Interview
Læsetid: 9 min.

Vi har talt med fire entusiaster om højskolesangbogen: »Sangteksterne sætter ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark«

Den seneste uge har budt på en heftig diskussion af sangvalget i den kommende nye udgave af Højskolesangbogen. I den anledning har vi spurgt fire højskoleentusiaster med hver deres professionelle forhold til den danske sangskat: Hvad er overhovedet Højskolesangbogens formål?
I 2020 udkommer den 19. udgave af Danmarks mest solgte bog, Højskolesangbogen. Vi har talt med Tarek Hussein, Katinka, Susanna Sommer og Søren Hviid Pedersen om, hvad den danske Højskolesangbog egentlig er.

I 2020 udkommer den 19. udgave af Danmarks mest solgte bog, Højskolesangbogen. Vi har talt med Tarek Hussein, Katinka, Susanna Sommer og Søren Hviid Pedersen om, hvad den danske Højskolesangbog egentlig er.

Peter Nygaard Christensen

Kultur
9. august 2019

Susanna Sommer: ’Jeg har jo ikke kun brug for at sidde og sukke henført over de danske bakker’

Susanna Sommer er selvstændig radio- og podcastproducent. Hun lærte først Højskolesangbogen at kende, da hun efter gymnasiet kom på højskole, men siden samlede den støv på reolen.

Sidste år lavede hun så P2-serien »Sangenes Blå Bog«, hvor hendes interesse for sangbogen blev vækket på ny. I dag er hun medlem af foreningen Sangvær, der har til formål at fremme fællessangen.

– Hvad skal Højskolesangbogen kunne?

»Den skal være et fælleshistorisk dokument, hvor sangene fortæller om danskernes håb og drømme de sidste mange hundrede år. Jeg synes, det er fantastisk at have et så poetisk og musikalsk fundament. Det her fortidsperspektiv synes jeg faktisk, Højskolesangbogen dækker rigtig godt.«

»Samtidig kunne jeg godt tænke mig, at man kunne bruge sangbogen som et spejl på det liv, vi lever i dag. Jeg synes, at den sangbog, vi har nu, mangler sange, der i højere grad udforsker det moderne liv, og ikke bare handler om det, der skete engang.«

– Er der en særlig sang fra Højskolesangbogen, du synes inkarnerer det, som Højskolesangbogen skal kunne?

»Jeg synes ikke, der er én sang i Højskolesangbogen, der forener det fælleshistoriske med det levede liv nu. Men jeg kan enormt godt lide ’Jeg ser de bøgelyse øer’, som er en af de der fortidssange. Den har det her sjove perspektiv, at danskheden bliver udtrykt gennem natur. Nogle landes nationale sange handler om, at vi er de bedste, vi er de lækreste, og det er fantastisk, men ’Jeg ser de bøgelyse øer’ er en del af en række 1800-tals-sange, der taler om nationalfølelse på en anden måde. Deres beskrivelse af danskheden er, at vi er fælles om at være mennesker på et bestemt sted på kloden, og vi er forbundet af sanselige oplevelser af de bløde istidsbakker, de drilske sommerbyger og bølgebrusende efterårsstorme. Den udtrykker i virkeligheden det at være dansk i vores forhold til landskabet. Den sang fanger både en smuk og skarp landskaboplevelse og gør samtidig et forsøg på at samle nogle historiske erfaringer.«

– Er der nogle moderne sange, som du føler er blevet overset og hører til i sangbogen?

»Hvis jeg skal vælge en enkelt sang, så ville ’Frit Land’ af Ulige Numre være et rigtig godt bud på en moderne sang om Danmark. Den udspringer af det liv, vi lever nu. Jeg er jo gammel punker, så jeg synes tit, at de moderne højskolesange er for sødladne. ’Frit Land’ er meget mere kantet, modsætningsfyldt og spørgsmålsfyldt end mange af de nuværende sange. Det er ikke bare en hyldestsang, det er også en sang, der pirker og prikker. Jeg har jo ikke kun brug for at sidde og sukke henført over de danske bakker, jeg har også brug for at synge noget, hvor jeg tænker ’yes, det er fandeme også indviklet og udfordrende, det moderne liv’.«

Katinka: ’Der er ikke mange sange, der handler om at være ung og forvirret’

Højskolesangbogen har været fast inventar i sanger, sangskriver og højskolelærer Katinka Bjerregaards barndomshjem. Selv tog hun for alvor ejerskab over den blå bog i 2011, da hun fik sit eget eksemplar i forbindelse med et ophold på Testrup Højskole. Siden har hun selv sendt sit bud på en sang ind til sangbogsudvalget.

– Er der en sang, der er ’højskolesangen’ for dig?

»Der er mange, men jeg har et særligt forhold til ’Kirsten Og Vejen Fra Gurre’ af Frank Jæger. Den er så smuk, og jeg har mange minder forbundet med den, så jeg vender tilbage til den igen og igen.«

– Er der sange, der er uddateret?

»Jeg forholder mig mest til teksterne, og der er nogle af sangene, hvis kvalitet eller slidstærkhed, man godt kan sætte spørgsmålstegn ved.«

– Hvad mener du med slidstærkhed?

»Om den lugter lidt for meget af den tid, den er skrevet i. Der er nogle af teksterne, der er spændende som historiske kilder, men hvis poetiske egenskaber, man kan sætte spørgsmålstegn ved i sangbogsregi. Det er dejligt at synge sange fra en anden tid, men 1980’erne er også længe siden nu, og vi må godt brede fortiden lidt ud i sangbogsteksterne. Det er vores kulturarv, og det skal man gerne kunne se afspejlet løbende i de tekster og sange, der er i sangbogen.«

– Finder du inspiration i den professionelt?

»Ja, jeg er meget inspireret af ældre digtning. Et digt kan forme et sprog, en fornemmelse eller en identitet og skabe følelser og billeder i os – det synes jeg er meget fascinerende. Jeg har også selv stjålet lidt fra Højskolesangbogen.«

– Er der noget, du synes, den nye udgivelse skal have med?

»Jeg har altid undret mig over, at de kvindelige sangskrivere er lidt glemt. Det er tydeligt, at der mangler noget her. Jeg undrer også mig over, at højskoleinstitutionen nogle gange glemmer, at der er mange unge, der synger sangene, for hvis man kigger på sangenes tematikker, er der ikke mange sange, der handler om at være ung og forvirret. Det har jeg prøvet at forholde mig til i mit og Jonas Gülstorffs bud på en højskolesang, som vi skrev i forbindelse med et program på P2.«

– Hvad skal sangbogen kunne?

»Den skal vise, hvad sproget kan. Men nogle gange har jeg en fornemmelse af, at der har været en politisk interesse i at opfylde nogle krav for, hvad der skal med. I stedet for at tænke på poesien tænker man, at man skal have nogle danske værdier frem. Og danskhed kan jo godt være i en tekst eller en sang, der handler om noget helt fjerde. De bedste sange er nogen, der er skrevet sådan, at det ikke står bøjet i neon.«

Søren Hviid Pedersen: ’Det jeg kan frygte er, at der nu skal ting ind om klima, miljø og feminisme’

Søren Hviid Pedersen er debattør og højskolelærer på Rønshoved Højskole. Han synger minimum to sange fra Højskolesangbogen om dagen og citerer ofte både gamle og moderne højskolesange til foredrag og morgensamlinger.

– Hvad skal Højskolesangbogen kunne?

»Den er et levende, historisk dokument om den historie, vi kommer fra. En historie om danskerne og dansk kultur. Hvis ikke vi kan bevare det historiske perspektiv, som højskoleperspektivet er et element af, så ved vi ikke, hvem vi er, og hvor vi skal gå hen. Derfor mener jeg, at den er nødvendig for os. Den er en illustration af, hvor vi kommer fra.«

– Er det en særlig tidsperiode, sangbogen skal give et historisk perspektiv på?

»Sangbogen skal altid udvikles og revideres, det er der ikke nogen tvivl om. Der er ingen, der er utrygge ved, at den revideres. Det handler bare også om, hvordan man forandrer for at bevare det historiske dokument og de mentalitetshistorier, som Højskolesangbogen repræsenterer. Det er der, kæden hopper af i forhold til det nye forslag om at tilføje ’Ramadan i København’. Historien er ikke mejslet i sten, men den forandres til gengæld heller ikke fra det ene øjeblik til det andet. Der er tale om kontinuitet. Der er en kerne af dansk kultur, og den går mange år tilbage. Og i tilfældet med ’Ramadan i København’ glider historie og aktualitet sammen. Vi kan ikke forstå os selv her og nu, hvis vi ikke ved, hvor vi kommer fra.«

– Men er det ikke også en del af vores historie, at der er en masse københavnere, der fejrer ramadanen i 2019? Og hvis vi så glemmer det, så kan det være at fremtidens generationer vil have sværere ved at forstå sig selv?

»Det er et godt argument. Men jeg mener, at det mere er et aktualitetsspørgsmål. At man med sangvalget har haft en idé om, at man skal reflektere og afspejle tingenes tilstand lige nu og her. Men det mener jeg ikke er en top-10 popsangsliste, der skal gøre. Det, jeg kan frygte er, at der nu skal ting ind om klima, miljø og feminisme. Det mener jeg er en leflen for tiden. Og at man så glemmer det historiske – det er den kontinuitet, vi skal varetage. Fordi der har været muslimer i 30-40 år, betyder det ikke, at det er en del af dansk kultur og dansk folkelighed.«

– Men hvad er formålet så med at revidere bogen, hvis den ikke skal reflektere nutiden?

»Vi skal forandre for at bevare et sprog og en erindring om, hvad dansk folkelighed er. Vi skal hele tiden finde sange, der skal udtrykke den danske folkelighed. Selvfølgelig skal Højskolesangbogen forandres, men den skal forandres for at bevare det væsentlige. Et billede, et sindbillede af hvad dansk folkelighed er, for det skal ikke forandres.«

Tarek Hussein: ’Alt det, der gør Danmark til Danmark er samlet i denne lille bog’

Selv om Tarek Hussein, jurist og debattør, ikke selv har gået på højskole, har han altid kendt Højskolesangbogen og har sunget sange fra den i folkeskolen og på gymnasiet. For fem-seks år siden begyndte han at undervise på Krogerup Højskole og kom efterfølgende i bestyrelsen på Johan Borups Højskole, hvor ’den lille blå’ blev en integreret del af hverdagen.

– Hvad synes du egentlig om sangbogen?

»Jeg synes, den er utrolig dansk. Alt det, der gør Danmark til Danmark er samlet i denne lille bog. Sangbogen rummer det hele, ikke mindst dansk historie. Selvfølgelig afspejler den også religion, hvilket jo af historiske årsager er kristendommen. På en måde sætter sangteksterne ord på, hvad vi kan kalde ånden i Danmark.«

– Hvad skal den nye udgave kunne for at være vellykket i dine øjne?

»Jeg ønsker på ingen måde, at man fjerner sange, som man måske i dag kan synes er gammeldags. De er udtryk for den tid, de er skrevet i. Men der kunne godt komme nye sange til, som kan repræsentere den tid, vi lever i i dag. Det er ikke kun i forhold til etnicitet, men i forhold til det samfund og den danske virkelighed, vi er en del af med massemedier og hvor vi har så travlt alle sammen.«

– Har du hørt sangen ’Ramadan i København’?

»Ja, den er fantastisk. Ud over at melodien er god, så er teksten det også. Sangen er en gengivelse af, hvordan København ser ud gennem en fastendes øjne, og det er ikke en prædikende tekst. Som Isam B selv har sagt: Det er en hyldest til København. Det er kærligheden til byen, der er omdrejningspunktet.«

– Hvem synes du, sangbogen henvender sig til?

»Grundlæggende til alle danskere. Det kan godt være, den udspringer af højskolebevægelsen, men jeg ser den som en kernedansk ting, der ikke er forbeholdt nogen særlig bevægelse eller gruppe.«

– Hvilken effekt på sammenhængskraften i Danmark tror du, det ville have, hvis ’Ramadan i København’ blev inkluderet i sangbogen?

»Qua det politiske klima og den retorik, der er omkring indvandring og islam, tror jeg, det vil have en betydning, ikke så meget for mig, som er en integreret del af middelklassen som for en ung med anden etnisk baggrund, der måske føler sig fremmedgjort. Her vil det være et skridt i den rigtige retning at kunne slå op i Højskolesangbogen og se, at man i Danmark anerkender noget, som er vigtigt for dig. Det gælder jo ikke kun muslimer, men alle grupper, at man har brug for at føle sig repræsenteret for at kunne identificere sig med fællesskabet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Fordi der har været muslimer i 30-40 år, betyder det ikke, at det er en del af dansk kultur og dansk folkelighed." Måske har han en pointe. Danmark er i de sidste 30-40 blevet et multietnisk land, men spørgsmålet er, om det også er blevet multikulturelt.

Ole Schwander, Espen Bøgh, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Jan Damskier, pointen ved at inkludere sangen er netop heller ikke at skabe multikultur, men at danificere muslimerne i landet med en velkendt, udbredt kulturel praksis.

Carsten Hansen

Uden en hindu-sange, jøde-sang og andet så giver det ingen mening at optage en muslim-sang.
For ingen mener vel at jøder, hinduer og andre skal rangordnes under muslimerne.

Jeg har intet imod at der åbnes op for andre religioner / kulturer i højskolesangbogen, men så må alle byde ind med sange til optagelse.

Ole Schwander, Erik Fuglsang, Peter Beck-Lauritzen, Henrik Bjerre og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

@Jan Damskier

Fuldstændigt korrekt, disse to begreber blandes ofte, og der er en kæmpe forskel på om man bevidst skal dyrke, tilstræbe og vedligeholde den danske tradition, kultur, frie og rimeligt fredelig samfund, eller om man ønsker at fragmentere og splitte det udi en multikultur.

Peter Beck-Lauritzen

Isam B er nok ikke det bedste valg, han er mere ekskluderende end inkluderende. Nuvel, han kan sikkert leve i DK, hvor kvinder går utildækket, drikker alkohol og ryger, ligesom danske mænd også gør. Men der er bestemt andre steder på kloden, hvor han ikke ville blive konfronteret med dansk adfærd og kultur. Såhh, måske!

Åh, en ramadan sang i højskolesangbogen kan vel gå, men så skal vi til gengæld også have "de ti bud, og Jesu genopstandelse" med i Koranen- sådan lidt !lige for lige! når venskabet skal holdes, og begge parter skal være åbne for hinandens!

@Steffen Gliese "at danificere muslimerne i landet med en velkendt, udbredt kulturel praksis."
Dette må du vist uddybe. Og dette er ikke polemisk ment.

Den særegent danske kultur som Peter Hansen og Jan Damskler snakker om er ikke en monokultur som står i modsætning til hvad de kalder multikultur. Også internt i det "etniske Danmark" er forskellene i det levede liv store nok til, at man kan snakke om en flerhed af kulturer. Altså multikultur.
Hvor meget til fælles tror I en andelsfisker fra Nordvestjylland og en bankdirektør fra Gentofte har? Og kan det tænkes at en etnisk dansk københavner har mere til fælles mere en etnisk what ever københavner som også er praktiserende muslim end en af de to førnævnte?

Hvad er i øvrigt "danskhed", "dansk folkelighed" osv? Er det særligt dansk folkelighed at skrive vås på internettet?

Og jo Carsten, jøder og hinduer er statistisk set, målt på antal, rangordnet under muslimerne. Men hvordan kommer du frem til, at en sang om en fremtrædende kulturel praksis i landets hovedstad kræver at vi også har en sang om hinduer som udgør 0,3-0,4% af befolkningen (religion.dk)?

Men en sang om jøderne som lyder da som god ide. Her i landet har det jo længe været yndet at fortælle hvor flink dansken var da han hjalp jøden over sundet. For et større eller mindre beløb. Det er da kultur(historie)!

Carsten Hansen

Jon Mangerel

Folk der rangordner befolkningsgrupper efter antal og finder dette helt OK, må vel også mene at det er helt OK at rangordne muslimer under de kristne.

Peter Beck-Lauritzen, Erik Fuglsang og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar

Multietnisk /multikulturel eller hvilket ord man ellers kan finde i sprogbruget som sin fortælling omkring de fremmede, for at fremhæve skævheden hos danskerne imod især muslimer, er vel næppe helt og aldeles danskernes skyld.

Set i lyset af den mangfoldighed at mennesker fra overalt på kloden, der er kommet til Danmark, er der ret beset ingen problemer omkring, - men vi må vel erkende det ikke er tilfældet for en del med muslimsk baggrund.

Vi ser også noget af det samme ønske om at være "lidt udenfor" det danske samfund i det jødiske miljø, - og enhver kritik heraf mødes med kampråbet "holocaust", der benytter til at slå enhver kritik ned omgående, og det uanset om der er indenfor Danmarks grænser eller i forbindelse med staten Israel og dets handlinger i Mellemøsten.

- Jo, danskerne tog penge for at færge jøderne til Sverige, - men er eller bliver den jødiske kræmmerkultur meget bedre af det udfald med danskerne?

For 10 - 15 år siden(som jeg husker det) blev adskillige jøder anholdt i Amerika af FBI, for at have dannet en sortbørshandel med nyrer, der mod betaling og imod lovgivningen i øvrigt, skaffede jøder nyrer til syge jøder med nyresvigt, - så enhver moralisering imod danskerne fra dengang er næppe passende, men ret ensidig til fordel for jødernes højere moralmangel.

Husker jeg ret, så er Benjamin Netanyahu pt. under anklage for korruption, - så pengemoralen for jøder ligger vist ikke ligefrem i "overhalingsbanen" i forhold til alle andre mennesker.

Vi har et integrationsproblem med muslimer, og det er ikke nyt, ligesom det ikke er nyt, der findes en streng afvisning af enhver tilnærmelse til det danske samfund de befinder sig i, og som nævnt står i stærk modsætning til nærmest al anden indvandring fra resten af hele verden.

I dag søger mange fra det gamle Østeuropa til vest, og herunder Danmark, og de frembyder ikke halt så store integrationsproblemer som en del muslimer fortsat udgør efter så mange års ophold i Danmark.

Det er ikke nok danskerne skal være multietniske, - det samme skal disse enklaver af muslimer der er afvisende overfor "næsten alt" i den danske kultur og levevis, men det sidste er lidt svært at få øje på er tilfældet, og især ikke når der kræves ind på flere områder indenfor danske levevis og overfor måder vi har indrettet vort samfund på igennem så mange år, og som står i grel modsætning hertil, og skal indrettes helt på de fremmedes betingelser før de vi deltage.

- Det er jo ikke danskerne der skal integreres i en stenalderkulturs livsstil, til gjaldende trompeter om ensidig medmenneskelighed, forståelse, humanisme og næstekærlighed fra danskernes side.

Kan man tage til mellemøsten og indføre svinekød i deres børnehaver, og kristne sange i deres
sangbøger ? i så fald er islam indkluderende.

Skal vi være indkluderende overfor de ekskluderende, og skal vi være så politiske korrekte, selvom det kan koste vores samfund livet ?

Peter Hansen, Peter Beck-Lauritzen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Espen Bøgh@
Det vel også at nævne, hvor mange muslimske familier vil have en Dansk kristen, som familie medlem ? integration går vel begge veje.

i 80erne husker jeg ikke nutidens problemer med integrationen, det kan se ud som jo flere muslimer jo mere kræver de, hvilket kun er naturligt.

Ole Schwander

På tide, at højskoleudvalget endelig får øjnene op for virkeligheden i dagens Danmark. Hvis ret skal være ret, så er det en veritabel skandale, at der ikke er mange flere muslimsk orienterede sange i Højskolesangbogen. Faktisk burde en tredjedel af sange omhandle muslimsk liv og dagligdag i Danmark og velsignelser af Islam og Allah. Nu må højskoleudvalget fandeme tage sig sammen i stedet for dette groteske fedtspilleri med én sølle sang.

Ib Gram-Jensen

At Espen Bøgh har et problem med muslimer er ingen nyhed. Men han har åbenbart også et problem med jøder, som han tillægger en "højere moralmangel", "kræmmerkultur" og en fælles dårlig pengemoral. Havde illegale organhandlere og Netanyahu været danskere, ville Bøgh nok betragte dem som individer med dårlig moral - nu er de så i hans optik eksempler på, hvor dårlig moral jøder i almindelighed efter hans mening har. Hvad er det nu, man kalder den slags generaliseringer om jøder? Det er et ord, der kan få mange op i det røde felt...

Ib Gram-Jensen@
Ingen religion er så totalitær som islam, vi ser jo ikke andre religioner som fundamentalt vil lave om på vores samfund, jeg kender ingen religion ud over islam, som ikke tillader demokrati.

Ib Gram-Jensen

Herman hans,
Der er skrevet meget vrøvl i dette kommentarspor, men det du skriver har intet med emnet for min kommentar at gøre.

Ib Gram-Jensen@
Så har jeg misforstået hensigten med din kommentar, jo gik ud fra du mente der ikke var problemer med islam/muslimer.

Carsten Hansen

Der er sikkert mange der er enige i at der skrives meget vrøvl, men lige så sikkert uenighed om hvem der skriver vrøvlet.

Grethe Preisler

Hvis nogen skal komme med et kvalificeret bud på, hvad der bør tages med i den næste reviderede udgave af Højskolesangbogen, må det da være Ejvind Larsen. Han er trods alt den eneste nulevende skribent fra lille o's gamle avis, der har været medarbejder på 'den mindst ringe' fra dag et, og er still going strong i sin alders nu 84. år .... ;-)

Ib Gram-Jensen

Herman hans, for en ordens skyld så mener jeg faktisk ikke, at der er problemer med Islam/muslimer i almindelighed; at der er problemer med nogle muslimer, ligesom der er med nogle grupper og individer med andre religioner eller uden religion, og af mange forskellige grunde, er en anden sag. Men det er immervæk forbavsende, at en påpegning af, at Espen Bøgh har fremsat nogle generaliserende og nedsættende påstande om jøder i almindelighed, kan læses som en påstand om, at der ikke er problemer med Islam/muslimer. Og i øvrigt må du have mig undskyldt, men videre diskussion tjener næppe noget fornuftigt formål.

Ib Gram-Jensen, 10. august, 2019 - 15:19

Åh tak Ib, og det er jo heller ikke nogen hemmelighed, - at du læser bibelen som en vis herre læser den.

Selv om vi lever i det man kalder oplysningstiden, - så er der ikke lyst overalt!

Højskolesangbogen har altid været til diskussion, og det skal den selvfølgelig også være. I 70´erne var der en lignende diskussion, den gang handlede den bare om Kim Larsen som Erhard Jacobsen og ligesindede ikke ønskede med i højskolesangbogen. Den verserende diskussion minder om den gamle fra 70´erne. Men ingen ønsker vil vel i dag Kim Larsen fjernet fra højskolesangbogen?

Ib Gram-Jensen

Nej Espen Bøgh, lys overalt er der ikke, som du giver så udmærkede eksempler på.