Læsetid: 3 min.

Information skriver det 21. århundredes danske litteraturhistorie

Litteraturredaktør Peter Nielsen fortæller om, ’20 før 20’, Informations eget forsøg på at fortælle litteraturhistorien fra 2000 til 2019 - år for år. Den begynder i år 2000, hvor forfatteren Claus Beck-Nielsen gik undercover som hjemløs
Forfatteren Claus Beck-Nielsen gik undercover som hjemløs og skrev om det i Information og Ekstra Bladet – en mediebegivenhed, der rystede grænserne mellem journalistik og kunst, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen.

Forfatteren Claus Beck-Nielsen gik undercover som hjemløs og skrev om det i Information og Ekstra Bladet – en mediebegivenhed, der rystede grænserne mellem journalistik og kunst, skriver litteraturredaktør Peter Nielsen.

Sif Meincke

29. august 2019

Da forfatteren Claus Beck-Nielsen i år 2000 gik undercover som hjemløs og reporterede om det i Information og Ekstra Bladet var det i første omgang en mediebegivenhed, der rystede grænserne mellem journalistik og kunst.

I anden omgang blev det optakten til et af nullernes vigtigste og mest eksperimenterende forfatterskaber, ligesom det flere år frem skabte rystelser i den danske litteratur og udstak en ny mulig kurs for litteraturen i grænselandet mellem virkelighed og fiktion. Relationen mellem virkelighed og fiktion skulle vise sig at blive en af de mest frugtbare og det måske vigtigste træk ved litteraturen i de kommende årtier.

Det er altid en udfordring at bedømme og vurdere, mens litteraturen finder sted. Men når man ved afslutningen af århundredets andet årti forsøger at kigge tilbage og gøre status på dansk litteratur, er der ikke tvivl om, at Claus Beck-Nielsens eksperiment står som en central begivenhed i det 21. århundredes danske litteratur. Historien om den periode, altså de to første årtier af det enogtyvende århundrede, er endnu ikke skrevet i nogen samlende form. Det har Information besluttet sig for at gøre noget ved fra og med i dag og de næste mange uger frem mod årsskiftet.

Ikke ved for vores læsere at præsentere en traditionel litteraturhistorie centreret omkring forfatterskaber eller epoker, men derimod en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det indeværende århundrede. Vi kalder projektet ’20 før 20’, fordi vi giver vores læsere de seneste 20 års danske litteraturhistorie fortalt gennem 20 afgørende begivenheder og inden år 2020. Bidragene er alle skrevet af Informations kritikere Erik Skyum-Nielsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Tue Andersen Nexø.

Vi tøver ikke med at kalde det et dannelsesprojekt, samtidig med at vi går helt nye veje i formidlingen. Jeg kan godt garantere, at sådan en nyere dansk litteraturhistorie findes der ikke magen til.

Som Erik Skyum-Nielsen redegør for i sin introduktion til hele serien, så findes der mange forskellige måder at skrive litteraturhistorie på. Ja, litteraturhistorien har i sig selv en historie. Fælles for de mange bestræbelser er groft sagt, at de enten har enkeltforfatterskabet eller en historisk periode i centrum af gengivelsen. Værk over for social- og mentalitetshistorie. Ud fra den skabelon er de fleste danske litteraturhistorier gennem tiden skrevet.

Den nye litteraturhistorie, vi her præsenterer, henter nok inspiration fra nye, alternative modeller for at skrive litteraturhistorie, hvor man eksempelvis suspenderer traditionel litterær kronologi eller, i forsøg på at lægge afstand til epoker og periode, går encyklopædisk til værks.

Den tilbyder også et afgørende andet blik, idet den ikke hænger litteraturen op på et periodebegreb, en generationsmodel eller enkeltportrættet, men søger at fokusere på litteraturens hændelses- eller begivenhedskarakter – altså det øjeblik, situationen, hvor noget nyt sker, bliver synligt og spreder sig som ringe i vandet.

Hvad er en begivenhed i den sammenhæng? Det kan være en afgørende performance, en festival, der sætter sig dybe spor i den følgende tids kunstforståelse eller en helt ny måde at læse op på. En begivenhed kan også være det øjeblik, hvor flygtningeproblematikken for alvor bliver et emne for dansk litteratur, eller når klimakrisen bliver behandlet på en særlig ny måde og med nye indsigter.

En begivenhed kan også være Anders Fogh Rasmussens tale til forfatteren Jens Smærup Sørensen i forbindelse med, at han modtog De gyldne laurbær. Eller en begivenhed kan være balladen i forbindelse med udgivelsen af Jørgen Leths bog Det uperfekte menneske. Eller en begivenhed kan være, da den danske litteratur igen for alvor i begyndelsen af nullerne genopdager hjemstavnen.

Et af de store temaer og debatter på tværs af alle år i de tyve år, vi skriver om, er forholdet mellem liv og skrift, mellem sandhed og fiktion. Tendensen går under navnet autofiktion og tager afsæt i konkrete bøger og forfattere, men det giver så meget mere mening at afdække den som en begivenhed, der forgrener sig, har en forhistorie og siden får stadigt nye udtryk og former, frem for at fokusere på enkeltpersoner.

Men se selv og vurdér. Det hele begynder i dag og fortsætter året ud. Første afsnit af det enogtyvende århundredes danske litteraturhistorie får du i dag med Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensens gennemgang af år 2000.

Serie

20 FØR 20: Information skriver dansk litteraturhistorie

Information skriver det 21. århundredes danske litteraturhistorie. De 20 største begivenheder i de 20 år op til 2020 fortalt i 20 afsnit af Informations kritikere Erik Skyum-Nielsen, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen og Tue Andersen Nexø.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
” ---- søger at fokusere på litteraturens hændelses- eller begivenhedskarakter – altså det øjeblik, situationen, hvor noget nyt sker, bliver synligt og spreder sig som ringe i vandet”.

Betydningen af autofiktion og debatten om autofiktion fremhæves i artiklen, men med vægten på litteraturens hændelses – eller begivenhedskarakter.

Er det, for mig at se velvalgte perspektiv, i dagens artikel ” I år 2000 gik Claus Beck-Nielsen undercover som hjemløs og rystede dansk litteratur” ikke med til at afmontere autofiktion som et begreb, der hører hjemme i litteraturen, ved i højere grad at placere det i samtidskunsten i bred forstand?

Set som en konsekvens af voldsomme forandringer i især mediebilledet, men også i institutionernes måde at fungere på, bl.a. i samspil med medierne, og under hensyn til bl.a. en række kommercielle forhold, der har noget med den kapitalistiske økonomi (og oplevelsesøkonomi) at gøre?

Når værket såvel består i at skabe begivenheder i verden, som for bagefter at skrive om det, er vi langt fra det lukkede værkbegreb knyttet til et afsluttet produkt (bogen), hvor den forudgående proces sådan set er ligegyldig for oplevelsen og vurderingen af værket.

” Kunsten består i at skabe begivenhederne i verden for bagefter at skrive om dem”.

” ---- skellet mellem virkelighedens stof og fiktionens form ret systematisk opretholdes. Grænserne opløses ikke så meget, som de drages på nye måder. På sin vis resulterer det lige så meget i en slags antifiktion som i en, med Helt Haarders ord, radikal autofiktion”.

”Men også af performancekunstens længere historie for at bruge sproget – performativt – til at skabe frem for beskrive begivenheder, af billedkunstneriske avantgardepraksisser i det hele taget – og derigennem af det tyvende århundredes historiske avantgarders generelle forsøg på at opløse skellet mellem liv og kunst”.

Hører autofiktion som praksis ikke snarere hjemme i sammenhæng med billedkunstneriske avantgardepraksisser, end det hører hjemme i litteraturen?

Nedenfor en henvisning til nogle artikler med relaterede debatter, der kan sætte ovennævnte betragtninger i perspektiv.
https://www.information.dk/mofo/velkommen-aarets-vigtigste-litteraere-debat
https://www.information.dk/moti/anmeldelse/2017/08/omkring-vaerket-bag-b...