.

Det har de gjort siden 2016, hvor ideen opstod som et decideret VIP-område i Art Zone på festivalpladsen. Men allerede i 2011 begyndte festivalen at arbejde aktivt med gæsternes relationer til pantsamlerne.

Der var kommet en tendens til at festivalgæster opsatte skilte med nedsættende udsagn for at holde pantsamlerne væk.

»Alle sigøjnere skal skydes« og »No fucking gypsies here« lød teksterne blandt andet.

Det startede kampagnen ’Go’ Pant Stil’.

I grupper på fire gik frivillige rundt på pladsen for at tale med gæster og pantsamlere om, hvordan de kunne imødekomme hinanden. Og i år har festivalen reserveret 400 billetter til et samarbejde med værestedet Grace i København.

»Vi ved, at de kommer til København omkring maj for at tjene pengene til billetten under Distortion. Men der kan festivalen være udsolgt,« siger Jan Bechmann.

Derfor er aftalen med værestedet, at de af værestedet godkendte pantsamlere kan købe en billet derigennem. Det har omkring 260 gjort i år, men festivalen skønner, at det samlede antal pantsamlere nærmere udgør 400 fra omkring 15 forskellige lande.

»Kæmpe arbejde«

Blandt gæsterne på festivalpladsen møder arrangørernes beslutning overvejende opbakning. Forståelsen for det hårde arbejde og de antagelser, gæsterne har om pantsamlernes baggrund, overskygger irritationen, der dog også er til stede hos mange.

»De laver et kæmpe arbejde. Hvis det ikke var for dem, lå der bare dåser og flød over det hele. Det er meget bedre at arbejde med dem end at forbyde, som Northside har gjort,« siger Ottilie Matzke.

Hun bor i campingområdet Silent and Clean, hvor gæsterne har forpligtet sig til dagligt at rydde op efter sig selv og være stille om natten.

For dem er pantsamlerne en særlig stor hjælp, fordi de hjælper med oprydningen. Men ifølge vennerne er festivalen direkte afhængig af pantsamlerne overalt på pladsen.

»Det plejede at flyde med dåser overalt,« siger Emilie Worning.

Fra venstre Emma Theill Larsen, Emilie Worning og Ottilie Matzke

Peter Nygaard Christensen

Også hos de helt unge gæster på festivalen bliver pantsamlerne i dag godt modtaget.

18-årige Simone Vinther Justesen er kommet på festivalen hele sit liv. De første femten år kom hun med sine forældre, men siden hun blev 15 år, er hun taget afsted med sine veninder og har boet på pladsen.

Hun kan sagtens blive irriteret på dem, der går for tæt på eller tømmer en fuld dåse, men hun kalder det »direkte arrogant«, at festivalgæster til tider reagerer med voldsom vrede.

»De er her altså af en grund og er sikkert nødsaget til at gøre, som de gør. Der er mange irriterende pantsamlere, men der er godt nok også virkelig mange irriterende festivalgæster,« siger hun.

Fredag morgen lagde hun sig i kø sammen med veninderne til campingområdet, der åbnede lørdag eftermiddag. Det var mange timer, og de havde på forhånd forsynet sig med indkøb hos Burger King.

Da de lå i køen masede en rumænsk kvinde sig igennem med sin plastiksæk fyldt med dåser. Da hun kommer til pigerne, løfter hun den Burger King-papirspose, som der kun er skrald i. Den sætter hun hurtigt ned igen og løfter så den anden.

Kvinden tager posen og skynder sig væk. I posen lå Simone Vinther Justesens cheeseburger.

»Vi løb efter hende, men vi fandt hende ikke. Men altså. Jeg under hende den cheeseburger. Jeg havde alligevel fået for mange,« siger Simone Vinther Justesen.

Utrygt og irriterende

Et andet sted på campingområdet står fem unge mænd og er ved at forberede en såkaldt ølbong. Øllen hældes op i et langt rør, der er lukket i den ene ende. Munden tages til stykket, og idet der åbnes for øllen, bliver den pumpet ned i modtagerens mave. 22-årige Nicholas Andersen lader sig forstyrre et kort øjeblik.

Han synes, det er »fint nok«, at pantsamlerne er på pladsen, men han ville ønske, at de ikke gik ind mellem teltene eller tømte fulde dåser for at få panten.

»Man ved jo ikke, hvem der stjæler, men det er ikke fedt, at de kommer helt ind i campen,« siger han.

Den bekymring fortæller mange af festivalgæsterne om. De vil gerne smile og give plads, men finder det utrygt, at pantsamlerne må gå mellem teltene for at finde dåserne.

»De kan jo ikke se ude fra vejen, om der er nogen dåser. Så de kommer helt tæt på,« siger Cornelius Langholz Spring. Og det kan godt blive lidt anstrengende med den mængde pantsamlere, der er på pladsen i år, fortæller han og kammeraten.

De oplever nemlig, at der ikke er mange minutter mellem, at en fremmed går mellem deres telte for at kigge efter dåser.

For de fleste af de unge gæster gælder det, at de udviser sympati og forståelse for pantsamlerens svære arbejdsvilkår. Men de ville ønske, at iveren efter den tomme øldåse ikke skulle resultere i fyldte dåser, der blev tømt uden varsel.

»I går så jeg to mænd, der var ude og svømme i badesøen. De havde sat deres øl på broen, og mens de var ude i vandet, kom en pantsamler og tog deres dåser. Det er jo ikke i orden,« siger Sofie Hansen, men tilføjer:

»Men ellers skal vi da bare være glade for, at de rydder op efter os.«

Bedre samarbejde

Solen er ved at gå ned over pladsen, og ved toiletterne står en træt pantsamler med afrikansk baggrund. Han lader vandet fra hanen løbe i sine hænder, der er samlet som en skål. Mens han køler ansigtet, kommer en ung dansende forbi ham med en tom øldåse i hånden.

»God bless you,« råber manden retur til teenageren, der hurtigt er løbet videre til tonerne af de buldrende anlæg.

Lige som de fleste andre pantsamlere taler heller ikke han særlig meget engelsk. Med en blanding af håndfagter, mimik og enkelte ord udtrykker han, at han er træt, og at arbejdet er hårdt. Men gæsterne behandler ham godt, signalerer han med en opadpegende tommelfinger.

Flere af gæsterne oplever, at de mange kampagner har virket for både gæster og pantsamlere. Og en af dem, der smiler til pantsamlerne, er Simone Vinther Justesen. Også selv om hun fik stjålet sin cheeseburger.

Derfor handler det i sidste ende om gensidig respekt, bliver hun og veninderne hurtigt enige om. De smiler gerne til pantsamlerne, hvis de til gengæld ikke går for tæt på teltene eller tømmer deres fyldte dåser. Og det samarbejde synes der at være enighed på pladsen om er blevet bedre. Simone Vinther Justesen formulerer det sådan her:

»Det er lidt som et økosystem. Jeg skal ikke bruge min tomme dåse, men det skal de.«