Interview
Læsetid: 6 min.

Maradona mistede det, han elskede, da det blev en karriere – lige som Senna og Winehouse

Britiske Asif Kapadia har efter at have lavet fascinerende dokumentarfilm om Ayrton Senna og Amy Winehouse kastet sig over den blændende dygtige, argentinske fodboldspiller. Information har talt med Kapadia, der i ’Diego Maradona’ skildrer titelpersonens storhed – og ikke mindst fald
Filmen ’Diego Maradona’ har premiere i næste uge.

Filmen ’Diego Maradona’ har premiere i næste uge.

Angel Films

Kultur
30. august 2019

Der er ingen i fodbold, der har gjort eller kommer til at gøre det samme som argentinske Diego Maradona, der op gennem 1980’erne var den største og bedste fodboldspiller, en regulær troldmand på banen, verden endnu havde set.

Det siger den britiske filminstruktør og dokumentarist Asif Kapadia, da jeg på årets Copenhagen TV Festival møder ham for at tale om hans nye dokumentarfilm, Diego Maradona.

»Han er det største navn fra min generation,« siger 47-årige Kapadia.

»Der er ingen i fodbold, der er større eller mere kontroversiel eller kompleks eller udfordrende eller vanskelig eller drilsk end ham. Han gjorde ting, som ingen andre har gjort. Da han vandt det italienske mesterskab sammen med Napoli, der aldrig før havde vundet … ingen kommer til at gøre noget lignende igen. Fodbold har forandret sig for meget.«

Maradona var det, Kapadia kalder for en analog fodboldspiller. I dag er alt blevet så digitalt, perfekt, rent og pressestyret, men argentineren gjorde, hvad han ville. Han gik i byen, når han havde lyst til det, han trænede ikke, og han lignede ikke ligefrem en sportsmand på topniveau. Men han var alligevel verdens bedste spiller.

Almindelige mennesker

At lave en film om Diego Maradona, der i dag er blevet 58 år gammel, har Asif Kapadia gerne villet siden 1990’erne, hvor han læste den første bog om fodboldspilleren. Det, instruktøren selv kalder en »dum dagdrøm«, blev en realitet takket være to andre opsigtsvækkende dokumentarfilm, han har lavet: Senna om formel 1-racerkøreren Ayrton Senna og den oscarvindende Amy om sangerinden Amy Winehouse.

»Maradona havde set Senna og kunne godt lide den. Amy blev en stor succes, og så fik jeg muligheden,« siger Kapadia.

»Generelt er jeg ikke fan af fodboldfilm. De er svære at lave, så jeg håbede, at der selvfølgelig ville være fodbold, men også drama i Maradonas liv. Det er grunden til, at det kan blive til en film. Diego Maradona handler også om Napoli, Italien og et bestemt tidspunkt i historien.«

– Handler den også om fodboldens uskyldstab – dengang hvor penge for alvor blev en styrende faktor?

»Måske mellem linjerne. I hvert fald handler den om, hvordan det var engang. Det er det, jeg mener med analog. Det var sådan, livet var dengang. Sådan så det ud, når man tacklede, sådan så banerne ud, sådan lød boldene. Det var på en måde almindelige mennesker, som spillede fodbold og blev succesfulde og rige, men de var ikke milliardærer eller store virksomheder som i dag.«

Angel Films

To sider af Diego Maradona

Diego Maradona var samtidig et menneske, som begik fejltagelser, og det gør ham kun endnu mere interessant som hovedperson i en film, der følger hans vej fra talentfuld, uskyldig dreng, der forsørger sin familie med sit fodboldspil, over nationale og internationale mesterskabstitler til en midaldrende mand med misbrugsproblemer.

Asif Kapadia er en grundig herre, og ligesom Senna og Amy består Diego Maradona af en lang række velvalgte, afslørende arkivklip, der kombineret med nye interview med Maradona selv og menneskene omkring ham fortæller en både fascinerende og kompleks historie om storhed og fald.

En af motorerne i filmen er dynamikken mellem privatpersonen Diego – den søde, rare fyr, der tager sig af familie og venner – og så den offentlige, noget arrogante persona, Maradona, som bliver mere og mere markant og dominerende, efterhånden som fodboldspillerens berømmelse og rigdom vokser, og han stort set ikke kan få lov til at være i fred.

»I en hvilken som helst film har man brug for konflikt og drama,« siger Kapadia.

»I Senna fandt vi ud af, at der var en rival, Alain Prost. Han var fransk, Senna var brasiliansk, og de var meget forskellige i deres livsstil, og hvordan de talte og så ud og kørte. I Amy var der personer, som tilsyneladende ikke altid ville hende det bedste, og man forstod, at sangene handlede om dem. Det var svært at finde mennesker, som reelt kunne bestemme, hvad Maradona skulle gøre. Det hele foregik inden i ham. Men han havde to sider, hvilket jeg også fik understreget, når jeg talte med menneskene omkring ham.«

Der findes et interview med den 17-18-årige fodboldspiller, der omtaler sig selv i tredje person som Maradona. Dengang havde han stadig et glimt i øjet, men med tiden forsvandt det, fortæller Kapadia.

»Man spørger sig selv hvorfor, og med det in mente ser man på nogle af de ting, han gjorde senere i livet, og så begynder man at forstå, at det var Maradona, ikke Diego, der gjorde det.«

Kun menneskeligt

– Er Diego Maradona en tragedie?

»Der er en masse tristhed i den, og hvis der er en tragedie i den, handler det om, at han hele sit liv gerne ville have en dreng, en søn, som også skulle hedde Diego, opkaldt efter ham selv og hans far og bedstefar. Men gennem 30 år nægter Maradona at anerkende den søn, han har fået med en elskerinde. Det er tragisk. Den smerte, han påfører sig selv, sin partner, drengen, drengens mor, sine egne døtre, og alle de løgne, han lever med i 30 år – de begynder samtidig med, at hans stofmisbrug begynder. Det kan være et tilfælde, men det tror jeg ikke på.«

– Man får fornemmelsen af, at Maradona faktisk er godt begavet, og alligevel tager han så mange dumme beslutninger omkring sit privatliv, sit forhold til den napolitanske mafia og sit stofmisbrug.

»Det er kun menneskeligt. En af grundene til, at det er interessant at lave dokumentarfilm som denne, er, at sandheden og menneskers sande jeg er så meget mere komplekse end fiktive figurer. Maradona er nemlig ikke dum. Men han er også stolt, og det er, som om hans Maradona-agtighed, der gør, at han aldrig kan vise svaghed eller indrømme, at han begår fejl, er skyld i hans fald.«

Bare ham og en bold

– Der løber en rød tråd gennem dine dokumentarfilm. Hovedpersonerne har alle et stort talent og bliver ødelagt af berømmelsen og alt det, der følger med. Maradona bliver tilbedt som en gud i Napoli. Det kan intet menneske vel håndtere uden at miste jordforbindelsen.

»Hvordan undgår man at blive skør og miste sig selv? Diego Maradona er bestemt en advarende fortælling. Den handler om, hvad der sker, hvis man har et talent. Jeg er bekymret for børn, der bliver berømte og rige. Som ikke har en normal barndom, hvor nogen siger fra over for dem, og hvor de kan kludre i det og begå fejltagelser, uden at nogen griner ad dem.«

Asif Kapadia kan også se ligheder mellem tre talentfulde mennesker, som bare gerne vil lave det, de er gode til, og som ikke bryder sig om alt det, der følger med.

»Sennas svaghed er, at han er genial og vil køre ræs. Han kan ikke stoppe og nægter at give op. Det er det, der gør ham stor, og det er det, der ender med at koste ham livet. Han er nødt til at køre racerløb, fordi det er måden, han udtrykker sig på,« siger instruktøren.

»Sennas favoritmodstander var en gokartkører, fordi der ikke var politik eller penge involveret. Det handlede bare om at køre ræs – om livets enkelhed og glæden ved at gøre noget. Noget af det værste, der kan ske, er, hvis ens glæde bliver ens karriere, og karrieren overtager, og man mister det, man elsker.«

Og det sker for dem alle tre.

»Det bedste for Amy ville have været at synge i små jazzklubber. Hun ville være blevet utrolig, fordi hun ville have følt sig fri. Det samme med Maradona. Han føler sig fanget. Han er lykkeligst, når han er alene med en bold og jonglerer med den i timevis. Han har ikke brug for en holdkammerat eller et mål. Det er bare ham og en bold.«

’Diego Maradona’ har premiere i næste uge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor folk dog er så fascinerede af noget så ligegyldigt.

David Zennaro

At fejle er jo menneskeligt, så hvorfor kan du ikke forstå det?

Det lyder som en utrolig interessant film. Mennesker er komplekse skabninger og livet kan være grufuldt, genialt, smertefuldt og smukt. Det er meget forståeligt at så mange mennesker er fascineret af Diego Maradona's liv og bedrifter. Han var en gudsbenådet fodboldspiller, som samtidig var et menneske på godt og ondt. Derfor kan mange spejle sig i ham. For vi er alle mennesker på godt og ondt.