Læsetid: 6 min.

Afdøde Adorno hitter med beklemmende aktuelle overvejelser om højreradikalisme

Filosoffen Adornos 50 år gamle foredrag om »den nye højreradikalisme« er blevet en omdiskuteret bestseller i Tyskland. Man kan diskutere sammenhængen mellem kapitalisme og fascisme, men mange af hans overvejelser og advarsler sidder lige i leveren på nutidens højrepopulister
16. august 2019

Et foredrag fra 1967 om Pegida, fake news, Alternative für Deutschland, europæisk højrepopulisme og måske endda Trump?

Det lyder som en dårlig joke eller en skør anakronisme.

Men i den feterede tyske filosof Theodor W. Adornos foredrag Aspekter af den nye højreradikalisme, er det faktisk så tæt på at være virkelighed, at man her midt i AfD’s og den vestlige højrepopulismes optur må gnide sig mistroisk i øjnene, når man læser det brandaktuelle oplæg, som Adorno holdt på Wien Universitet i april 1967.

Omdrejningspunktet er det nynazistiske NPD, som var blevet grundlagt som samlingsbevægelse på den yderste højrefløj i 1964, altså bare 20 år efter den tyske verdenskrigs og Holocausts ubegribelige lavpunkt.

Hjulpet på vej af den første økonomiske recession efter det tyske ’Wirtschaftswunder’ – den økonomiske fremgang, som Vesttyskland oplevede i 1950’erne – rykkede NPD frem til 1968 ind i syv vesttyske delstatsparlamenter.

At det ultranationalistiske parti mod forventning røg lige under spærregrænsen ved valget til Forbundsdagen i 1969, kunne Adorno selvsagt ikke vide, da han holdt foredraget.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Alvin Jensen
  • Mihail Larsen
  • Britta Hansen
  • Steffen Gliese
  • Christian Mondrup
  • Jørn Vilvig
Olaf Tehrani, Alvin Jensen, Mihail Larsen, Britta Hansen, Steffen Gliese, Christian Mondrup og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Havde han skrevet sit manifest 30 år tidl. så var det endt på bålet, og han selv var blevet buret inde, eller måtte flygte.

Morten Hjerl-Hansen

Løsningen er at indføre et Humorministerium. Det mest morsomme ved en politiker er at han eller hun ikke *kan mærke hvad han eller hun gør*. Kunne en Støjberg *mærke hvad hun gjorde* da hun ville lave en ø for landsforviste? Kan ingen se det morsomme? Støjberg var *optaget af andre ting* og i sin fulde ret til som folkevalgt politiker at *arbejde for landsforvisningsøen*. Det er barokt. Vi skal have *kultiveret folkets følsomhed i forhold til alle de barokke ting der foregår i et demokrati* og det skal være Humorministeriets opgave. Det er bestemt ikke ideelt med et Humorministerium. Det ideelle demokrati ville være hvis der var varme hænder nok, færre konsulenter, en psykiatri der anstændigvis var på finansloven osv. Det er heller ikke ideelt med magtens tredeling men det var alligevel en god idé.

Læs mere:

https://www.othernewspaper.com/da/2019/08/18/ministeriet-for-offentlig-h...

Erik Bavngård Jensen

Horkheimer flygtede alene til USA, angiveligt uden Adornos vidende, mens Adorno først tog til England en tid senere, siden til Californien. Han blev i Tyskland længere end Horkheimer i en - skulle det vise sig - naiv tro på, at man kunne overleve.