Læsetid: 8 min.

Der sidder en forfatter i en Porsche

Forfatteren Dy Plambecks liv har altid været sammenviklet med luksuriøse biler. Her fortæller hun om sin nye roman ’Til min søster’, hvor bilen bruges til at give kvinderne handlekraft og om, hvordan hendes interesse for biler har formet hendes litteratur
Forfatter Dy Plambeck har i sin barndom været omgivet af Porscher, da hendes far altid har været interesseret i sportsvogne, og den interesse har Dy Plambeck overtaget som voksen, selv om det ikke er det, som man forbinder med en forfatter. I dag har hun en grå Porsche sammen med sin bror.

Forfatter Dy Plambeck har i sin barndom været omgivet af Porscher, da hendes far altid har været interesseret i sportsvogne, og den interesse har Dy Plambeck overtaget som voksen, selv om det ikke er det, som man forbinder med en forfatter. I dag har hun en grå Porsche sammen med sin bror.

Anders Rye Skjoldjensen

10. juli 2019

I en indkørsel i Nordsjælland et sted står en Porsche 911 fra 1987. Den er sølvgrå og holder blank og velplejet på perlegrusset. Den ser ud til at høre til her. Den passer ind i landskabet af rapslysende marker og helt sorte, nyasfalterede småveje, der bugter sig igennem skovene.

Porschen er ejet af den danske forfatter Dy Plambeck og hendes bror. Ikke et typisk transportmiddel for en dansk forfatter.

En barndom mellem biler

Det er selvfølgelig også Dy Plambeck, der bor i huset, hvor den smukke Porsche står parkeret. Der har altid været en sportsvogn i hendes liv. Men ikke bare én. Hendes far er samler, og for en samler er én aldrig nok. Bag ved huset i Buresø, hvor hun er vokset op, har der igennem hele hendes opvækst stået sportsvogne parkeret. Sådan var det bare.

Dy Plambeck husker, hvor pinligt det var, når hendes far kom trillende i sin Porsche med lædersæder og skulle hente hendes veninder fra badminton. Der var aldrig plads til dem alle sammen, og de små badmintonketsjere fægtede rundt i den luksuriøse bil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jeg ville ikke vide hvor jeg skulle køre hen, hvis jeg havde en Porsche, selv om en tur op og ned langs Strandvejen altid er en oplagt mulighed - forudsat at vejret er til det, selvfølgelig. Man kunne også køre en tur over BROEN; men det er næsten både for oplagt og for uhyggeligt pga. den lange tunnelstrækningen. Så skulle der i hvert fald være nogen med, hvilket minder mig om et andet aspekt: for så vidt en sportsvogn skulle være en kussemagnet, ville det jo bare sætte en fed streg under ens indbildte - eller faktuelle (!) - underlegenhed, hvis man ikke engang som Porsche-ejer var i stand til at få noget på den dumme, efter en tur til Malmø. Den risiko er jeg personligt ikke umiddelbart villig til at løbe, så måske er det meget godt, at jeg i øvrigt slet ikke har råd til sådan et køretøj. Til gengæld synes jeg det er herligt, at kvinderne nu er begyndt at interessere sig for disse fine gamle maskiner, både i og udenfor fiktionen. Helt konkret synes jeg dog, i det omfang det tilkommer mig at mene noget, at forfatteren skulle lægge en pude ind, så hun får lidt bedre udsyn.

Erik Karlsen, ulrik mortensen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Blændende, denne artikels forenede kræfter i form af design af livsstilen, fotograferingen og journalistens kælne omtale af alle de interessante detaljer må være et nyt højdepunkt i den såkaldte selvfedmebølge.

Torsten Jacobsen, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Erik Nissen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Havde det ikke været for Henrik Brøndums kommentar, havde jeg aldrig læst artiklen.

Og hvilken artikel! Biler og biltransport er åbenbart det nye sort - se andetsteds i dagens avis, hvor man kan læse om en minister, der skal på bilferie.

For en, der som firårig blev stoppet ind i en Lloyd, siden i en Hansa, så i en Cortina, derefter i et par Lada'er og til sidst i en Citroen, må konstateringen være, at man aldrig er nået ret langt her i livet.

Selvfedme, ja i den grad! Og Dy kunne ikke dy sig for at namedroppe. Rifbjerg måtte også bringes på banen.

Niels-Simon Larsen

Når jeg læser sådan en artikel, får jeg forståelsen af, at der ikke er problemer i verden. Dy har et barn, som åbenbart har en strålende fremtid, ikke en af dem der skriger: “Der skal være en Jord, når jeg bliver stor”.

Man kan spørge, om man ikke bare kan få lov at være forfatter og skrive sine bøger uden at skulle stå til regnskab for en fiktiv klimadomstol. Man kan også spørge, hvad der kendetegner en god forfatter, og det må vel være en, der skriver om noget væsentligt, det allervæsentligste, og hvad er mere væsentligt end vores overlevelse som art? Især når man også har et barn, der gerne skulle overleve.

Forsidebilledet bliver dermed et slående billede på ignorantisme. En total tilsidesættelse af sit eget barns fremtid. Verden er ikke på et vippepunkt. Videnskabens forudsigelse om, at vi kun har 9 år til at vende udviklingen, passer ikke. Det skal nok gå alt sammen.
Drømmepigen sidder i sin drømmebil og drømmer sig væk fra virkeligheden, og kan hun så skrive god litteratur? Artiklen overbeviser mig langt fra.

Torsten Jacobsen, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

For hende repræsenterer bilen en livskraft. For mig repræsenterer den det ultimative overgreb på planeten. Med al sin hype, asfalt, fossilitet, forurening, lungeproblemer, drabstal og tilskadekomne er den et symbol på død og udslettelse. Vi kan nok ikke mødes.

Så vidt jeg kan læse mig til, har Dy ikke nogen bil - hun går ikke ind for privatbilisme.

Hun fortæller noget om bilens symbolske værdi. Hun siger ikke noget om klimaet.

Hun fortæller heller ikke om hun, som alle vores børn og teenagere, rendte til den klimademonstration, der var afgørende for en del partiers fremgang ved den netop overståede valg. Hun tog heller ikke hjem fra Roskilde Festival den anden dag efterladende telt, madresser, sovepose og alt andet engangs - for, som ung teenager, at give den helt store finger til klimaet!

Jeg tror Dy tænker meget på klimaet..

Undskyld, Erik Nissen. Du bekræfter klimatossernes broderskab, hvis det, du siger, skal ha`en konsekvens for alle os veteranbiltosser.

René Arestrup

Det er da en top fed bil - en klassiker.
Men køreoplevelsen ville nok være iblandet en besk snert af dårlig samvittighed.
Så er det jo godt, at jeg ikke ejer en Porsche 911....

Allan Madsen

Der sidder en forfatter i en Porsche....
Fed øse.
Måske skulle købe en pude, så hun ikke skal se ud under rattet :-)

Kjeld Jensen

Janis Joplins Porsche havde nu ikke en V12, men en fire cylindret boxer motor på 1600cc. Det er en hel anden bil med den store motor.

Niels-Simon Larsen

Jan Jensen: Det fremgår ikke af artiklen, at Dy tænker meget på klimaet, så hvor har du det fra?
Elsker man biler og deler en med sin bror og kører i den, bliver man nok nødt til at gå ind for privatbilisme, mon ikke?
Jeg frakender ikke Dy alle gode egenskaber. Hun er sikkert god mod dyr, når hun ikke lige skyder dem og spiser dem.

Det er helt fint, at Inf. provokerer læserne, så kom bare med nogle flere Dy’er, Inf!

Niels-Simon Larsen Det fremgår ikke af min kommentar, at jeg ved at Dy tænker meget på klimaet, så hvor har du det fra?

Jeg skriver at jeg tror Dy tænker på klimaet. Fordi det gør stort set alle kvindelige middelklasser-bilejere i dette land. Af de politikere der står bag den nye fine klimalov, vil jeg gætte på at en hovedparten ejer en bil, og alligevel vil de alle påstå de tænker på klimaet.

Dy er ikke engang bilejer. Hun beskriver sin brors Porsche i æstetiske termer, og kører lidt tøset og forsigtigt.

Og det for bl.a. dig til at skrive at netop hun skal tage sig sammen og redde vores jord.

Henning Kjær

En Porsche 911 fra 1987, er en 32 år gammel veteranbil der næppe kan holde til at køre stærkt. Den er for gamle mænd +50, der er blevet for gamle til at køre på motorcykel.