Listen over punkterne i det medieforlig, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti indgik i juni, 2018 er lang. I dag er mange af punkterne lagt i dybfryseren, indtil et nyt medieforlig er stablet på benene af kulturminister Joy Mogensen. Og det sker først næste år.
Lige efter nytår kommer vi til at se og høre det borgerlige forlig. Det sker 1. januar, når første del af nedskæringen af DR føres ud i livet: Tre tv-kanaler (DR3, DRK og DR Ultra) og to DAB-radiokanaler (P8Jazz og P6Beat) forsvinder. Sammen med knap 400 DR-medarbejdere.
Allerede 1. november mærker vi så en anden af forligets konsekvenser: Her går den nye statsbetalte FM-radiokanal Radio4 i luften fra hovedkvarteret i Aarhus. Samme dag skal vi skifte fra FM til det digitale DAB, hvis vi vil lytte til Radio24syv, eller noget der ligner. Det kræver en DAB+radio, som man skal købe.
Langt de fleste biler har ikke en indbygget DAB. Hvis man lytter via nettet, er der ingen problemer. De lidt ældre lyttere, der elsker taleradio, får fordoblet antallet af talekanaler ud over DR’s P1.
Og så skal vi alle i 2020 betale endnu mindre i licens som et led i dens gradvise afskaffelse. I år faldt licensen fra 2.527 kroner om året til 1.927 kroner. Næste år falder den tilsvarende. Til gengæld vil de fleste bytte licensbesparelsen med en tilsvarende skatteforhøjelse.
Hvad er der sket, og hvad kan der ske med hovedpunkterne i det medieforlig, som der ikke længere er politisk flertal for?
Skatten afløser gradvist licensen
Denne ændring er allerede iværksat, og licensen er helt væk i 2023. Den var ikke en del af medieforliget. Beslutningen blev – sammen med nedskæringen af DR – taget i Finansministeriet efter en proces mellem finansministeren og Dansk Folkeparti, hvor medieordførerne og Kulturministeriet stort set var uden for døren. Finans- og nedskæringsaftalen blev gjort til en forudsætning for at deltage i medieforligsforhandlingerne, så hele Venstrefløjen, inklusive Socialdemokratiet, var ikke med.
Nedskæringen af DR
Den første halve milliard af besparelserne på i alt 776 millioner er indeholdt i den første DR-spareplan, som DR annoncerede for knap et år siden. Spareplan nummer to til 270 millioner, bliver blodig, hvis den gennemføres fuldt ud.
Regeringens forståelsespapir lover en »styrkelse af public service«. Det betyder formentlig, at man vil forsøge at lette, måske fjerne spareplan nummer to. Derfor har DR udsat sin udmelding om detaljerne i næste spareplan til efteråret 2021 i håbet om, at den bliver mindre eller helt bortfalder. Det sidste virker usandsynligt, men en halvering er inden for rækkevidde.
Oprettelse af en ny tv-kanal
Medieforliget afsatte 50 millioner kroner årligt de næste fire år til en ny tv-kanal »med kulturindhold og folkeoplysning«. Den skal ligge vest for Storebælt, men spørgsmålet er, om den overhovedet bliver til noget.
Regeringsskiftet har betydet, at den foreløbig er lagt i mølposen. Der er heller ikke nogen, der har efterspurgt den. Hvis den skrottes, får Kulturministeren 50 millioner til reduktion af DR-spareplanen. Mon ikke det sker?
FM4 vest for Storebælt
Den FM-kanal, der siden 2011 har huset Radio24syv, skulle bo og have 70 procent af medarbejderne bosiddende vest for Storebælt. Det udelukkede effektivt 24syv. I stedet gik kanalen til et nyt konsortium af regionale og lokale aviser, kaldet Radio4, der går i luften 1. november. Ledelsen består indtil videre af to forhenværende DR-direktører og en tidligere DR-redaktionschef.
Vi kender ikke de konkrete programplaner, men ambitionen er tydeligvis regional og lokal forankring. Den nye regering kunne have stoppet processen, men valgte at lade den køre.
Oprettelse af en ny digital radiokanal
DAB-Kanalen skulle først være en kanal med kulturstof, lidt reklamer og klassisk musik – også vest for Storebælt. Men i sidste øjeblik – den 2. maj i år – blev det lavet om, så den fik en profil, der i den grad lignede Radio24syvs. Med lidt mere kultur, men uden Mozart. Den må godt ligge i hovedstaden.
Eneste ansøger synes at være Radio24syv. Pris: 70 millioner kroner årligt. Kulturministeren kunne have stoppet udbuddet, men valgte at lade det køre, men fjernede reklamemuligheden, hvilket fjerner 4-5 millioner kroner fra budgettet.
24syv skal forsøge at lave samme slags radio som før, men med godt tyve millioner kroner mindre – og med udsigt til færre lyttere, fordi DAB indskrænker lyttertallet – ikke mindst under bilkørsel, da der kun er indbyggede DAB-radioer i meget få biler.
Public service-puljen
Skabere af drama- og dokumentarprojekter til tv kan søge om tilskud. DR kan ikke søge. Indtil nu er en stor del af midlerne gået til TV 2, men også TV3, Discovery og Netflix har fået penge. Medieforliget indebar mere end en fordobling af puljens midler fra cirka 50 millioner kroner nu til over 100 millioner kroner i 2023.
Betingelserne for ansøgerne blev ændrede i stort omfang, og den ’nye’ pulje skulle styres af et nyoprettet nævn, også placeret vest for Storebælt. Efter valget blev planerne sat i bero, og puljen har i år fungeret på uændrede vilkår. Det forventes også at ske næste år. Den lovede bevilling blev barberet en anelse for at finansiere den nye DAB-kanal. Sagen venter nu på de nye medieforhandlinger.
Gæt: status quo, med nogenlunde samme budget og samme administrator, nemlig Filminstituttet, der har nedsat en særlig gruppe til bedømmelse af ansøgningerne. Besparelse til brug for DR-lettelse kunne blive 25-40 millioner kroner.
Streamingtjenesterne
Den såkaldte Netflix-lov. Medieforliget indeholdt krav om, at streamingtjenester skal reinvestere to procent af deres omsætning i Danmark til dansksprogede produktioner. Her er endnu ikke sket noget, men det er muligt, at den nye regering vil sætte procentsatsen op eller indføre en regulær skat.
Omkring ti europæiske lande, herunder Tyskland og Frankrig er i gang med noget tilsvarende. Hvis toprocentsreglen indføres, har Netflix for eksempel allerede opfyldt kravet adskillige gange med investeringen i den danskproducerede serie The Rain.
Omlægning af mediestøtten
Også her var der lagt op til en lang række ændringer, der blandt andet indebar oprettelse af en pulje til støtte for distrikts- og ugeaviser og en betydelig forhøjelse af puljen til internetmedier. Støtten til dagblade skulle også reduceres. Det ligger nu også i fryseren, og mediestøtten forventes at fortsætte uændret i 2020, mens man venter på et nyt forlig.
Kun ét vigtigt element bliver til noget, nemlig nulmomsen for internetnyhedsmedier, der blev vedtaget i Folketinget mindre end ti minutter, før Lars Løkke udskrev valget i maj. Nulmomsen var et ønske fra de privatejede medier, og den vil i nogen grad forbedre for eksempel dagbladenes pressede økonomi.
Hvad nu?
Der vil først blive indkaldt til forhandlinger om et nyt medieforlig i starten af 2020. Ikke kun fordi kulturminister Joy Mogensen skal på barsel fra den 1. oktober, men først og fremmest fordi finansloven for første gang i historien bliver central for mediepolitikken. Tidligere var det kun mediestøtten, der var en del af finansloven.
Med licensafskaffelsen kan hele medieområdet, inklusive DR, teoretisk forhandles hvert år. I 2020 udgør skattefinansieringen af DR mere end 1,7 milliarder kroner. Før finansloven er på plads – med eventuelle små ekstrabevillinger på medieområdet til lempelse af DR-sparekravet – ved kulturministeren ikke, hvad hun har at gøre godt med.
Et realistisk bud vil være, at DR får skåret det samlede sparekrav ned med 3-4 procent eller 115-140 millioner. Så kan næste spareplan blive halveret. Man skal nemlig ikke tro, at socialdemokraterne elsker DR så meget, at de vil bruge mange penge på det. Public service-medier er nok prioriteret. Men ikke nær så højt som grøn omstilling og velfærd.
Det er tre DAB-kanaler der bliver lukket. Du glemte P7 MIX.