Den store jagt på friheden

Unger! Vi skal sgu til Jugoslavien!

Jugoslavien??? Jamen, hvad er der galt med Mallorca eller Gardasøen eller Faarup Sommerland, hvor de andre i klassen skal boltre sig i sommerferien?

Nej, nej. Det var der skam ikke noget galt med. Men Jugoslavien – dér kunne man få det hele for det halve og med halvt så mange turister, når man var far til fire i fattig-80’erne. Eller mor for den sags skyld.

Så i min barndom i 1980’erne var der ingen pardon: ind på bagsædet af den slidte Mazda med alle os fire børn, bagage og villatelt på taget og såmænd også en optimistjolle med bunden i vejret oven på den lille trailer. Et syn for guder i lastbiltempo ned gennem Europa.

Min mor, som selv havde tilbragt sin barndoms ferie i Østrig, ville helst blive hængende i Alperne. Men i min barndom regnede det altid i Østrig. Og når man skal gange hver en is og hver en overnatning på campingpladser med seks familiemedlemmer, så pegede min fars regnestykke meget hurtigt ud af Østrig og ned mod Jugoslavien – med masser af pasta og tomatsovs i bagagen.