Læsetid: 9 min.

Dødstrusler og mobning har lært 15-årige Freja, at berømmelse har sin pris – men hun holder fast i sin drøm

Det største, der kunne ske for Freja Bendtsen, ville være at blive tv-vært og et forbillede for unge. I tre år har hun arbejdet for at blive kendt gennem sociale medier. På den tid har hun allerede lært, at berømmelse har en bagside, og at ikke alle, hun møder, værdsætter hendes hobby
I Frejas teenageværelse står hendes Nikon kamera, et stativ og et spejl til at justere lyset. Hendes telefon brummer konstant løs med beskeder fra venner og andre unge, der vil høre, hvad hun laver, eller hvornår den næste video kommer op.

I Frejas teenageværelse står hendes Nikon kamera, et stativ og et spejl til at justere lyset. Hendes telefon brummer konstant løs med beskeder fra venner og andre unge, der vil høre, hvad hun laver, eller hvornår den næste video kommer op.

Jakob Dall

13. august 2019

10.000 følger med, når 15-årige Freja Bendtsen deler videoer af sit på mange måder helt almindelige teenageliv. Hun er lige blevet konfirmeret, har en kæreste og holder ferie med sine forældre og lillesøster.

»Godmorgen alle mine Bendtsnere. Klokken er lidt over ni, og jeg er lige stået op. I dag har jeg tænkt mig at tage jer lidt med på min dag,« siger hun til kameraet i en af sine mest populære videoer. Den er blevet set lidt over 24.000 gange.

Freja Bendtsen tager seerne med gennem en almindelig lørdag, hvor hun spiser havregryn med mælk, leger med sin lillesøster og tager toget for at besøge sin kæreste i Flakkebjerg ud for Slagelse. De går i Brugsen, kører på knallert gennem byen og får burgers på McDonald’s.

Hendes videoer ligner på mange måder det, som andre unge er blevet kendt på at lave. I videoer ligesom hendes tager de seerne med rundt til ferier, shopping eller en dag med computerspil. Når mere end halvdelen af de unge i dag er på YouTube dagligt, tror hun på, at man kan skabe en karriere gennem platformen.

»Lige nu er det bare en drøm. Men det bedste, der kunne ske, ville være at blive rigtig kendt. At blive vært eller komme i fjernsynet,« siger hun.

Jakob Dall

Freja bor med sine forældre og lillesøster i et rækkehus med gule mursten og tegltag i Gilleleje. I teenageværelset står hendes Nikon kamera, et stativ og et spejl til at justere lyset. Hen over sovesofaen hænger billeder af vennerne, og på væggene hænger papirlapper med inspirerende ordsprog.

»Det bliver svært, det ved jeg godt,« siger hun og lægger høfligt telefonen væk. Den brummer løs med beskeder fra venner og andre unge, der vil høre, hvad hun laver, eller hvornår den næste video kommer op.

Den ene dag klæder hun sig i nitter og sorte band-T-shirts, den næste i en lyserød sweater og guldøreringe. Det der med at have en fast stil, det betyder ikke så meget for hende. For hende er det vigtigste, at hun selv synes, det er pænt, og den smag kan godt ændre sig fra dag til dag.

»Jeg kan godt mærke, at jeg har ændret mig rigtig meget fra dengang, jeg var yngre. Jeg er lige begyndt at gå med sådan nogle T-shirts uden ærmer. Det ville jeg aldrig have gjort for et år siden,« siger hun.

Når man stadig går i folkeskole og er femten år gammel, er der mange ting, der ændrer sig. Indimellem kan det godt være lidt svært at stå midt i at skulle finde ud af, hvem man er, samtidig med, at 10.000 følger med.

»Hvis nogen skriver grimt om mit tøj eller mine smykker, så er jeg mere eller mindre ligeglad. Men når nogen skriver, at jeg er klam, så kan det godt være lidt svært,« siger Freja.

12-årigt hadeobjekt

Hvis hun har haft en dårlig dag i skolen og ser en grov kommentar under et billede eller en video, så er det svært »at lukke ude«. Da hun begyndte at udforske YouTube som 12-årig, lærte hun hurtigt, at tonen kunne være grov og urimelig. Det tror hun selv har rustet hende. Hendes møde med platformen startede egentlig med, at hun nysgerrrigt fulgte med i, hvordan andre unge delte videoer af sig selv.

»Det virkede sjovt og spændende. Noget man gerne ville være med i,« siger Freja.

Noget af det, der var rigtig populært, var at lave videoer med sin teenagekæreste. Et fænomen kaldet »Kæreste tag«, som vi i Information har beskrevet i en artikelserie. I videoerne svarer børn og unge på spørgsmål om hinanden og deres forhold. Om at være kærester, kysse og møde hinandens familier.

Det gjorde Freja også. Som afslutning på videoen kyssede hun sin kæreste. Det var et langt og inderligt kys på den der måde, som viser hele verden, at man er ung og nyforelsket. Og måske også lidt »kikset«, siger Freja og smiler lidt undskyldende over sit 12-årige jeg.

Jakob Dall

Hendes forældre vidste godt, at hun lagde videoen ud. Det ville været »mærkeligt«, hvis de havde forbudt hende at lægge den ud, siger hun. For kysset var så lille en del af den flere minutter lange video, og det var jo noget, de gjorde hele tiden. På gaden, i supermarkedet, toget og på værelset. Og dengang var det alligevel kun hendes venner, der fulgte med på hendes kanal. Hun tænkte ikke over, at videoen ikke bare var en del af deres leg, men også kunne komme ud til mange flere.

I en sms skrev en ven til hende, at en ældre og mere kendt youtuber havde set hendes video. Han brugte det i en sammenklipning, han kaldte »De værste danske videoer nogensinde«.

»De bevæger bare tungen inde i hinandens munde. Det er sgu da ikke sådan man gør, ej. Det der, det er bare ulækkert,« siger den dengang 16-årige dreng i videoen.

Som videoklip af børn, der kysser, eller fnisende fortæller om de bedste sider af hinanden, ruller, underholder han seerne med sine kommentarer. Undervejs siger han, at børnene ikke burde dele sådanne videoer, for de ved ikke, hvad der kan ske med dem.

Hans video blev set mere end 300.000 gange før han for et par måneder siden fjernede videoen, da Information beskrev indholdet. I mellemtiden nåede den ud til mange flere, der ville profitere på Frejas »kiksede« kys. I dag føles det umuligt og uoverkommeligt at holde øje med, hvor mange og hvem, der gør nar ad hende, fortæller hun.

Fra at være en ukendt 12-årig pige, der var glad for at gå i skole, lege min sin lillesøster og passe sit fritidsjob i Gilleleje, blev hun pludselig en, andre unge stoppede eller råbte efter på gaden.

Hun fik beskeder fra ældre elever om, at hun ville blive bundet og lagt på togskinnerne, og at hun skulle »hoppe ud fra en bro«. Andre skrev, at hun ville få tæsk, hvis hun viste sig på stien til skolen, fortæller hun.

»En dag kom jeg ud i skolegården, og så blev jeg omringet af otte piger fra 9. klasse, der råbte ad mig og sagde, at jeg var klam. At det var min egen skyld, at videoen blev delt,« siger Freja om en skoledag i 7. klasse.

I dag har hun slettet beskederne, og det har hun aftalt med sine forældre, at hun gør med alle dem, der ikke bliver meldt til politiet. Men skyldfølelsen sidder stadig i hende i dag. Hun siger flere gange, at det var en kikset video, at det var hendes egen skyld, og at hun ikke burde have delt klippet.

»Men det vidste jeg jo ikke dengang,« siger hun til sidst.

Mobber aldrig (igen)

Det var ellers svært nok at være på vej ind i teenageårene i forvejen. Når det føltes, som om at hele verden grinede ad hende og ingen kunne lide hende, blev det hele meget uoverskueligt. Hun begyndte at lukke sig inde og havde ikke lyst til særlig meget. Så var det, at en anden youtuber fandt på, at de kunne mødes og lave en parodi på hendes video.

»Jeg prøvede at spille med og sige, at jeg selv godt kunne se, at videoen, jeg havde lavet, var åndssvag. Jeg prøvede at komme ind i varmen igen, fordi der ikke var nogen, der kunne lide mig,« siger Freja.

Freja glemte bare, at hun ikke var den eneste i videoen. Drengen, hun kyssede med, som hun ikke længere var kærester med, blev nu taget som gidsel i hendes nye video. Ekskæresten havde blandt andet problemer med rysteture, og det imiterede de i den nye video.

»Der skete det modsatte af, hvad jeg troede. Alle blev mere sure på mig, og jeg fik flere trusler, fordi jeg gjorde grin med ham,« siger hun.

Ekskæresten blev vred og såret over, at han nu blev centrum for endnu en viral video. Det forstår hun »virkelig godt«, siger hun og ser lidt ned i jorden. Hun fumler igen med telefonen, retter på sin halskæde og leder lidt efter ordene. For hvad skal man egentlig sige, når man godt ved, at man har dummet sig.

»Det var aldrig min mening at lave noget, som kunne såre andre. Jeg har lært det, men det kan godt være svært at vide, hvor grænsen går,« siger Freja.

Privat-Freja skal skjules

Der er sket meget på de snart tre år, der er gået, siden videoen kom ud. Freja er blevet ældre, og hun har lært af sine fejl, men en ting er ikke forandret: Drømmen om at blive kendt.

»Det er ikke alle unge, der vil være et kendt ansigt. Man skal kunne holde til meget,« siger Freja, mens telefonen skifter hænder og bliver vendt og drejet.

Den brummer stadig løs, mens vi taler sammen. 36 personer har skrevet til hende på Snapchat i løbet af den seneste time. Nogle af dem er fra venner, men mange er fra mennesker, hun aldrig har mødt. De skriver, fordi de har en »streak« sammen, forklarer hun. Det betyder, at der ud for deres navne i Snapchat står, hvor mange dage i streg, de har skrevet sammen. Lige nu er hendes rekord 862 dage med en veninde.

»Nogle gange sender man bare et billede af en sko eller gulvet til den anden. Det handler bare om at holde den i gang,« siger hun.

Jakob Dall

Før plejede alle beskederne at være hadefulde, men dem er der langt imellem i dag. Nu kommer der mest »almindelig kritik«. Men hun har lært af episoden, at det hurtigt kan skifte, og at man skal være hårdfør, hvis alles øjne kan følge med i alt, hvad man laver. Derfor har hun indført regler og rammer for sig selv.

Hvis det hele bliver for meget, lægger hun ’bare’ telefonen fra sig. Det virker lidt nemmere at sige end at gøre, som beskederne kommer ind. Det er hendes eget valg, skynder hun sig at sige, da hun igen lægger telefonen under en pude. Indimellem sætter hun indstillingerne sådan, at fremmede kan skrive til hende. Det giver hende en følelse af kontrol, og hun kan bedre forberede sig på, hvornår der kan komme ubehagelige beskeder.

I dag har hun en ny kæreste, som hun har lært at kende en aften, hvor hun havde åbnet sin profil, sådan at fremmede kunne skrive til hende. Han havde hørt om hende og var nysgerrig efter at finde ud af, hvem hun i virkeligheden var. Så skrev han til hende på Snapchat, og siden har de været uadskillelige på den måde, som kun 15-årige kan være det.

Han har fået lov at lære »den rigtige Freja« at kende. Den Freja, der også kan være ked af det, eller bare have en dårlig dag. Det deler hun ikke med internettet.

»Det er også, fordi jeg har set, at andre bliver kaldt opmærksomhedskrævende, når de gør det. Jeg har ikke lyst til at få ubehagelige kommentarer om den slags,« siger Freja.

En svær vej til berømmelse

Når hun næste år skal videre i gymnasiet, bliver det ikke på det lokale, der ellers virker som det oplagte valg, når man bor i Gilleleje. Der går nemlig de elever, som mobbede hende, da de gik i 9. og hun i 7. klasse.

»Nu har jeg jo oplevet, at de spyttede og kastede dåser efter mig. Så dem vil jeg ikke gå med,« siger hun.

I stedet håber hun at starte på en frisk på gymnasiet i Hillerød. Også selv om det vil give hende næsten en times transporttid hver vej.

»Det sætter nogle begrænsninger, at jeg ikke vil gå der, for det ville være meget nemmere, men nu har jeg sat mig for, at det vil jeg ikke,« siger Freja.

Jakob Dall

I dag bliver hun med sine 10.000 følgere betragtet som en mindre youtuber. Men drømmen om at blive rigtig kendt overskygger alt.

»Jeg kan få muligheder og oplevelser, jeg ikke ville have fået, hvis jeg bare var Freja. Hvis jeg ikke havde YouTube,« siger hun.

Efter gymnasiet vil hun søge videre på en journalistuddannelse eller noget andet, der kan få hende ind i medieverdenen.

»Den store drøm er at blive rigtig kendt. At jeg bliver et forbillede eller får andre til at smile.«

– Hvad er det vildeste, der kunne komme ud af at være kendt?

»At blive vært i fjernsynet,« siger hun og griner med et drømmende blik.

Serie

Nutidens unge er ...

Hvem er den generation af unge mennesker, der lige nu vokser op under konkurrencestatens præstationskrav: Hvad drømmer de om? Hvad frygter de for? Og hvad vil de med verden?

Hen over sommeren møder vi unge danskere, der hver især forsøger at finde deres plads i fællesskabet.

Seneste artikler

  • 17-årige Cebine Ragn er færdig med at føle sig dum

    23. august 2019
    HTX-eleven Cebine Ragn har brugt et par år på at overvinde frygten for at stille spørgsmål og afsløre, at hun ikke ved alt. I sidste afsnit af kulturredaktionens serie om danske unge møder vi hende på en Biotech Camp, hvor hun bruger en uge af sin ferie, fordi naturvidenskab er hendes største interesse overhovedet. Hun vil gerne forstå, hvordan universet virker, og det kræver, at man tør række fingeren i vejret og spørge
  • »Jeg er bange for, at jeg ikke har nydt gymnasietiden nok. Og nu er jeg ved at blive voksen«

    2. august 2019
    Kan man gå i gymnasiet uden at drikke alkohol? Hvordan skal man fungere, når en af de tætteste veninder fra det land, man flygtede fra som lille, dør? Det er nogle af de spørgsmål, 19-årige Zahra Mehrwarz har måttet tage stilling til i løbet af sine tre år i gymnasiet
  • 15-årige Simon Bangsgaard skal være landmand. Selvfølgelig skal han det

    26. juli 2019
    Simon Bangsgaard på 15 forbereder sig på at skulle overtage den fædrene gård i Thy, hvor generationer af familiemedlemmer før ham har dyrket jorden, malket kvæget og passet skæbnen. Mens andre unge er i tvivl om, hvad de vil, har Simon længe vidst det: Han skal være landmand. Selvfølgelig skal han det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Smil, du er på, Freja Bendtsen

Kan du ikke blive andet, kan du altid blive 'publikumsudvikler' på det mindst ringe dagblad i DK, som er tilbage, når aviskrigen om nye abonnenter er overstået for denne gang * - *