Læsetid: 10 min.

’Vi holder børn i koncentrationslejre, men for mine egne børns skyld må jeg bevare håbet’

Colson Whitehead fik et globalt gennembrud med ’Den underjordiske jernbane’. Nu er han aktuel med en ny grum og ’trumpsk’ fortælling om et sadistisk ungdomshjem, der er inspireret af virkelige hændelser – og trækker forbindelseslinjer fra slaveriets tid frem til 1960’ernes og dagens USA
 »Overalt, hvor man sætter korrupte og ondsindede autoritetsfigurer i spidsen for et system, der får ansvaret for at håndtere uskyldige og magtesløse mennesker, ender man med resultater som det her: en skole, der drives som en plantage for slaver,« fortæller Colson Whitehead.

 »Overalt, hvor man sætter korrupte og ondsindede autoritetsfigurer i spidsen for et system, der får ansvaret for at håndtere uskyldige og magtesløse mennesker, ender man med resultater som det her: en skole, der drives som en plantage for slaver,« fortæller Colson Whitehead.

Jerker Ivarsson

16. august 2019

Det er en strålende sommerdag i året 2019, og Colson Whitehead sidder i midtown-Manhattan og lader tankerne flyve tilbage til den gang, han fik ideen til sin nye roman, The Nickel Boys.

»Det var i sommeren 2014,« husker han – »og vi stod midt i en barsk periode med racespændinger og politibrutalitet. Michael Brown blev skudt ned af en hvid strisser i Ferguson, Missouri. Eric Garner, som havde solgt smuglercigaretter, blev kvalt af en anden politimand. Men ingen fra politiet blev draget til ansvar. Der var ingen disciplinærsager. Ingen kom i fængsel. Så var det, jeg stødte på historien om Dozier-skolen«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu