Læsetid: 8 min.

»’Like a Virgin’ handler om en pige, som er vild med en fyr med en stor pik«

Quentin Tarantinos første film, ’Reservoir Dogs’, fra 1992 viser, hvordan man kan bruge replikker til at opbygge verden og dialoger til at knytte den gamle verden til en ny virkelighed
Mændene i Reservoir Dogs er klædt i hvide skjorter, sorte jakker, og de bærer smalle slips. Som ikoner fra 1950’erne. Men deres samtaler viser hele tiden, at de også er meget mere end det.

Mændene i Reservoir Dogs er klædt i hvide skjorter, sorte jakker, og de bærer smalle slips. Som ikoner fra 1950’erne. Men deres samtaler viser hele tiden, at de også er meget mere end det.

Rank Film

3. august 2019

Til festen ved premieren på Quentin Tarantinos første film, Reservoir Dogs, ankom Madonna med en særlig gave. Det var i 1992, hun var tidens største popstjerne, der kælede for publikum med sin skønhed og sine omkvæd, men samtidig foruroligede offentligheden, fordi hun var en farlig kvinde.

Hun krævede stolt sin ret til tilfredsstillelse, når hun var liderlig, og hun kunne synge om mænd, som var de marionetter i et teater, hun styrede gennem sin sang, skønhed og knaldhårde kommando.

Gaven til Tarantino var et eksemplar af hendes nye album, Erotica, med den håndskrevne dedikation:

»Quentin: Det handler om kærlighed, ikke om pik.«

Gaven som gestus var en fortsættelse af filmen ind i virkeligheden. Og det var en replik til en instruktør, der med sin debut havde vist en sjælden evne til at lave sjove, overrumplende og afsindige replikker. Tarantinos personer træder i karakter gennem deres replikker, og hans sociale rum bliver bygget op af dialoger.

Hvad er kærlighed?

»Hvis jeg har en Guds gave,« som Quentin Tarantino har sagt, »er det dialogerne.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Katrine Damm
  • Thomas Tanghus
  • Nina Højland
  • ulrik mortensen
  • Anders Olesen
  • erik pedersen
  • Tom Hansen
  • Bjarne Jørgensen
Christian Skoubye, Katrine Damm, Thomas Tanghus, Nina Højland, ulrik mortensen, Anders Olesen, erik pedersen, Tom Hansen og Bjarne Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Men desværre ikke skrevet på dansk "undersat" fra diverse US english kilder, her er en af dem:

"Lawrence Bender’s acting teacher’s wife gave the Reservoir Dogs script to Harvey Keitel, who liked what he read so much that he signed on as co-producer."

https://www.eightieskids.com/10-things-you-might-not-have-realised-about...

Det er fint at benytte kilder, især hvis de angives, og det er endnu bedre at oversætte til rigtig dansk.

Maj-Britt Kent Hansen, Flemming Berger og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Læg mærke til at den eneste fra banden, der overlever er Mr. Pink - han ses forlade mødestedet eller "the rendezvous", hvor de andre - mexican stile - lige har skudt hinanden. Man må spå han en fair chance for at komme afsted med diamanterne.

De andre bandemedlemmer laver hver især fodfejl både før, under og efter røveriet. Mr. White fortæller sit rigtige navn til panseren. Nice Guy Eddie tager sin alt for skydegale ven med osv.. Mr. Pink stiller igen og igen de andre samme spørgsmål: Am I the only professional? Er det Quentin Tarantino der taler?

Dennis Tomsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Spørgsmålet er om Mr.Pink slipper helt. Han er lige trådt ud af døren og politiet ankommer og man høre ham råbe: "Dont shoot, I got shoot God dammit." Men på den anden side så overlever han - han dukker jo op og severer milkshake for Vincent i Pulp Fiction ;-) ...

Ja, ok. Måske løber Mr. Pink ind i problemer uden for deres rendezvous, og som han selv siger "Mr. Pink sounds like Mr. Pussy". Men jeg vil alligevel give ham en chance, Han var jo rimelig ferm, da han lige efter kuppet kommer løbende med diamantmappen og skydende politi efter sig.......

--------Og Steve Buscemi har prøvet værre.....Fargo: "I got fucking shot in the face!"

Torben Lindegaard

.... for slet ikke at tale om Boardwalk Empire -
og al den sprut Steve Buscemi hev indenbors i løbet af de 5 sæsoner.

olivier goulin

Den underfundige narrative opklipning med brudt kronologi genbrugte han i Pulp Fiction.
Meget forvirrende - men også lidt sjovt.

/O

Har set en del af trailerne til Tarantinos film - opfatter dem som ekstremt voldelige, og jeg er ellers ikke sart. Og har nu også læst Løkkebergs hyldest til instruktøren. Den bekræfter mig i, at jeg ikke er gået glip af noget.

Christian Engelbrecht

Du _er_ gået glip af noget. Hvorfor afvise fantastiske fortællinger _kun_ på grund af vold? Gladiator, Goodfellas, for nu at tage noget, der ikke er Tarantinos. Nyd de få Sam Peckinpah'er, mens de er her.

Christian Engelbrecht . Fantastiske fortællinger findes alle vegne, ikke kun i Hollywood. Heller ikke Peckinpah finder nåde for mit kritiske øje. Også pga. volden. Mange amerikanske instruktører er aldrig kommet længere end til stumfilmen, hvor de heller ikke var plads til de finere nuancer, men hvor alt skulle udpensles for at noksagterne på de bagerste rækker fik noget for billetten.
Der er tale om instruktører, der opfatter publikum som infantile idioter, siden de skal have voldens mange "æstetiske" excesser udpenslet ad libitum og ad nausam.
Der findes talrige film - nok mest europæiske m.fl. - der godt kan vise vold uden at tvære det ud som om det var klimaks i en pornofilm hvor alle detaljer skal med.
En film som fx Jeg, Daniel Blake er et godt eksempel på hvordan samfundets voldelighed skildres uden brug af gumpetung special effects, øretæver og tomatketchup en masse. Bare for at nævne et enkelt eksempel, på hvad Tarantinp ikke magter.

Anders Sørensen

@Arne Lund, nu har du jo ikke set Tarantinos film, så du kan vel ret beset ikke udtale dig om, hvad han "ikke magter"?

Men bortset fra det, så forfalder Tarantino jo NETOP ikke til "gumpetung" vold. Hans vold er ironisk, meta - ligefrem elegant stiliseret. Aldrig stupid underholdning alene.

Man kan sagtens peppe en ringe film op med en biljagt, et par eksplosioner og lidt sex og knivdrab - men kendetegnende for disse film er, at tager man biljagt etc. ud, er de primitive og leflende.

Tarantinos vold er ikke primitiv. Ikke leflende. Den er en integreret del af et kunstværk, hvori vold indgår som en komponent på linje med alt andet virkeligt, som naturligvis bør kunne beskrives, uden at det nødvendigvis sker subtilt i sort-hvide film direkte fra fransk filmskole.

Anders Sørensen - Nej, jeg har ikke set Tarantinos film, kun "advarslen" - traileren. Desuden har jeg læst om ham, hørt folk fortælle om filmene - så helt på bar bund er jeg vist ikke.
Du skriver, at han behandler volden ironisk og æstetisk. Han er ikke den første der legitimeer sin voldsfascination således. Bliver volden mere acceptabel fordi den vises i slow-mo, og/eller skildres som var den en ballet, eller et psykedellisk lysshow?
Den megen vold i filmene sælger jo godt, og Tarantine ved udmærket, at hvis man skal have folk i biffen, så skal det være med noget, de ikke har set tidligere. Her klarer europæisk film generelt sig med et godt manus og troværdige skuespillere.
Når jeg ikke accepterer vold a la Tarantino, er et så mig, der er gumpetung?

Anders Sørensen

@Arne Lund, jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår, hvornår vold på film efter din mening er acceptabelt. Skal det være realistisk? Skal det være ikke-stiliseret? Hvad synes du om f.eks. A Clockwork Orange, hvor der voldtages og dræbes til tonerne af især Beethoven?

Anders Sørensen - forstår godt dit spm., jeg har ikke noget fuld færdig facitliste. Jo vist anerkende jeg, at der er film hvor vold skal vises- Fx sendte DR for nylig Slaget om Algier, og har kan man jo ikke forstå hvad der skete, hvis ikke volden indgår som en "naturlig" del af filmens fortælling. Uden vold ville filmen være - meningsløs?
Mht. Clockwork Orange - kender godt scenerne, og dem ku' jeg lide - de virkede påklistrede, og ærteticerende. I Ondskabens hotel brugte Kubrick som en markant del af fortællingen, Hitchcocks Psycho kunne også nævnes, Kubricks Ærens vej m.fl.
Hjælper det?

Maj-Britt Kent Hansen

Så filmen i går i Cinemateket i København. I en dårlig kopi uden danske undertekster og med svigtende lyd i en længere scene undervejs. Filmen havde DK-premiere i 1993 - formentlig med oversat dialog.

Nu havde jeg ikke læst ovenstående lettere højpandede analyse på forhånd. Måske jeg så havde fået et dybt intellektuelt udbytte af de langtrukne volds- og blodsorgier samt sproget, hvor fuck og fucking forekom med en frekvens, som ingen dansk teenager ville kunne slå.

Siger det noget om USA - jf. de seneste dages nedskydninger, at Tarantino netop slog igennem med en film som denne, og måske slet ikke var kommet igennem med efterfølgerne - Pulp Fiction og Jackie Brown, som dog - modsat denne splatterfilm - var værd at se.

Ifølge IMDB handler filmen om:

CITBStoryline
Six criminals, who are strangers to each other, are hired by a crime boss, Joe Cabot, to carry out a diamond robbery. Right at the outset, they are given false names with the intention that they won't get too close and will concentrate on the job instead. They are completely sure that the robbery is going to be a success. But, when the police show up right at the time and the site of the robbery, panic spreads amongst the group members, and two of them are killed in the subsequent shootout, along with a few policemen and civilians. When the remaining people assemble at the premeditated rendezvous point (a warehouse), they begin to suspect that one of them is an undercover cop. Written by SoumitraCITS.

Se, det hjælper jo lidt til at finde ud af, hvad filmen uden egentlig kronologi handlede om.