Læsetid: 12 min.

Det er nærmest umuligt at skrive dansk litteraturhistorie. Vi prøver alligevel

Introduktion til en begivenhedsorienteret fortælling om dansk litteratur i det 21. århundrede
Litteraturkritikeren Georg Brandes (her fotograferet omkring år 1920) forsøgte i 1870’erne fortælle litteraturhistorie ved at beskrive de væsentligste udviklinger i stedet for – som tidligere tiders forsøg på samme – blot at referere, hvad der var sket. Det skriver Erik Skyum-Nielsen i sin introduktion til litteraturen og Informations forsøg på at skrive det 21. århundredes litteraturhistorie.

Litteraturkritikeren Georg Brandes (her fotograferet omkring år 1920) forsøgte i 1870’erne fortælle litteraturhistorie ved at beskrive de væsentligste udviklinger i stedet for – som tidligere tiders forsøg på samme – blot at referere, hvad der var sket. Det skriver Erik Skyum-Nielsen i sin introduktion til litteraturen og Informations forsøg på at skrive det 21. århundredes litteraturhistorie.

akg-images

30. august 2019

Gennem et stykke tid har tre freelanceskribenter ved nærværende blad puslet med ideen om op til år 2020 at kortlægge dansk litteratur fra årtusindskiftet og til skrivende stund. Oprindelig tænkte vi i såre velkendte baner og forestillede os vistnok en portrætagtig artikelserie med arbejdstitlen »Danske digtere i det 21. århundrede«; men når den model måtte lægges på hylden, var det, fordi vi med den ville miste fornemmelsen af og fornøjelsen ved frisk at gennemtrave og sammen gennemskrive et brydnings- og konfliktfelt betrådt ikke kun af nogle for nylig muligvis allerede kanoniserede navne, men også af et veritabelt mylder af stort set endnu levende aktører, heriblandt os selv.

Frem for at tage tidligt forskud på fremtidens og muligvis endda Evighedens Overblik ønskede vi at tage afsæt i en afgørende begivenhed i hvert af de tyve år frem til 2020 og etablere et journalistisk øjenhøjdeblik, helst så forskelligt som muligt fra tidligere tiders hegelske synteser og historiekompositioner.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Toft Sørensen
Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

En kommentar til:
”Også vi må gribe ordnende, afgrænsende, arrangerende og ikke mindst udvælgende ind for at vise eller endda skabe nogle sammenhænge og bidrage til forståelse”.

Det afgørende er så, hvorledes I har tænkt jer at gøre det?

Udviklingstendenser i tiden:

Medieudviklingen har gjort forandringen i genrer mindre vigtig end forandringen i selve værkbegrebet.

Værkbegrebet må i stigende grad betragtes ud fra en udvikling, der går på tværs af medier og kunstarter, og det får også betydning for vurderingen af kvalitet.

Spørgsmålet om det konceptuelle får en ny og afgørende betydning, til dels på bekostning af spørgsmålet om æstetisk kvalitet i traditionel forstand.

Udviklingen i medierne har haft en afgørende betydning, såvel på udviklingen i de litterære institutioner som på betydningen af forfatterens offentlige rolle og funktioner.

Medieudviklingen, i kombination med postmoderne og poststrukturalistisk tænkning, har været befordrende for en fri markedsorienteret tænkning på litteraturens område (med paralleller til udviklingen på områderne for film og tv – serier samt popmusikken).

Oplevelsesøkonomisk tænkning vinder frem på alle kunstens områder. Det folkelige og populære vægtes højt, politisk og økonomisk.

Udviklingen inden for autofiktion og performativ biografisme må, på et generelt plan, også ses som en afledt konsekvens af en sådan oplevelsesøkonomisk tænkning.

En kreativ klasse af unge, med høj kulturel kapital, orienteret mod egne klasseinteresser, får en stigende indflydelse på kunstens og kulturens institutioner (orientering mod køn, seksualitet, etnicitet og økologi).

En faldende interesse for betydningen af overordnede samfundsmæssige spørgsmål i kunsten og kulturens institutioner. Det gælder spørgsmål af strukturel, økonomisk, klassemæssig og økologisk karakter, på et globalt og civilisatorisk niveau.