Læsetid: 8 min.

På Roskilde Festival er politiske debatter og aktivistiske indslag »en god modvægt til, at man opfører sig som en idiot resten af dagen«

Opvarmningsdagene er stadig øl, musik fra amatørkunstnere og dårlige anlæg. Men de er i stigende grad også politik, debat og aktivisme. »Man kan jo ikke drikke øl i syv dage,« siger 17-årig festivaldeltager
Blandt de politiske aktiviteter på Roskilde Festival er School for Civic Action, som bl.a. bygger møbler af skrald. 

Blandt de politiske aktiviteter på Roskilde Festival er School for Civic Action, som bl.a. bygger møbler af skrald. 

Peter Nygaard

3. juli 2019

Solen bager øreflipperne og næsetippen lyserød, støvet hvirvler, og i knækkede campingstole sidder unge mennesker med lunkne øl i hånden. I et forsøg på at rejse sig efter nattens udskejelser runger kasser af musikanlæg over pladsen.

På campingområdet ligner Roskilde Festival sig selv. Men et par hundrede meter fra de slunkne ansigter og iturevene teltduge, er en anden type festivalgæster samlet. I et fyldt telt er de mødt op for at debattere aktivisme i klimakampen.

»Det er en god modvægt til, at man opfører sig som en idiot resten af dagen,« siger 20-årige Mads Kjær.

Derhjemme interesserer aktivisme ham egentlig ikke, men på festivalen er det et »fedt afbræk« fra støvet, alkoholen og den dundrende bas. Også selv om hovedet er plaget af aftenens promille. Om lidt skal han høre en stribe aktivisters bud på, hvordan man får politikerne til at handle på deres løfter.

»Det lyder fedt. Og med de ordstyrere ved man, at der er lagt bund for en god debat,« siger han og henviser til politisk journalist Lars Trier Mogensen og Christoffer Emil Bruun, der er redaktør for DR Tro.

Politiske debatter, oplæg og aktivistiske indslag er de seneste år blevet en mere selvstændig del af programmet under festivalen. Tidligere var det i højere grad udelukkende deltagerne selv, der stod for underholdningen i opvarmningsdagene. Men de senere år har festivalen prioriteret et program på tværs af musik, kunst og aktivisme.

Da festivalen i 2012 gik i dialog med de unge i forbindelse med temaet ’Det meningsfulde ungdomsliv’, opdagede man et nyt engagement og »spirende oprør« hos de unge, fortæller adm. direktør for Roskilde Festival, Signe Lopdrup.

»De unge har vist os, at det at have det sjovt ikke står i kontrast til at forholde sig seriøst eller dybdegående til svære problematikker,« siger hun.

Siden sidste år har den del af programmet, der går under navnet Arts and Activism, fået en plads på de officielle Roskilde Festival-plakater ved siden af musiknavnene. 

Det er ambitionen, at de kunstneriske og aktivistiske elementer i højere grad skal spille sammen med de musikalske i et samlet udtryk – i år under temaet ’Solidaritet’.

Programmet for Arts and Activism byder blandt andet på repræsentanter fra vindenergi og kernekraft, der mødes til debat om nye energiformer.

Klimaaktivister, der debatterer, hvad de rette løsninger på klimakrisen egentlig er. En 23-årig grønlænder, som fortæller om sin sociale arv, og den etiske hacker Freaky Clown, der fortæller om at bryde ind i banker og offentlige institutioner.

20-årige Mads Kjær ser aktivismen på Roskilde Festival som »et fedt afbræk.«

Peter Nygaard

Idealister og bajer

På festivalområdet er FLOKKR-teltet ved at være fyldt. Ordet er oldnordisk for samlingssted, og det er her, at meget af det politiske program finder sted.

Ved et langbord sidder en gruppe unge, der er på festival for første gang. De er primært kommet til Roskilde for at hygge sig, feste og drikke øl. Men for 17-årige Christoffer Waltersdorff er det debatterne og de politiske arrangementer, der trækkes mest.

»Nu kunne jeg ikke komme på Folkemøde, fordi jeg havde eksaminer, men så kan jeg få lidt af den stemning her. Politik er vigtigt, fordi det er en del af vores hverdag,« siger han.

Efter sommerferien skal han i 2.g på Ordrup Gymnasium. Han har ladet sig overtale til at komme med på festivalen, fordi alle hans venner skulle afsted. Men selv om han kan lide musikken og festerne, er han glad for, at der også er andre arrangementer.

»Man kan jo ikke drikke øl i syv dage,« siger Christoffer Waltersdorff.

På mange måder er han – en politisk engageret 17-årig, der endnu ikke har stemmeret – repræsentativ for et nyt publikum, som musikfestivalerne skal forholde sig til. Det siger Fabian Holt, der forsker i festivaler og events ved Roskilde Universitet.

»Sociale og humanitære temaer er blevet en del af festivalers markedsføring. Gæsterne vil gerne have følelsen af at være en bevidst forbruger. De værdsætter, at der er et element af perspektiv,« siger han.

Peter Nygaard

Efterspørgslen opdrager

Den efterspørgsel bliver modtaget med begejstring hos arrangørerne. For dem er det vigtigt at blive ved med at udfordre gæsterne, fortæller adm. direktør Signe Lopdrup.

»Hvis vi bare gjorde, som vi altid har gjort, og blev ved med at lave et program, hvor det kun var navnene, der blev skiftet ud, så ville vi ikke være det progressive og frisættende rum, vi gerne vil være,« siger hun.

Det er ikke kun festivalen, der vil opdrage på gæsterne. Når efterspørgslen på politiske arrangementer stiger, er det også med til at presse festivaler i hele verden til at være konkurrencedygtige og levere mere end musik.

»Festivaler udvikler sig som branche og industri, og den industrielt udviklede musikfestival er ikke kun for hardcore musikfans, men også for de mange, der bare nyder musik indimellem og værdsætter festivalen som ferieform,« siger Fabian Holt.

En af de festivalgæster, der gerne vil udfordres på sit verdenssyn, er 19-årige Helena Thygesen. Hun glæder sig til musikken, men er mest kommet for at møde nye mennesker og høre nye holdninger.

»Det fede ved Roskilde er, at hvis man er uenig her, så tager man bare en øl sammen,« siger Helena Thygesen.

Veninden Clara Van Vo stemmer i: »Derhjemme møder man mest nogen, der har samme mening som en selv, men her er folk så forskellige, så man kan møde mange nye meninger.«

De fortæller, at de »ligesom mange andre unge brænder for klimaet«. Det er dog lidt svært på festival, erkender de. Men de har forsøgt ved at tage metalbestik med, så de ikke bruger engangsservice. Og så har de lovet hinanden, at teltene skal med hjem igen.

»Om de så er mega klamme, så skal de med hjem. Jeg har heller ikke købt luftmadras i år, for jeg læste på festivalens Instagram, at der var et eller andet stof i, som var rigtig giftigt,« siger Helena Thygesen.

Vi vil opdrages

Da festivalen i 1971 indtog dyrskuepladsen i Roskilde for første gang, var det med inspiration fra Woodstock i USA. Siden 1972 år har den været drevet som almennyttig forening, og den har været erklæret non-profit.

Over årene har Roskilde Festival donereret 390 millioner kroner til velgørende formål. Sidste år var beløbet knap 20 millioner kroner.

»Det ligger i festivalens dna at være mere end musik,« siger Rasmus Rosenørn, der er museumsinspektør ved rockmuseet Ragnarock i Roskilde.

Her forbereder man i øjeblikket en jubilæumsudstilling i anledning af, at festivalen næste år afholdes for 50. gang. En del af den kommer til at vise, hvordan festivalens fundament er dens samfundsengagement.

»Det er ikke alle festivalgængere, der er opmærksomme på det,« vurderer Rasmus Rosenørn.

Roskilde Festival er Nordeuropas største og har haft udsolgt flere år i træk, men i takt med, at forbrugerne har fået flere festivaler at vælge imellem, bliver de politiske og aktivistiske arrangementer en måde at fastholde dem på.

»Der er en forestilling om, at vi tidligere udelukkende var en musikfestival. Det mener jeg ikke, vi kun har været. Men vi har været oplevet sådan – og måske også selv fokuseret på den del af vores programlægning,« siger Signe Lopdrup.

Noget for noget

For ti år siden var kampen om den gode campingplads et spørgsmål om, hvor hurtigt du kunne løbe, og hvor spidse albuer, du havde.

Men i 2011 gik Vallekilde Højskole og Roskilde Festival sammen om området Clean Out Loud, hvor gæsterne kan slå en handel af: Hvis de unge lover at holde rent, kan de slippe for at løbe om kap med de andre. I stedet bliver der reserveret et område til dem og deres venner.

»Det er genialt, at der er et tiltag, der får folk til at tage deres ting med hjem. Der er ikke nogen modsætning i at feste igennem og rydde op efter sig selv,« siger Therese Haugsted, der bor i Clean out Loud.

I dag udbyder festivalen seks områder, hvor gæsterne på forhånd har bundet sig til en »positiv affaldskultur«, som festivalen kalder det. Mere end 35 procent af gæsterne bor ifølge festivalens egne tal i et sådant område.

»Det burde være sådan her alle steder. Men folk ville nok ikke rydde op, hvis de ikke fik reserveret en plads,« siger Therese Haugsted.

Et af de nye områder hedder DustxSpirit. Ifølge festivalen er det »stedet for de vildeste fester«. Elever fra Roskilde Festivals nye højskole har stablet en række arrangementer op, som skal »involvere beboerne i ambitionen om, at det vildeste område sagtens kan blive det grønneste«.

Da Information går en tur i området, er en buldrende morgenfest i gang, mens andre områder stadig blunder. 23-årige Malthe Petersen er på festival for niende gang, og han bor i området, fordi der var plads, da de løb om kap lørdag eftermiddag.

»Jeg er kommet for at hygge mig, ikke for at snakke politik,« siger han.

»Men vi har da en skraldepose, for det er ikke fedt at bo i skrald. Det plejede jeg ikke at have.«

19-årige Helena Thygesen (rød trøje) glæder sig til musikken, men er først og fremmest på Roskilde Festival for at møde nye mennesker og høre nye holdninger.

Peter Nygaard

Ikke alle er med

Hvis nogen kunne frygte, at Malthe Petersen er en undtagelse, eller at festivalen ikke længere kan betragtes som frirum fra samfundets omgivende alvor, så er der godt nyt.

Også i naboområdet F finder man flere, der dyrker det bekymringsløse festivalliv.

»Her er der ingen, der hiver en i nakken. Man bliver sluppet fri og skal lære sine egne behov og grænser at kende,« siger 17-årige Oscar Baunø efter sine første knap 24 timer på pladsen.

Ingen i hans camp har hørt, at der skulle være politiske elementer i programmet. Først spørger de nysgerrigt ind til mulighederne, men interessen falder hurtigt.

Der er dog én, der ville kunne få dem ud fra den hvide pavillon og de knækkede campingstole.

»Hvis Clement (Kjærsgaard, red.) kom, så kom vi. Han er en guttermand, der kan få sandheden ud af folk bare ved at se på dem,« siger Oscar Baunø.

Hos naboerne lyder de samme toner igen og igen. Ingen har hørt om det politiske program, og det interesserer dem egentlig heller ikke. Under en pavillon beklædt med lyserøde guirlander og med glimmerpynt på bordet er en gruppe piger ved at finde energi til en ny festdag.

»Vi er her for at feste, have det sjovt og høre musik,« siger 17-årige Liv Løvschal.

Serie

Roskilde Festival 2019

Musikken er lige så tilbage- og fremadskuende som altid. Hedonismen har fået nye stoffer og teknologier plus rosévin, men fællesskaberne er stadig i centrum. Informations udsendte medarbejdere gennemtrawler med reportager og kritik Dyrskuepladsen for den vigtigste musik og for festivalkulturer i evig forandring.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jens peter hansen

Hvad med at tage sit medbragte telt med hjem i stedet for at efterlade 2000 tons skrald. Men det er måske lige lovlig ungdomsfjensk at sige ?