Læsetid: 4 min.

’Inglourious Basterds’ er en jødisk hævnfantasi, hvor filmkunsten redder verden

Hitler og nazitoppen brænder ihjel i en parisisk biograf i Quentin Tarantinos sjette film, ’Inglourious Basterds’, som frækt insisterer på at skrive sin helt egen verdenshistorie
Hvor de fleste andre kontrafaktuelle historier forestiller sig en mørk og trist verden, er ’Inglourious Basterds’ et anderledes optimistisk forsøg på at skrive historien om. Filmens helte formår at gøre kål på Hitler og resten af nazitoppen ved at spærre dem inde i en biograf i Paris og brænde den ned til grunden.

Hvor de fleste andre kontrafaktuelle historier forestiller sig en mørk og trist verden, er ’Inglourious Basterds’ et anderledes optimistisk forsøg på at skrive historien om. Filmens helte formår at gøre kål på Hitler og resten af nazitoppen ved at spærre dem inde i en biograf i Paris og brænde den ned til grunden.

Richard Mosse. Courtesy of the artist

13. august 2019

I slutningen af Inglourious Basterds (2009) lykkes det filmens helte at gøre kål på Hitler og resten af nazitoppen ved at spærre dem inde i en biograf i Paris og brænde den ned til grunden. Faktisk er det nitratfilm, et nærmest eksplosivt brændbart materiale, antændt af den fransk-jødiske biografejer Shosanna (Mélanie Laurent), som sætter fut i fejemøjet.

Det er en vild slutning, som samtidig er dybt tilfredsstillende, netop fordi man ved, hvor mange forfærdelige ting, nazisterne nåede at foretage sig inden krigens afslutning i den virkelige verden, og hvor mange mennesker de nåede at slå ihjel. Det er også et frækt stykke kontrafaktisk historieskrivning, som det er svært ikke at nyde med et stort smil om munden, fordi Quentin Tarantino og filmen i dén grad gør sig fortjent til den.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er der en vis berøringsangst med den israelske undertrykkelse af palæstinenserne, så det er tryggere og mere heltemodigt at begå en film om dengang?

Espen Bøgh, Pietro Cini og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Virkelig? Jeg troede den jødiske hævnfantasi er det den selvudnævnte jødiske stat Israel igennem 70 år har udsat, og fortsætter med at udsætte, palæstinenserne for?

Bliver der en verdenshistorie efter det 2100 århundrede, som vi kan genkende og relatere os til, ligesom i fortiden?

Mængden af film der omskriver alt hvad kan omskrives til brugbare film, som kan vises i biograferne, bliver det lystigt i vor tid, - og bliver den "sandhed / virkelighed" vi måske i stedet skal acceptere som historisk.

Science-fiction film er heldigvis fortsat science-fiction, - og måske alligevel ikke ret meget længere, med alle de film om tegneseriehelte, der i den moderne tekniks greb pludselig bliver nærmest virkelige, - Spiderman, hele Avenger holdet, og som et ekstra jordbær på flødeskummet er selveste Thor og den nordiske mytologi med på hele holdet, der skal frelse jorden.

Ingen mulig helt skal være udeladt for det godes tjeneste sammen med disse helte, så selv samuraier og ninjaer og deres kampkunst blandet lystigt med i pærevællingen for at holde gryden i kog, - der skal jo sælges billetter for at studierne kan producere den næste elendige T-film, hvor de sidste nye tekniske overmenneskelige kampdragter er med iblandt de frelsende helte.

Det bliver måske de eneste referencepunkter de næste generationer har om fortiden - og en drøm om hvordan den blev sådan, - og blev til deres verdenshistorie som næste generation alene vil referere til som virkelighed.