En af dansk poesis mest særprægede forfattere, Simon Grotrian, døde onsdag aften af en aneurisme. Det meddeler hans forlag, Gyldendal. Simon Grotrian blev 57 år gammel og boede det meste af sit liv i og omkring Lemming tæt på Silkeborg.
Han debuterede i 1987 med digtsamlingen Gennem min hånd. Siden da blev det til mere end 40 poetiske værker, både digtsamlinger, salmer og bønnetekster. Simon Grotrians digte bar præg af både surrealisme, konkretisme og barokdigtning. Han var ikke bare en af de mest vildt associerende og en af de mest produktive danske digtere, han var også en af de mest eksplicit religiøse.
I et sjældent interview, den ellers meget private digter gav i Information i 2011, viser han det guldkors, han har rundt om halsen, frem, og siger: »Jeg har det på hele tiden, og det kan måske fortælle dig, at jeg har min tro helt inde på kroppen. Jeg har ikke proppet den ind i en kasse; den omfatter alting, og jeg er sat fri i den.«
Simon Grotrian har blandt andet modtaget Michael Strunge Prisen og Aarestrup-Medaljen. I 1995 tildeltes han Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.
Det var en trist nyhed. Gud være hans sjæl nådig.
"Men det er ved at briste nu
det hjerte, som jeg fik
det er ved at gå itu
og med en slutreplik
når Herren kalder på mig, vil
jeg svare med et støn
jeg beder til Vorherre, til
hans krone lyser grøn. "
(I morgen gælder alle hjerter, 2019)