Læsetid: 6 min.

’Multinationale firmaer består jo også af LGBT-personer’

Der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem de firmaer, der deltager i Copenhagen Pride, og de LGBT-personer, hvis rettigheder hele paraden drejer sig om. Det siger Lasse Posborg Michelsen, der for andet år deltager i priden sammen med sin arbejdsplads, revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte
Det er de færreste firmaer, der har ligestilling af og rettigheder for LGBT-personer som en central del af deres forretningsplan, men for Lasse Posborg Michelsen betyder det meget, at hans arbejdsplads deltager i Copenhagen Pride.

Det er de færreste firmaer, der har ligestilling af og rettigheder for LGBT-personer som en central del af deres forretningsplan, men for Lasse Posborg Michelsen betyder det meget, at hans arbejdsplads deltager i Copenhagen Pride.

Anders Rye Skjoldjensen

17. august 2019

Inden fotografen og jeg mødes med Lasse Posborg Michelsen, skriver han en sms og spørger, om han skal møde op i sit arbejdstøj og se »konsulentagtig« ud i et jakkesæt eller hellere komme som sit »casual jeg«. 34-årige Lasse Posborg Michelsen arbejder som konsulent i konsulent- og revisionsvirksomheden Deloitte, der har godt 2.000 ansatte i Danmark, og han vælger at komme som sit casual jeg iført cowboybukser og sort uldtrøje.

For to år siden var han med til at starte et LGBT-netværk ved navn Globe på sin arbejdsplads. Netværket laver sociale arrangementer i løbet af året og arbejder for at skabe synlighed, åbenhed og gode personalepolitikker for arbejdspladsens LGBT-personer. Det er dette netværk, der har tilmeldt, bestilt og pyntet den ballonklædte vogn, han i dag, lørdag, følges med, når Copenhagen Pride går gennem København. Godt 120 kolleger er med. 

I takt med, at priden er blevet en større og større, mere og mere alment hyldet begivenhed (bl.a. af firmaer, der viser deres støtte ved at pakke deres varer ind i regnbuemønstret emballage), er det også blevet mere almindeligt at kritisere den for at være kommercialiseret og udvandet. At så mange store private firmaer deltager i paraden med deres egen vogn er eksempelvis blevet set som et symptom på dette.

Det er de færreste firmaer, der har ligestilling af og rettigheder for LGBT-personer som en central del af deres forretningsplan, men ikke desto mindre giver det mening for Lasse Posborg Michelsen at deltage i priden sammen med sine kolleger, fordi det er i tråd med arbejdspladsens LGBT-politik.

Ikke nødvendigvis en reklamesøjle

»Jeg tror, de fleste mennesker engagerer sig politisk – i det omfang de gør det – i de fællesskaber, der er tilgængelige for dem, og som fylder noget i deres liv,« svarer Lasse Posborg Michelsen på mit spørgsmål om, hvorfor han deltager i priden gennem sit arbejde. 

»Min arbejdsplads fylder meget i mit liv, og det er en sammenhæng, hvor jeg har mulighed for at skabe nogle forandringer. Derfor er det relevant for mig,« fortsætter han, og understreger, at det er Deloite LGBT-netværk, der er vært for arrangementet, ikke Deloittes ledelse, HR- eller marketingsafdeling. 

Lasse Posborg Michelsen forstår godt, man kan være skeptisk over for, hvad der motiverer forskellige deltagere til at være med i priden, han mener bare ikke det spørgsmål begrænser sig til de store, multinationale firmaer:  

»Om man bare vil markedsføre sig på at være blevet set i priden, eller om har man en autentisk baggrund for at være med, er et spørgsmål, alle deltagende virksomheder skal stille sig selv. Men det gælder jo også alle mulige andre. Det kan lige så godt være en offentlig arbejdsplads, der går med uden egentlig at have en LGBT-, inklusions- og diversitetspolitik. Virksomheder kommer bare hurtigere under mistanke for gerne at ville tjene nogle penge på det.« 

Skepsissen er ifølge Lasse Posborg Michelsen relevant, fordi det kunne udvikle sig til »en hul parade«, hvis den ender med at bestå af »reklamesøjler frem for aktører, der samles om sagen og mener noget med det«. I Deloitte kommer engagementet dels til udtryk i det LGBT-netværk, Lasse Posborg Michelsen har været med til at starte, og i nogle af de overordnede politikker, der går på tværs af virksomhedens forskellige nationale afdelinger. Globalt har Deloitte 280.000 ansatte, og selv om det langtfra er alle lande, der har et LGBT-netværk, kan man ifølge Lasse Posborg Michelsen gøre en del for at støtte LGBT-personer: 

»Man kan jo ikke lige ændre lovgivningen i lande, hvor f.eks. homoseksualitet er forbudt, men man kan sørge for, at der internt i firmaet er fuld åbenhed og opbakning til LGBT-kollegerne.«  

Globe, som Deloites LGBT-netværk hedder, samarbejder med netværk fra en god håndfuld vest- og sydeuropæiske landes Deloitte-afdelinger. For et par uger siden deltog Lasse Posborg Michelsen i Amsterdam Pride med en gruppe LGBT-kolleger fra resten af Europa. I går fredag, var han til dragshow med kolleger på besøg fra Tyskland og Holland.  

– Tænker du på priden som en politisk begivenhed?

»Ja, det gør jeg.« Lasse Posborg Michelsen præciserer, at den decideret politiske samtale ikke foregår til selve paraden, men til de arrangementer, der finder sted i dagene op til, og som der bliver flere og flere af. Men selve paraden er i hans øjne også en politisk begivenhed: 

»Forudsætningen for at få ting til at ske er fællesskab. Det er svært at sætte sig ned og formulere og gennemføre en strategi på en meningsfuld måde, hvis der ikke er et fællesskab til at bære det. Det er, når folk kender hinanden og føler sig trygge, man får den energi og erfaringsudveksling, der gør, at vi lige finder ud af, hvad vi skal gøre ved forskellige problemstillinger. Det er også politisk at være synlig, når man er en minoritet. Priden er ligesom vores dag, og alle kommer for at fejre os, at vi er her, og at vi dem, vi er.«

Intet problem med sponsorater

I den tilbagevendende debat om Copenhagen Prides form og berettigelse står de private virksomheder tit som modsætning til de mennesker, hvis rettighedskamp hele priden handler om. Det kan godt undre Lasse Posborg Michelsen: 

»Tit lyder det på folk, som om virksomhederne er abstrakte figurer. Men de er jo også arbejdsfællesskaber bestående af mennesker – herunder LGBT-personer. LGBT’ere indgår i alle mulige fællesskaber. Nogle engagerer sig i foreninger, politisk eller aktivistisk arbejde, og det er godt. Men der er også mange, der er engagerede på andre måder. Det ville være synd, hvis der ikke var plads til det.«

For andet år i træk arrangeres der en alternativ parade ved navn Nørrebro Pride, der af princip er antikommerciel og som insisterer på, at kampen for LGBT-rettigheder hænger sammen med kampen mod racisme og andre undertrykkelsesformer. Derfor har man valgt, at paradens brune deltagere går forrest for at synliggøre dem. Og derfor har man ingen firmaer med, hverken som deltagere eller sponsorer. Det synes Lasse Posborg Michelsen er en udmærket måde at gøre det på:  

»Hvis man gerne vil gå en antikapitalistisk pride, kan jeg da godt forstå, man ikke vil være en del af den store pride,« siger han. »Men jeg tænker selv, at priden godt kan være politisk og kritisk uden at være antikapitalistisk. Og den kan også godt være intersektionalistisk, dvs. forholde sig til problemstillinger på tværs af seksualitet, køn, etnicitet og klasse uden at være imod alle virksomheder.«

En anden kritik, der ofte lyder af Copenhagen Pride i arrangmentets nuværende form er tilstedeværelsen af logoer og reklamer. En del skyldes, at mange organisationer og firmaer i København smykker sig med regnbuer den ene uge om året. En anden del af logoerne i gadebilledet skyldes, at det for en stor dels vedkommende er private firmaer, der sponsorerer Copenhagen Pride. Det har Lasse Posborg Michelsen ikke et problem med, så længe de ikke forhindrer nogen i at udtrykke bestemte budskaber:

»Jeg synes, det giver god mening, at priden lader sig sponsorere. Det er et spørgsmål om at finansiere en stor kulturel begivenhed. Det har jeg ikke noget problem med, og det synes jeg heller ikke i sig selv kommercialiserer priden.«

– Har Copenhagen Pride ikke en balance mellem fest og og politisk demonstration, man skal passe på?

»LGBT-bevægelsen har jo i vid udstrækning baseret sig på fællesskaber. Også fællesskaber, der drejer sig om at feste. Det betyder ikke, at det kun er fest. Jeg synes, det er godt, at priden har alle de arrangementer rundt om paraden til at skabe plads til mere fordybede samtaler. Men priden er jo en anderledes demonstration end de fleste. Mens jeg har været med, har pridens overordnede budskab altid bare været: Vi er her, vi er faktisk alle vegne, og vores fællesskab er federe end jeres. Det er sådan, jeg ser det.«

Priden, som den har taget sig ud i København de senere år. Den gamle ledelse i LGBT Danmark er blevet beskyldt for ikke at følge med tiden.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Olav Storm Jensen
Troels Ken Pedersen og Olav Storm Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Har revideret mit syn på disse mennesker 100%.
Er også opvokset med det syn at man skulle se ned på de mennesker.
Min erfaring er, at det er søde, dygtige, og hårdtarbejdende mennesker.

Steffen Gliese

At Priden har kunnet penetrere det private erhvervsliv er en bedrift, der øger manifestationens styrke. Den er med til at fremme respektabiliteten, men også en yderst vigtig evne for virksomhedernes fremtræden i en dansk offentlighed af ikke kun at tage sig selv voldsomt højtideligt.

Rikke Nielsen

Multinationale selskaber har vel ikke en seksualitet, og hvilken seksualitet den enkelte medarbejder har, er vel en privatsag. Men jeg forstår godt, at mange organisationer alligevel udnytter Priden til at promovere sig selv. Arbejdsmarkedet mangler arbejdskraft, og jeg tror det at udtrykke en værdi omkring tolerance og diversitet, kalder på mange potentielle nye medarbejdere. Også de nye borgere, der ellers ikke er vant til at blive behandlet godt af det officiele Danmark.

Søren Kristensen

Nu forstår jeg bedre hvorfor jeg altid glemmer, selv efter at have Googlet. LGBT jo en mangelfuld betegnelse, når der mangler Q, og er G og B egentlig ikke det samme, for hvis G dækker begge køn, er der så nogen grund til at benævne B? En skærpende årsag til forvirringen kan være at jeg heller aldrig fik helt styr på de fire basekoder: A, T, C og G. Men de kan selvfølgelig også bare Googles.

Eva Schwanenflügel

Man plejer også at sige LGBT+..
Og så er Q kun begyndelsen ;-)

B'et dækker over bøsser, altså homoseksuelle mænd, og er en fuldkommen dansk opfindelse, et oprør mod det pæne udtryk "homofile", mens gays dækker over både mandlige og kvindelige homo'er, og stammer fra engelsk. Der er således forskellige kulturelle oprindelser og synonymer bag brugen af disse betegnelser.