Læsetid: 6 min.

I Tyrkiet bliver romankarakterer undersøgt for obskønitet

Siden kupforsøget i 2016 er ytringsfriheden i Tyrkiet indskrænket. Nyeste skridt i den udvikling er, at forfattere bliver undersøgt og anklaget på baggrund af scener fra deres romaner, som behandler svære emner som seksuelle overgreb. »Man er gået et skridt videre i denne antidemokratiske atmosfære,« lyder det hos stjerneforfatteren Elif Shafak, hvis bøger er ved at blive undersøgt
Den tyrkisk-engelske forfatter Elif Shafak er en af de forfattere, hvis værker præsident Recep Tayyip Erdogans AKP-regering undersøger med henblik på at rejse anklager om obskønitet.

Den tyrkisk-engelske forfatter Elif Shafak er en af de forfattere, hvis værker præsident Recep Tayyip Erdogans AKP-regering undersøger med henblik på at rejse anklager om obskønitet.

Rii Schroer/Ritzau Scanpix

2. juli 2019

For nogle uger siden satte den tyrkisk-engelske forfatter Elif Shafak sig godt til rette i en togvogn i London med kurs mod Hay-festivalen i Wales. Foran sig havde hun en stor stabel af bøger og artikler, som hun netop skulle til at kaste sig over, da hendes tyrkiske forlagsredaktør ringede.

Med den absolut mest rolige stemmeføring, han kunne præstere at fremkalde, fortalte han, at de på forlaget i Istanbul netop havde haft besøg af et par politibetjente. De havde forlangt at se flere af Elif Shafaks romaner.

Forlagsredaktøren havde fundet bøgerne frem, og politibetjentene meddelte, at romanerne nu skulle undersøges på anklagerens kontor. Her ville det blive afgjort, om Elif Shafak skulle anklages for obskønitet.

»Dem, der anklager os forfattere, har en tendens til at plukke specifikke dele ud af romaner,« siger Elif Shafak over en Skype-forbindelse i Storbritannien, hvor hun har fortsat sin turné rundt i sommerens festivallandskab for at tale om sin netop udkomne roman, 10 Minutes and 38 Seconds in This Strange World.

»I dette tilfælde er det sætninger, som relaterer sig til seksuelle overgreb, børnemishandling eller kønsbaseret vold, og som tages fuldstændig ud af kontekst.«

Kort forinden betjentenes besøg på forlaget i Istanbul havde en heftig debat udspillet sig på de sociale medier. Flere havde anklaget en række forfattere, som behandler svære emner som misbrug af børn og seksuelle overgreb, for selv at være med til at billige sådanne handlinger. Ved at tage korte passager fra romaner og dele dem på de sociale medier transformerede disse fora sig til offentlige gabestokke, hvor forfattere pludselig blev hængt ud. 

Efterfølgende blev forfatteren Abdullah Sevki, som har beskrevet en pædofils tankegang i en af sine romaner, tilbageholdt, og ifølge det tyrkiske medie Ahlvaz kræver anklageren nu, at han får en fængselsstraf. Ligeledes er en større undersøgelse af en række romankarakterer sat i værk, hvilket også har været omtalt i flere internationale medier, blandt andet The Guardian

»Dem, der kommer med anklagerne, og politikerne, der nu beslutter at efterforske det, læser ikke litteratur. De siger det også helt åbent. De siger ’vi har ikke læst romanen, men vi synes alligevel den skal bandlyses’,« siger Elif Shafak, som ud over at være bogaktuel er en af de mest læste forfattere i Tyrkiet – hendes bøger er blevet oversat til 48 sprog. 

Mere og mere autoritær

Det er ikke første gang, at ytringsfriheden i Tyrkiet udfordres. Siden det fejlslagne kup i juli 2016 har præsident Recep Tayyip Erdogans AKP-regering slået hårdt ned på journalister og akademikere. Amnesty International har kaldt Tyrkiet »det største fængsel for journalister«, og ifølge Reporters Without Borders’ pressefrihedsindeks ligger Tyrkiet på en 157. plads ud af 180.

»Tyrkiets regering er blevet mere og mere autoritær. Alle kan let blive anklaget for at krænke eller fornærme præsidenten eller ‘tyrkiskhed’. Ord vejer tungt,« siger Elif Shafak.

»Men når man går ind og anklager forfattere for de her ting, så er man gået et skridt videre i denne antidemokratiske atmosfære.«

Det er svært at komme med et forkromet bud på, hvorfor de tyrkiske anklagere netop nu slår ned på romanforfattere, der skriver om seksuelle krænkelser. Juraprofessor ved Bilgi Universitet, Yaman Akdeniz, svarer ganske kort, at det seneste eksempel viser, at »ingen går fri«.

»Denne undersøgelse er fuldstændig unødvendig. I de seneste år har regeringen skabt en massiv ‘chilling effect’ (en afskrækkende effekt, red.) i forhold til ytringsfriheden – alt lige fra et retweet på de sociale medier til bøger, som er skrevet af kendte forfattere som Shafak, bliver underlagt undersøgelser eller anklager,« siger Yaman Akdeniz, der sidste år var med til at skrive en rapport om forfattere og akademikeres ytringsfrihed i Tyrkiet for PEN.

Selv om regeringen strammer grebet om ytringsfriheden, er den ikke alene om at besværliggøre forfatternes virke. Da Elif Shafak havde talt med sin forlægger i Tyrkiet, bad han hende om én enkelt ting, inden han lagde på. Hun skulle forsøge at holde sig væk fra sociale medier det næste stykke tid.

For Elif Shafak var det nærmest en invitation til at gøre det modsatte. Da hun åbnede sider som Instagram og Twitter, var de fyldte med hadefulde beskeder fra et hav af navne, hun aldrig havde hørt om før.

»Trolls spreder dårlige rygter overalt på de sociale medier. Det får forfattere og intellektuelle til at føle sig meget alene,« siger Shafak.

Arbejdet for kvinders rettigheder

Gennem sin professionelle karriere har Elif Shafak både studeret, forsket i og skrevet romaner om særligt kvinders forhold i Tyrkiet. Hun har studeret international politik og kønsstudier og fik sin ph.d. i statskundskab fra Mellemøstens Tekniske Universitet i Ankara. I løbet af sit forfattervirke har hun skrevet 11 romaner, hvor et par af dem er oversat til dansk.

Den nyeste roman, 10 Minutes and 38 Seconds in This Strange World, handler eksempelvis om en prostitueret, Tequila Leila, som, da romanen går i gang, er ved at dø i en skraldecontainer. De to romaner, anklageren lige nu minutiøst gennemgår, er The Gaze (1999) og Three Daughters of Eve (2016).

I Three Daughters of Eve møder vi blandt andet Peri og hendes datter Deniz i en hektisk trafikepisode i Istanbul, hvor Peris taske bliver stjålet. Hun løber efter tyven, som på et tidspunkt får kæmpet sig oven på hende, hvor han forsøger at voldtage hende, mens en lang indre tankestrøm for Peri starter:

»It happened all the time in this city that encompassed seven hills, two continents, three seas and fifteen million mouths. It happened behind closed doors and in open courtyards; in cheap motel rooms and five-star luxury suites; in the midst of the night or plain daylight. The brothels of this city could tell many a story had they only found ears willing to listen. Call girls and rent boys and aged prostitutes beaten, abused and threatened by clients looking for the smallest excuse to lose their temper. Transsexuals who never went to the police for they knew they could be assaulted a second time. Children scared of particular family members and new brides of their fathers- or brothers-in-law; nurses and teachers and secretaries harassed by infatuated lovers just because they had refused to date them in the past; housewives who would never speak a word, for there were no words in this culture to describe marital rape. It happened all the time,« skriver Elif Shafak.

Citatet opsummerer på mange måder det, Elif Shafak indædt har arbejdet for: kvinder, børn og minoriteters rettigheder. Det er også derfor, de igangværende undersøgelser gør hende så trist.

»I alle mine romaner forsøger jeg at give en stemme til dem, der ikke har en,« som hun siger.

»Tyrkiet har alvorlige problemer med seksuelle krænkelser og kønsbaseret vold. Men i stedet for at ændre de patriarkalske love, i stedet for at hjælpe ofrene, i stedet for at åbne krisecentre for voldsramte kvinder og børn, angriber de nu skønlitterære forfattere, som tør skrive om nogle af de eksisterende problemer.«

Retssagen fra 2006

Det er ikke første gang, Elif Shafaks romankarakterer bliver gransket. I 2006 blev forfatteren tiltalt efter en omstridt paragraf i den tyrkiske straffelov, der forbyder offentlig nedrakning af tyrkiskhed, af landets nationalforsamling eller af republikken. Baggrunden for anklagerne dengang skulle findes i romanen The Bastard of Istanbul (2006). Romanen kredser om det armenske folkedrab i 1915, hvilket er et kontroversielt emne i Tyrkiet, hvor regeringen stadig ikke anerkender, at der var tale om et folkedrab.

»Ordene fra en armensk fiktiv karakter blev taget ud af novellen og brugt som ’bevismateriale’ i retssagen,« siger Elif Shafak.

»Min advokat blev nødt til at forsvare min armenske romankarakter. Efter et år blev vi alle frifundet – både mig selv og mine fiktive karakterer. Det var surrealistisk. I det efterfølgende halvandet år blev jeg nødt til at leve med en bodyguard.«

Shafak venter fortsat på at høre nyt fra anklageren om, hvorvidt der bliver rejst en sag eller ej. I mellemtiden har der endnu en gang været et skelsættende valg i Tyrkiet. Nemlig valget om borgmesterposten i Istanbul, som for flere har skabt håb for landets ellers hårdt prøvede demokrati.

Efter lokalvalget den 31. marts tabte AKP som bekendt en række af de store og vigtige byer til oppositionspartiet CHP, hvorefter den øverste valgstyrelse krævede omvalg i Erdogans hjemby Istanbul. Ved omvalget den 23. juni vandt oppositionen med godt og vel 54 procent. Om det er begyndelsen for enden på Erdogan-æraen er for tidligt at sige noget om, lyder det fra juraprofessor Yaman Akdeniz.

»Men valget viste, at folk har fået nok af trusler og hadtale og har lyst til at se et forenet Tyrkiet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • David Zennaro
Eva Schwanenflügel, Katrine Damm og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Pedersen

Hvad med os selv?

"Gyldendal udgav onsdag Halfdan Rasmussens bog 'Børnerim' i en udgave, hvor otte rim er blevet fjernet.
- De (rimene, red.) er skrevet i en bestemt tid, hvor intentionen var en anden. Man vil måske kunne blive stødt af dem og finde dem racistiske, sagde Morten Hesseldahl"

"Amerikanske forlag benytter sig af sensitivity readers eller følsomheds-korrekturlæsere, der er en form for mangfoldighedskonsulenter, der har til opgave at gennemgå litteratur og tjekke, om forfatterens ord kan krænke minoritetsgrupper."

http://nyheder.tv2.dk/2019-05-16-gyldendal-var-imod-politisk-korrekt-tan...

Hans Aagaard, christian christensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Jesper Pedersen, Gyldendal udgav jo to udgaver, én minus de otte digte, én også med de otte digte.
En ganske, efter min mening, pragmatisk løsning, på et svært dilemma, hvor der ikke nødvendigvis er en hundred procent "rigtig" løsning.

Birte Pedersen, Palle Pendul, Troels Ken Pedersen, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

Havde Halfdan Rasmussen været en ung forfatter i 2019, ville Gyldendal have smidt bogen i skraldespanden og stemplet Halfdan Rasmussen som racistisk nazist.

»Man er gået et skridt videre i denne antidemokratiske atmosfære«

Marianne Ljungberg

Der er da ikke noget dilemma i det, Katrine ! Det må være dit eget dilemma. Hvis du ikke kan læse teksten selv, men skal have den pragmatisk undskyldt, så kan du ikke læse nogen af de største tekster som menneskeheden har skabt.

Henrik Ljungberg

Hans Aagaard, Flemming Berger og christian christensen anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Henrik Ljungberg, ja jeg synes det er et dilemma, og det syntes Gyldendal jo åbenbart også, personligt bryder jeg mig hverken om, at digtene er blevet fjernet, eller n-ordet i pågældende digte.

Jeg har dansk som linie-fag, så det lykkes mig indimellem at kæmpe mig igennem en tekst.

I øvrigt handler den artikel vi kommenterer på om Tyrkiet.

Troels Ken Pedersen, Erik Fuglsang, Jakob Lykkebo Østergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det handler netop om Tyrkiet, og ikke om et dansk bogforlag.
Vi snakker statslige sanktioner i form af fængselsstraf, og generaliseret censur af forfattere, journalister, medier, skolelærere, etcetera.
Der er immervæk en kolossal forskel.

Birte Pedersen, Palle Pendul, Troels Ken Pedersen, Erik Fuglsang, Dennis Iversen, Jakob Lykkebo Østergaard og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Jesper Pedersen

I Danmark bliver man smidt i fængsel, hvis man deler billeder af døde ofre for islamisk terror - men hyldet, hvis man deler billeder af druknede i Middelhavet og Rio Grande ...

Marianne Ljungberg

Eva og Katrine, det handler om, uanset Tyrkiet eller Danmark, at man ikke....som i IKKE...redigerer andre menneskers tekster. Katrine, jeg er også dansklærer....og jeg forstår ikke dit dilemma.

KHenrik

Hans Aagaard, Flemming Berger og christian christensen anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Marianne Ljungberg, der ER ikke noget dilemma. Teksterne bliver bevaret i oprindelig version, og de bliver redigeret i en version for børn.

Det burde være let at forstå for selv børn.

Birte Pedersen, Troels Ken Pedersen, Erik Fuglsang, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Katrine Damm

Henrik Ljungberg, nu er det jo sådan set ikke mit dilemma.

I den forstand kan man vel også diskutere, hvorvidt der er blevet redigeret i teksterne, al den stund de oprindelige tekster stadig består.

Nu er det så i øvrigt ikke helt usædvanligt, at ældre tekster nyudkommer i nye udgaver, med mere nutidigt sprog.
Lige nu kan jeg ikke komme på andre eksempler end såmænd 'Bivlen' ;)

Det er så vel ikke at sammenligne med Tyrkiet, hvor som Eva også skriver, mange bliver censuret, forfulgt, retsforfulgt, fængslet på bizar og udemokratisk vis.

Birte Pedersen, Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Er der for filan nogen, der har tænkt sig at smide nogen i fængsel over Halfdan Rasmussen-digte? Udskrive bøder? Nej, det er ikke relevant i sammenhængen, og det er at pisse tyrkeres kamp for ytringsfrihed op og ned ad ryggen at kapre denne historie til at handle om at børnerimene bliver udgivet i to udgaver, fremfor at der lige nu foregår regulær, faktisk undertrykkelse i Tyrkiet.

Carsten Hansen, Birte Pedersen, Palle Pendul, Katrine Damm, Jakob Lykkebo Østergaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange klassikere så som "Ivanhoe", "Robinson Crusoe", "Den sidste mohikaner", "En verdensomsejling under havet", og eventyr som Grimms (der i sin originale udgave er afsindig uhyggelig), ligesåvel som Bibelen (eller 'Bivlen' som Katrine siger) er blevet redigeret og tilpasset børneniveau.

Og lad os nu endelig ej heller glemme, hvordan 'kirkefædrene' i det fjerde århundrede redigerede selve bøgernes bog, så alle 'upassende' skrifter blev bortcensurerede.
Derefter kom mange i klammeri med kirkens udlægning, og dissenterede fra den ved at danne deres egne trosfællesskaber, der efterfølgende blev udlagt som kætterske.

Censur på det plan er undertrykkelse.
Ligesom i Tyrkiet, hvor straffen er fængsel og tortur.
At sammenligne det med et bogforlags dispositioner er komplet ude af proportioner.

Katrine Damm

Tak Eva, jeg kunne ikke lige på sidddende bag komme i tanke om andre eksempler ;)

Eva Schwanenflügel

Velbekomme Katrine, jeg kender kun alt for godt til hjernens besynderlige klap der ramler uforudset ned midt i det hele :-O

Måske skyldes min umiddelbare erindring af de klassiske værker, at jeg læste dem igen og igen som barn, og nærmest slog lejr på biblioteket i perioder ;-)